søndag den 30. marts 2014

En søndag på Amager

Idag er det sidste indhold i garagen blevet flyttet, sorteret eller sat til genbrugspladsen. Så nu er garagen klar til at blive revet ned så der kan blive plads til Orangeriet.


Der er sat paller op så vi har flere steder at sætte de rensede mursten, der hober sig op i takt med, at garagen rives ned.


På ovenstående billede ser I alt det , som skal på genbrugspladsen, efter oprydning i garagen og mine nedtrampede tulipaner under stilladset. Vi har nemlig også fået fuget murværket. Den gamle dame ( huset) fra 1925 bliver så fin!



Her er garagen fra østsiden. Det bliver så vidunderligt at få udsyn til baghaven fra den nye terasse.

Roserne fik hestepærer idag, venligst doneret af Alex, min datters hest. Håber det kan smitte lidt af, at hans morfar var Tarok. Det var nu ikke derfor hun valgte ham, det var lidt af et tilfælde. Han er en dejlig hest og en vidunderlig kammerat for min ældste datter.

Men det blev også til lidt billeder af de første udsprungne tulipaner.



Det var en produktiv weekend.

fredag den 28. marts 2014

Nu kan Amager også være med....

Nu er der også begyndt at ske noget i haven på Amager. Endelig er der store knopper og udsprungne forår blomster her mod øst. Jeg synes godt nok, at vi var lidt bagud her i forhold til jer andre søde bloggere. Men nu endelig våren endelig kommet til øen.


Magnolie Soulangiana er lige ved at åbne sig og kaste det sidste af hætterne. Min søjle bøg og den skønne clematis alpina viser knopper. Det bliver så vidunderligt!


Vores kirsebær kornel er helt vidunderlig i øjeblikket. Den blomstrer så det er en lyst. Jeg tog et billede her til aften hvor solen stod ind på træet. Vi har klippet det op så stammerne er kommet til syne. 


Dernæst har vi klippet det i firkantet form. Det har ikke fået sin årlige studsning endnu. Vi plejer at gøre det inden den blomstrer,  men som I ved har der været mange andre ting at tage sig af. 



Jeg slutter af med ønsket om en god weekend og en buket violer omkranset af efeu.




tirsdag den 25. marts 2014

Slangehoved eller Vibeæg

Snake head Fritillary er det engelske navn på den vidunderlige Vibeæg. Grunden er de slange lignende tegninger på blomsten. Jeg synes mere det ligner et skak bræt. Men jeg kan nu nok bedt lide navnet vibeæg. Jeg kan aldrig få nok af at kigge på dem.
Derfor plantede jeg en del løg i det stykke plæne, som vi har ude foran vores hovedtrappe.


I år er de slet ikke kommet op, da vores nye skur har ligget på denne plæne indtil det i sidste uge blev sat op. Der kom efterfølgende en spire, men da jeg kom hjem fra arbejde var der lagt dele af stillads ovenpå. Jeg kan ikke få det hele både renovering og forårsblomster. Jeg må tage til takke med de kommer igen næste år. Billedet ovenover er fra sidste år.


Så jeg købte mig en potte. De fine hoveder blev så nydt indendørs.
 Så kan der komme en ekstra plante i plænen....



Tilsidst vil jeg vise min nye måtte, som ligger foran den nye terassedør. Jeg har købt den hos Drømmegaven. Jeg hentede den på domicilet ( da jeg alligevel skulle til Helsingør og hente (Provence vasen),  det var hyggeligt at hilse på indehaver Nana og hendes hunde.Jeg synes, at den er rigtig fin og jeg er ikke den eneste. Vores kat Fifi er blevet rigtig glad for måtten. 


God aften derude!

lørdag den 22. marts 2014

Godt kup

Jeg har længe ønsket mig en stor Provence skål/vase fra Holmegaard. Denne skønne glas skål/vase er formgivet af Per Lutken og fås i de skønneste farver. Jeg var så heldig at få en på Lauritz.com for 350 DKK. Det synes jeg var lidt af et kup. Dog havde jeg ikke lige set, at det var hos Lauritz Helsingør den stod hos. Men med selskab af min yngste datter blev det en hyggelig tur. Vi nåede derefter lige i Netto og fik købt 4 bundter tulipaner, mindre kunne ikke gøre det.



Når jeg ser vasen med alle tulipanerne i på bordet, er jeg glad for, at jeg tog turen til Helsingør. Jeg synes den er rigtig fin. Jeg vil, når de kommer frem i haven, fylde den med kærmindesøster og forglemmigej. Det bliver et skønt skue.


I min have er der rigtige skovanemoner, et helt bed af slagsen. De første spæde blomster er sprunget ud, blandt blå skilla. Senere kommer der hosta op, jeg køber et par stykker hvert år. Så snart bliver hele bedet dækket af de skønne hosta blade.





Det er dejligt med de små forårsbebudere. Det er nemlig ikke alle bede, der ser skønne ud i øjeblikket. Mine tulipan spirer langs havegangen er mast da muren bag ved bedet er ved at blive renoveret. I en del af plænen er der plantet mange vibeæg, men her har det nye redskabsskur ligget inden det for nyligt blev samlet. De er ikke kommet op. Men det bedste er, at de allesammen kommer igen til næste år :-)

God lørdag aften!

onsdag den 19. marts 2014

Sweet sixteen

I weekenden blev der holdt fødselsdag for den yngste, som blev 16 år. Veninder var inviteret til drinks og lidt snack, inden de skulle en tur på restaurant. Hun havde spurgt om jeg ikke ville binde en buket og det siger jeg jo aldrig nej til :-). Bordet skulle være i farverne sort og pink.






Blomsterdekorationen blev bundet af pink nelliker, hvide ranunkler, røde alstroemeria samt tyndt græs. Jeg bandt rødt silkebånd omkring stænglerne og satte buketten fast i en skål med et "pindsvin". På billedet ovenover står buketten på middagsbordet, jeg brugte nemlig dekorationen hele weekenden. 




 Her ses det færdige pige fødselsdagsbord med sort dug, pink lys,  champagneskåle dekoreret med pink sløjfer og frugt i glasset, frugtspyd sat i oasis i krystal skål, grøntsags snack med dip samt kanapeer. Det var en stor succes for der blev spist op.







Rigtig god aften derude!

lørdag den 15. marts 2014

Fødselsdagsuge

Så starter den store fødselsdagsuge her på matriklen. De eneste, som ikke har fødselsdag i kommende uge er mig og katten ;-). De andre 3, som jeg bor sammen med har på mandag, tirsdag og torsdag. Jeg sidder her og tænker, hvor jeg er heldig at have de 3 mennesker i mit liv. Min trofaste mand gennem 23 år og mine skønne piger, som fylder 16 og 21 år. Nu er det ikke en fødselsdagsblog men en blomsterblog, men dagene bliver præget af fødselsdagene, så det nok bliver lidt sparsomt med bloggeriet. Skal også lige en tur til Frankfurt med arbejdet mandag/ tirsdag. Så det bliver en travl uge.


Jeg plejer at købe friske blomster hver fredag, men havde så travlt med gave indkøb, at det udelukkende blev til to bellis. Men de er nu også ganske søde. De er her sat i en skål fra Drømmegaven. Så kan de komme ud i haven bagefter.


Udenfor er redskabsskuret blevet rejst. Så kan vi få flyttet tingene fra garagen over i det nye skur, så garagen kan blive revet ned. 





Der bliver lidt af et sorteringsarbejde, da der unægtelig er mere plads i garagen :-)

Hvem der bare var kat, vores Fifi har ikke travlt. Hun nyder tilværelsen! 

God weekend!





onsdag den 12. marts 2014

Skærebede part 3

Jeg har for et par uger siden sået sommerplanterne til min to skærebede, omtalt før her Skærebede og Skærebede, part 2, det blå og det røde. Jeg fandt nogle fantastiske så kasser i Harald Nyborg til rimelig pris. Der er indbygget underskål så det er skønt. Jeg har altid problem med at få underskåle nok. De fungerer fantastisk.


Jeg skal snart til at potte om, så de får bedste betingelser. Jeg har besluttet mig for at få det bedste ud af mine skærebede.


Jeg har luget de to skærebede i weekenden, der er fyldt med Erantis, de får lige lov til at stå. Tulipanerne og i blå og røde farver er godt på vej op.



Tilslut vil jeg vise mine klokkeranken, der er fire som er kommet op. Jeg har byttet mig til dem via en sød blogger Rose, fra Mit haves flora...og dyreliv. Håber du ser din børn spire på Amager, fulgte dine anvisninger Rose :-). Disse klokkeranker skal få den mest vidunderlige potte som skal placeres i Orangeriet.

God aften!

mandag den 10. marts 2014

Nu begynder det at ligne noget..

Vi er tæt ved at være færdig med køkkenet, der var blot lidt gulv, der skulle sættes et par propper i og vægkanter, som skal pudses. Nu er der fuld speed på rens af mursten af de sten, som vi river ned fra gården. Det er hårdt, for man gjorde det ordentlig i gamle dage. Der er tale om dobbelt mur, pyha.








 




Der er nok snart nok til gulvet i Orangeriet, men det tager tid. Hver sten bliver banket og skrubbet på en metal rist. Pokkers til arbejde, men det bliver godt!

Den nye terassedør er på plads.


Så skal der blot bygges en trappe ned til den øst vendte terasse, hvor forenden Orangeriet skal ligge! Nederst ved siden af døren, kan man se det ny murede. Det falder godt ind for mureren har muret i samme mønster , som blev brugt i 1925, da huset blev bygget.

Men der skal også være plads til lidt blomster, jeg fotograferede Crocus Cream Beauty, i haven samme dag.












fredag den 7. marts 2014

Gode minder.......

Jeg blev så inspireret af et indlæg jeg læste i morges som var skrevet af Madame på Madames huskeblog. Det handlede om små eller store ting som man har som minder. Minder,  der kan bringe en oplevelse eller en kær levende igen.
Det fik mig til at tænke, på alle de familie medlemmer jeg har mistet og fik mig til at glædes over de ting jeg har arvet eller fået af dem. Det kan være små ubetydelige ting, men ting som betyder noget. Man kan måske komme noget tilsvarende, men det er ikke det samme som at have den originale ting som virkelig har stået hos mormor og morfar.



Men det er ikke kun familiemedlemmer man mindes. Jeg kom til at tænke på min første samleverskes mor. ( vi var unge, 10 år inden jeg mødte min mand. ) Hun forfærede mig denne smukke sovse skål med aurikler i. Det husker jeg endnu. Idag har jeg sat roser, tulipaner og sydafrikanske liljer i den smukke sovseskål. Hun var en gæv kvinde, kom ud at arbejde i en sen alder i Kgl. Grønlandske handel 


Hun var en dejlig dame, og jeg sender hende mine varmeste tanker!

God weekend!

tirsdag den 4. marts 2014

Ny start

I går startede jeg nyt job. Ja, tingene har det med at ske på samme tid. Så der har ikke været tid til at være så aktiv i Blogverdenen de sidste par dage. Man er altid lidt mere træt det første stykke tid, med alle de nye indtryk. Men jeg var så heldig at få en velkomst buket af min nye arbejdsplads. Så har jeg lidt at vise.




Der var fine lilla roser, blå franske anemoner, cyclame kalla og små nelliker. Det er en vidunderlig gestus at få sådan en velkomst. Jeg har sat buketten i en keramik kande som jeg har købt hos en lokal kunstner på Djursland under en sommerferie. Vi har brugt den til hvidvin om sommeren, da der hører 4 keramik vinglas til. Vinen føles dejlig kold i denne kande. Men jeg tænkte, at den skulle frem og nydes på andre tidspunkter.


Kanden har de fineste blå farver og står godt til de to fyrfadstager af Anne Flohr fra Drømmegaven.


Fortsat god aften til alle ude i Blogverdenen.

søndag den 2. marts 2014

Stedmoderblomster og perlehyacinter

Så blev der endelig tid til at plante potterne ved indgangspartiet lidt til. Det er ikke meget tid,der er midt i byggeprojektet. Der har været en del oprydning og rengøring efter skift af vinduer og døre.



Jeg fandt de fineste hvide perlehyacinter ( eller nøgne drenge som svigermor kalder dem). Jeg synes at, de er så fine. Jeg har ikke tidligere haft held, med at plante dem ud i haven. Men jeg har istedet sat en del i den traditionelle farve blå, ude foran min hæk. De formerer sig i hurtig fart og blomstrer i et væk. Det er efterhånden nogle vældige tuer der er. Grunden er nok, at der er blandet en del grus i denne jord. Så det er nok tricket, når jeg skal plante inde i haven.
Jeg skal nok vise billeder af mine blå perlehyacinter foran hækken når de springer ud. Det er et vidunderligt syn og så reducerer risikoen for, at hunde besørger der. :-)




I de andre potter er der sat hvide Stedmoderblomster. De ser ikke ud af meget nu, men de lyser op med deres fine hvide hoveder. Der var rigeligt med planter, så jeg kunne også sætte et par stykker i mine store hvide potter ( som om sommeren huser min fars skærmlilje og kalla ). De kan pynte lidt inden tulipanerne tager over. De er allerede pænt på vej.



Fortsat god søndag aften.