søndag den 31. juli 2016

Åben have på regnfuld dag og Dahlia update

 
Igår havde jeg for første gang åben sommerhave. Som de af jer ved, der følger min blog så holder jeg gerne et arrangement til jul med salg af juledekorationer. Men jeg tænkte, at det kunne være sjovt tillige at åbne sommerhaven. 

 
Jeg er selv ret begejstret for at komme ud og se andres haver. Det giver så megen glæde og inspiration til egen have. For nøj: kan det også gøres på den måde og kan man også sætte de planter sammen? Det har været nogle af de impulser jeg selv har fået ved at besøge andre haver.
Jeg havde nok ikke så hurtigt fået tilføjet disse skønne kvan Angelica havde det ikke været for have besøg. Jeg fik dem til et blogtræf på Samsø for et år siden. Det er en af de skønneste gaver som jeg har fået. Der er et mylder af små bier omkring den. Jeg beder blot til, at det er Vicars Mead da denne er en staude og dermed kommer igen hvert år. 

 
Formiddagen lovede ret godt vejrmæssigt, så det var vejr til at gøre haven klar. Jeg var ellers bekymret, da TV2 vejret havde lovet regn med opklaring først efter kl 17. Her ses vores Orangeri med terrassen Oasen i baggrunden og mit Casa Rosen bed opad orangeriet. Linda, hvis du kigger med så kan jeg fortælle dig om en overraskelse. Der er blomst i den Lupin Blossom jeg fik af dig. Det havde jeg ikke forventet allerede samme år, fantastisk. 
 

Alt blev klart, kaffe og the brygget samt kager sat frem. Det er jo altid spændende om der dukker nogen op. Men det gjorde der. Der kom søde folk som jeg følger på Instagram, veninder fra barndommen og Facebook. 



Midt i det hele begyndte det desværre at plaske ned fra oven så kaffe og the måtte flyttes. Det blev så indtaget i orangeriet. 
Men det gjorde ikke så meget for så kunne vi sidde og få en hyggelig havesludder.
Tak til jer alle som kom forbi! 
 

Der var jo heldigvis god plads i orangeriet da alle citrus træer er ude på "græs". Her er det Chinotto som er det italienske navn. Den hedder oprindelig Citrus Myrtifolia eller myrte citron. 
Det er en lidt bitter frugt som er god i drinks. I Italien bliver den brugt til aroma i sodavand. Den står fint mellem rosen Augusta Louise og den hvide sporebaldrian. 



Ellers er det Dahlia, der er i højsædet pt. Her Lesotho, en vidunderlig kaktus Dahlia.


Lesotho


Mr Frants med skøn orange abrikos farve. 
 


Cafe au Lait som bare vokser og vokser i et væk. Der er en grund til, at den er blevet så populær. 



Cafe au Lait i nærbillede. 
 

Wizard of Oz er en skøn sart rosa Dahlia. 


Denne er købt som Worton Blue Streak, men den er knap  så lilla som forventet. Men fin er den.


Preference en skøn kaktus Dahlia. 


Klassikeren Eveline


White Asters og det er ikke en asters men en skøn kugleformet Dahlia. 


Jeg slutter af med Night Queen, der her ved søen lyser flot op med sin knaldrøde farve.

Håber ikke I er helt stået af med alle de billeder . Jeg ønsker jer en rigtig god uge. 

fredag den 22. juli 2016

Haddonstone og åbent havearrangement

Jeg er så glad og spændt i disse dage da jeg er blevet officiel forhandler af Haddonstones produkter i Danmark. Jeg blev så imponeret af kvaliteten på de produkter som jeg selv havde købt til haven, at jeg ikke kunne kunne lade være at ansøge om forhandling. Jeg er nu i fuld gang med de indledende øvelser. 
Jeg har bestilt en repræsentativ del af deres sortiment hjem så man kan se eksempler på deres skønne produkter i min have. 




Væghængte vandfontæner


Have ornamenter

 
Krukker

 
Krukker og piedestaler som smukke Point de Vues.
 
Dette er blot lidt af udvalget. Jeg håber, at kunne hjælpe danske have ejere med forskønne deres haver.

Sommerferien er nu ved at være slut, på mandag starter hverdagen igen. Det har været vidunderligt, at tilbringe så meget tid i haven og forsøge at få den så pæn som mulig til næste lørdag.



 For næste lørdag den 30 juli holder jeg åben have fra 13- 17 på adressen:                       Bøgevang 25  2770 Kastrup

Alle er velkomne til en tur i haven og nyde en kop kaffe eller the. 



Skønt huset og parcellen fylder 100 år i 2025, er størstedelen af haven kun 1-2 år gammel så alt er endnu ikke helt groet til, som tiltænkt. Men jeg har besluttet, at åbne haven alligevel, for hvornår er man færdig med haven?  Aldrig nej vel ;-).

Roserne har taget hul på endnu en blomstring så forhåbentlig er der mange skønne roser at se på til åben have arrangementet.


Her Austin rosen Golden Celebration, med den skønneste citrus duft.


Endnu en Austin rose Scepter D'Isle som har en duft nærmest af baby pudder. 


Austins Redoute blomstrer helt fantastisk i mit Casa Rosen bed. 

Flere Dahlia er sprunget ud:



Her den skønne Lesotho.


Og Eveline


 
samt den skønne Preference.
 
.
Eftermiddagen sluttede på et loppemarked, hvor denne lille beauty måtte med hjem. Har næsten heller ingen vaser :-).

Rigtig dejlig weekend til jer alle.

mandag den 18. juli 2016

Lidt om at være modig og lidt have opdatering

Mod belønnes, det har jeg måtte sande i haven i år. Sidste år var mit første år med Dahlia og jeg var lidt bekymret for snegle. Vi har nemlig rigtig mange dræber snegle her på Amager, desværre. De Dahlia, som jeg plantede sidste år levede fuldt op til forventningerne, men de kunne have vokset sig kraftigere.
Iår har jeg været modig og plantet mine Dahlia i bedene. Det har jeg ikke fortrudt. 


De er nærmest gået amok i størrelse og det er ikke kun blomsten jeg snakker om men hele planten. Derover er det den skønne Cafe au Lait i mit Tante Grøn bed. Den står smukt sammen med de mørke alunrod og kvan. 
 

Her er det den hvide pompon Dahlia: White Aster. Der er ingen tvivl om, at de elsker at stå frit i jorden så det kan kun anbefales. Samtlige Dahlia som er kommet i jorden efter at have stået i potte sidste år er vokset til 3 dobbelt størrelse. De er dog ikke alle sprunget ud endnu. Men det er vigtigt at tjekke for snegle, for en enkel snegl æder sig hurtig igennem en hel Dahlia på kort tid. 


Her er det den skønne Wizard of Oz. 


En anden dejlig plante som  jeg glæder mig rigtig meget over i disse dage er min nye Hortensia Annabelle. Den er helt fantastisk især sammen med Parykbusken. 
 

To gaver, der glæder mig rigtig meget i disse dage er: Kongelys, Verbascum. 
 

Den sendte Lisbeth alias Fru Høneballe til mig, da jeg nævnte at den ville passe så fint i farverne ved min nye sø. Fluks blev der sendt en aflægger med posten. Den stod på plantebordet hele efteråret og vinteren igennem. Da søen blev gravet ud var den en af de første planter, der blev plantet ud. Nu står den og pryder søen med sin fine blomster. Tusinde tak Lisbeth.


En anden dejlig gave som jeg spændt har ventet på, er blomsten i de to mørke kvan som jeg fik af Malcolm og Ulla sidste år ved blogtræf hos Høneballehaven. Ulla har bloggen Frk Anemone. Kvanen  er en fantastisk plante hvor også bladene har stor prydværdi. 


Som det ses her blander de mørke blade sig fint ind mellem rosenbladene. Roserne lader op til endnu en gang blomstring. Det glæder jeg mig til. 
Men der er enkelte roser, der er i gang:


Lady Emma Hamilton i Tante Grøn bedet.


Morten Korch i samme bed område.


Albertine på terrassen. Den er anbefalelsesværdig ikke blot på grund af blomsten og den svage skønne rosenduft. Men den har også de fineste lilla grene og røde torne. 
 

Burgundy Ice ved søen 



New Dawn i pæretræet . 
En klematis som jeg har lidt held med er Ville de Lyon.


Den har aldrig haft visnesyge som næsten alle andre klematis jeg køber. Jeg er nu begyndt at vande dem med lidt Atamon i vandingsvandet. Jeg håber, at det kan hjælpe.


I skal heller ikke snydes for min Engletrompet. Det er helt vidunderligt som den dufter om aftenen. Man kan næsten dufte den såsnart, at man kommer indenfor havelågen. 

 

Figentræet er vokset godt i vejret, her ved siden af orangeriet. 
 

Fars skærmliljer blomstrer også flittigt i år. Der er tre ialt på terrassen hvor de står. De skaber en dejlig sydlandsk stemning og udgør skønne minder. 

Ønsker jer alle fortsat rigtig dejlig sommer. 





lørdag den 16. juli 2016

Vive la France

Jeg havde lovet at vise lidt billedet fra Paris. Vi tog en lille sommerferie tur dertil. Nogle havde spurgt min mand om det nu var ok og sikkert at tage dertil. Folk tænker nok i terror frygt. Selvfølgelig tænker jeg over det. Det kan ikke undgås. Når man er de meget turistprægede steder og i metro kan tanken godt strejke en. Men det var kun en kort tanke. For hvis frygten får overtaget kan man ikke leve. 


Paris var præget af Europa mesterskabet i fodbold . Hele Champ du Mars bag Eiffel tårnet var omdannet til fodbold studie. Vi var ude i byen da finalen blev spillet, byen gik helt amok. Men der blev lidt stille da de tabte. 
 

Vi kom også forbi Montmarte og Sacre Coeur kirken. Den var fantastisk, tænk den blev færdig så sent som i 1919. Jeg troede egentlig, at den var ældre. Den ligger på toppen 125 meter af Paris med den mest vidunderlige udsigt.



 
Udsigten ud over Paris er strålende herfra. Datteren fotograferer godt nok den anden vej :-) .

Turen bød også en tur forbi Seinen, hvor denne skønne dame overvåger det hele fra Aleksander den 3 broen. 

 

Den skønne Notre Dame kirke, hvor Napoleon d 1 udråbte sig selv til kejser i 1804.. 

 

Marked på Bastille plads bød også på blomster i lange baner blandt alle madvarerne.



Point de Vues i Tuillerihaven.



Og smukke krukker. 





Og bede.
Der er stil over det i Frankrig. For ikke at tale om maden. Vi fik den fineste mad på små hyggelige lokale restauranter. Der er skønt i Frankrig, lad os ikke skræmmes til at føle det anderledes. 
Vive la France!! 

.