Viser opslag med etiketten liljer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten liljer. Vis alle opslag

fredag den 11. juli 2014

Snart sommerferie.....

I dette vejr kommer man rigtig i sommerferie stemning! Nu kan man snart ikke vente længere. Men der er en uge endnu. En hel uge til, at man hver morgen kan vågne op velvidende, at den største beslutning er hvor i haven man skal spise morgenmad.



Hele dagen kan gå med havesysler og hygge med familien. Det er bare det bedste, at lukke sin professionelle verden lidt ud, ingen telefoner og e-mails. Men spille kort, tag på ture og grille.



Lave endnu flere buketter end der normalt er tid til, en til hvert rum. Måske som denne bundet af Hortensia, Marmelukærme, Salvia, Ærenpris, Fransk anemone og Løvemund fra skærehaven.

Eller nyde nyudsprungne blomster, som nedenstående, der er sprunget ud idag.


To pragtfulde liljer på terassen.


Men nu først en dejlig weekend og en arbejdsuge.

God weekend til alle!

mandag den 7. juli 2014

Haven i juli

Det er en vidunderskøn tid havemæssigt! Det hele gror frodigt med lidt førstehjælp i form af vand. Men idag kom der vand ovenfra. Det er dejligt når man lige har sået lidt græs og plantet roser.




Men lavendlerne og skærmliljerne har også nydt godt af regnen. Jeg er så glad for , at det for andet år er lykkedes mig, at få min fars skærmliljer til at overleve. Ikke blot det, de har også allesammen masser af knopper. Så Søren Ryges råd holder, men det var jeg ikke tivivl om. Rådene kan ses her i et af mine tidligere indlæg.




En anden skøn ting i sommerhaven er mit figentræ, nok nærmere stadig figenbusk. Det er en aflægger gren fra svigermors træ. Man skal blot tage en af de nederste grene ned til jorden og dække den med jord. Efter noget tid sætter den rødder og den kan flyttes til sit blivende voksested. Der er rigtig mange figner på allerede. Jeg synes, at den har de mest vidunderlige blade og giver et flot modspil til vores gamle kirsebærkornel i baggrunden. Den har vi klippet helt firkantet, det ser faktisk rigtig godt ud. Jeg er ved at samle billeder ind over vores gamle kirsebærkornel året rundt til et indlæg. Den er fantastisk fordi den er så gammel og stor.




Jubel glæde, de skønne Marmelukærmeærmer er sprunget ud, hvilken farve og selvtillid. Den brillere med sin lethed i dyrkning og sine viderunderlige farver samt trompet farvede blomster. De fås i frøposer til næsten ingen penge i de fleste supermarkedet.





Her tilslut min hvide lilje, blomsterne er skønne men bladene ikke noget af skrive hjem om. De er ædt op af biller, men jeg nænner ikke at slå dem ihjel, de har jo ikke spist blomsterne....

Rigtig god uge til jer alle.