Sådan lyder første linje i Irving Berlins sang cheek to cheek, skrevet til Filmen Tophat fra 1935. Det var præcis sådan jeg havde det denne weekend.
Efter vores dejlige tur til Høneballehaven på Samsø gik turen til Århus, hvor vi dagen efter skulle besøge Claus Dalbys smukke have i Risskov.
Jeg har altid næret et stort ønske om at se hans have, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle deltage i lodtrækning/udvælgelse, da det blev annonceret. Der var vanvittig mange der deltog, så mine forhåbninger var ikke de største. Ydermere har jeg ikke held i den slags men i kærlighed, især ifølge min mand :-).
Så stor var min glæde, da jeg en lørdag formiddag så, at der var mail fra Claus Dalby.
Vi ankom til Østre Skovvej lidt før kl. 14 og præcis på slaget gik portene op. Huset kunne man jo se udefra, stort, flot og hvidt med det skønne sortglaseret tegl. Det er flot på billeder men slår ikke virkeligheden. Inde foran det fine havetempel tog Claus imod, bød velkommen og snakkede lidt om sine tanker om haven, historie mm.
Derefter var det bare om at gå på opdagelse, nyde, tage billeder, beundre, snuse og kigge. Det kan man sagtens få, de to timer vi havde, til at gå med.
Mange, der også har besøgt haven i denne weekend har blandt andet postet information om det på Facebook. Der er der nogen, som kommenterer, at det have rummene er for meget, for rodet og man ville løbe skrigende derfra.
Smag og behag er jo som bekendt forskelligt og individuelt, men det er jo netop når man pirres, på den ene eller anden måde, at man bliver inspireret til at se, at lige hint er hvad man selv kun bruge eller slet ikke vil bruge. Det er da vidunderligt!
Og vidunderligt er det, at Claus sådan åbner sin private have, så mange af os havenisser kan få lov at blive pirret og inspireret.
Jeg var fortryllet, jeg har studeret hans bøger, der omhandler hans have mindst 10 gange både forfra og bagfra. Ikke fordi jeg vil kopiere haven for jeg har en lidt anden stil i min have. Men jeg får helt sikkert rykket mine havegrænser, hvilket jeg også gjorde ved besøg i Tante Grøns have samt i Høneballe haven. Jeg er dem dybt taknemmelig for også at åbne haverne op for have interesserede.
Glad blev min mand og jeg tillige, da der udenfor, da vi ventede blev råbt: Amager. Det var selvfølgelig den søde Tante Grøn ( Jytte ) og Syrenprinsen ( John ). Vi fik en munter snak og blev samtidig introduceret til andre søde have interesserede blandet andet Eliane og hendes mand John samt Cendie.
Jeg har ikke kommenteret havebillederne, for jeg synes, at billederne taler for sig selv. Dog vil jeg fremhæve the sunken garden, hvis noget skal siges, at være bare en lille bitte smule mere lækker end alle de andre lækre haverum.
Jeg ved Claus har skrevet, at han sidder og skriver i det rum, der vender ud mod denne del af haven. Jeg må sige, at han har en af verdens bedste kontor udsigter.
Det hele var bare så elegant sat sammen i grønne, grå og hvide nuancer. Hvis himmerige ser således ud, kan man nok godt forlige sig med en dag at skulle herfra ;-)
Claus var i haven hele tiden og der var rift om ham. Han er en populær herre, men det lykkedes mig til slut at få hilst på ham. En dejligt sympatisk herre med et glimt i øjet.
Sikke en weekend, sikke mange vidunderlige haveindtryk.
Der blev godt nok fyldt på positiv kontoen. Når man selv skal spare op er det som Tante Grøn sagde, er der noget der nager: Det skal plantes væk :-)