søndag den 15. december 2013

Julebuket

Årets julebuket er bundet af Lisianthus, Skimmia, kogler og pynt. Som det ses har jeg bibeholdt de hvide og Bordeaux farver. Jeg synes de er særlig fine sammen, men det var også på grund af udvalget hos blomsterhandleren. Da jeg så der var hvide Lisianthus vidste jeg, at de skulle være hovedblomsten i buketten. De er så anvendelige, man får flere blomster ud af en stængel og de holder virkelig godt. Jeg fandt tillige et bundt med grene og kogler, som var lidt særpræget, men som passede godt ind.

For at gøre den julet har jeg indsat sølvstjerner, hvide pakker samt hvide glimmerkugler. Disse er sat fast en kraftig blomster ståltråd. Den er bundet tæt i spiral og sat i en Alto vase. 




Ved at skifte vandet hver dag, kan den holde op til 10-12 dage. Så mon ikke der skal bindes en ny inden jul? 

God tredie søndag i advent.

4 kommentarer :

  1. Sikke en smuk buket..... Julet og elegant på samme tid.
    Jeg elsker hvid jul, men lidt farve af dit valg vil slet ikke gøre mig noget.
    Glædelig jul.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  2. Tusinde tak for din ros - hvid er altså den fineste julegave , men hos mig sniger der altid en anden farve ind.
    Glædelig Jul til dig og din familie.
    Jule hilsner Tina

    SvarSlet
  3. Smuk julebuket. Fint med bær og kogler mellem blomsterne.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  4. Tak Anette dejligt at høre du kan lide den og du har kigget forbi. Jeg nyder alle indslag fra din skønne have. Kh Tina

    SvarSlet