torsdag den 21. maj 2015

En dejlig gave

Jeg har altid beundret disse hersens mistbænke man ser i større køkkenhaver. Sådan rigtig i træ. Men jeg har ikke lige kunne se hvor man kunne købe dem. 
Nu var det således, at vi havde gemt nogle af vores gamle forsatsvinduer da vi skiftede til nye termovinduer sidste år.


Se det var jo ikke tosset for min mand tænkte, at disse vinduer kunne bruges til en sådan mistbænk. Hvorfor ikke? Pladsen var der, ved den nye terasse lige ved siden af stolpen, hvor jeg fornylig har plantet en hvidregn.

 
Forleden opstod dagen hvor arbejdet med mistbænken gik igang.
 

Arbejdet skred hurtigt frem og inden længe var bænken klar til maling.


Den blev ikke helt hvid som de fleste jeg har set, men fik lidt Sveriges rødt på sig så den passer til vores trappe og skur. Den er lidt høj så planterne har mulighed for at strække sig opad.
Det var en dejlig gave! Jeg har plantet basilikum, koriander og jordbær i. Der skal desuden sættes 3 forskellige salater i. Jeg glæder mig til at høste ;-).


Men der skal også vises en lille blomst. I øjeblikket blomstrer tulipanen Green River i mit engelske rosenbed. Jeg synes, det er en fantastisk blomst med fantastiske farver.


Bladene er også ret specielle, rynkede med skarp gul kant.


Det nye skyggebed begynder så småt at vokse til. De fleste af planterne er foreslået af nanldt andet Lisbeth med bloggen Høneballehaven. Det er nogle dejlige planter. Selve tilblivelsen af bedet og planteland kan ses her

søndag den 17. maj 2015

Jeg ved hvor der findes en have så skøn....

Og den have tilhører vores allesammens Tante Grøn og Syrenprinsen. Hvilken salighed og glæde at træde ind i deres vidunderlige haveunivers. Jeg har læst Tante Grøns bog, set haven beskrevet på diverse blogs og her fornylig set den omtalt i Evigglades bog. ( Haveelskernes have af Eva Sandner Gravesen ). Men igår var jeg selv i Aladdins hule.


Hvilken vidunderlig have!  Den oser bare af kærlighed til planter og blomster. Den nærmest overfalder dig på den skønneste vis med de mest vidunderlige farver, former og overraskelser. 


Det hele garneres med smukke opstillinger .


Vidunderlige have buketter, her i potteriet! Tante Grøn har tryllet smuk stemning frem.


Potteriet med med levende lys stemning.


Det var skønt at se orange farver igen, her smukt sat op i en etagere.


Ved siden af et vidundetlig brus af pink, lilla, orange, gule tulipaner. Jeg tror der er en trend med at kalde det Kenzo farver. Uanset navn, det så vidunderligt ud. Dejligt at se andet end hvide og pink tulipaner også duer.


Fantastiske bede er der med mylder af planter, som vidner om mange timers ihærdigt kærligt arbejde.


Tanten og Syrenprinsen har også de dejligste duer som bor i dette vidunderlige slot. Deres kurren bidrog til den afslappende stemning , blodtrykket faldt helt sikkert . 


Her den skønne alle af røn med hoser af løvefod. Allerede nu ser det skønt ud, men vent til de stærkt limegule løvefod blomster går amok. ( dette syn kan ses i Eva Sandner Gravesens bog, tro mig det er vidunderligt! )


Der er masser af bænke , selv potterne må sidde ned og nyde den skønne udsigt.


Vidunderlige tulipan og narcis sammensætninger.

 
Lige til af blive glad i låget af ....


Super inspiration, den her må jeg kopiere, så fikst fundet på.

Det var en helt og aldeles vidunderlig oplevelse, tak til Tante Grøn og Syrenprinsen alias Jytte og John Justesen. Tak for venlige modtagelse af min mand og jeg, det var så dejligt at hilse på jer og se jeres skønne have. 

Et besøg kan på det varmeste anbefales, Tante Grøn og Syrenprinsen holder åben have 23 og 24 maj samt 11 og 12 juli. Se mere på www.tantegrønshave.dk .

PS: Syrenerne er vilde med Amager! 

fredag den 8. maj 2015

Hyldest til maj

Maj er bare en måned, som er helt speciel. I denne måned begynder den mest vidunderlige eksplosion. Haven springer for alvor ud. Det kan næsten kurere den værste depression. 


Her Prunus (søjlekirsebær) Amanogawo som selskab til den smukke blodbøg.

 
Blomsterne er sarte og yndige. Det er med at nyde dem, da det er en kort glæde.
 

Den smukke Prunus Triloba (Rosenmandel). Jeg har to opstammede træer, der har været en del sygdom i men håber ved at klippe det af, at jeg har taget det i opløbet.


Tulipanerne glæder jeg mig afsindigt til hvert år. Her frynsede Swan Wings


I en af krukkerne ved haveindgangen er plantet hvide hyacinter samt den lilje formet tulipan White Triumphator.
 

Tulipan festen fortsætter på terassen på første sal. Der er også plantet tulipaner i kukkerne. Her er det Shirley og Belicia. 


Belicia, vidunderlig smuk med sine kirsebær farvede kanter.


Ukendt tulipan med den mest vidunderlige farve.


Forårs buketter blev der også plads til. Her tulipan Verona, hyacint City of Harlem, vortemælk samt Narcis Irene Copelsnd.


Hvide levkøjer, løjtnanthjerte samt lisianthus. 


God weekend!

lørdag den 2. maj 2015

Berusende buksbom

Jeg har været så heldig, at min mand har gravet de mest fantastiske buksbom op og gravet dem ned  i haven i dag.

Vi var så heldige at få 3 store buksbom gennem den blå avis til en fordelagtig pris. Vi skulle selv grave nogle af dem op. Men hvad betyder det?



Når man får sådanne skønheder med hjem og fornemmer duften?  Denne duft minder alle  om noget specielt.
Men bortset for det, et det ikke så tosset at handle via den blå avis. Har selv planter til salg derigennem. Det kan anbefales. Jeg har kun haft gode erfaringer med det.
 

Der er penge at spare i forhold til at købe på plantecentre og man gør hinanden en tjeneste. Det erstatter naturligvis ikke Plantecenteres varianter men er fint hvis der er noget specifikt man går efter.



Slutter af med lillebror . Min barndoms statue, han giver ro i sjælen.

God søndag.