lørdag den 4. marts 2017

Orangeriet som pryd i haven, ideer til indretning inde og ude

Dette er et sponsoreret indlæg, men alt hvad jeg skriver er fra egen erfaring og oplevelse.

Det er ikke svært som have menneske at beslutte sig for et Orangeri når man har finansieringen til det. Jeg selv havde altid ønsket mig et.
Det blev til en glædelig begivenhed ovenpå en trist oplevelse. Jeg mistede min sidste forælder i 2012 . Mine forældre var passionerede have mennesker . Jeg var tit med på haveskoler i tresserne og halvfjerdserne. Så jeg tror at mine forældre ville samtykke i at jeg investerede min arv i et Orangeri i haven. En maj dag i 2013 stod det færdigt.


Indretningen var ikke svær  for mig.  Jeg var helt sikker i min sag mht. udsmykning.

Nu var det sådan, at vi skulle rive en murstensgarage ned der betød, at vi kunne bruge murstenene som gulv i orangeriet. Det ser ret flot ud og hænger godt sammen med huset. Så det er en god ide at få underlaget til at passe med omgivelser og huset. Det giver en flot og naturlig sammenhæng. 

Da garagen viste sig, at have gule mursten indvendig kom der er række gule sten i kanten.

Således så gulvet ud da det var færdig anlagt.

Jeg vidste ikke helt hvorledes orangeriet skulle placeres mht. kanap, skulle den være indgang som jo ser helt vidunderligt ud? Eller noget andet? 
Jeg valgte at få karnappen udvidet med en sektion og benytte den som spisestueplads.

Orangeriet er placeret midt på vores store græsplæne, hvilket har den fordel, at der er smuk grøn (om vinteren hvid) udsigt fra alle vinkler. En bred stig af fliser forbinder orangeriet med vores østvendte terrasse, som igen er forbundet med huset.
Jeg kunne godt have tænkt at få "klistret" orangeriet på huset, men hos os kunne det rent praktisk ikke lade sig gøre. 
Udenfor orangerier er det skønt med masser af krukker, men jeg har valgt at sætte buksbom lige udenfor. Det indrammer og bryder den lange flade, som indgangspartiet nu har når karnappen er placeret bagtil.

Man kan være heldig at finde buksbom i stor størrelse, som er til at betale. Jeg fandt mine i Den Blå Avis, dog skal man ofte selv grave dem op og fragte dem hjem. Men så slipper man for at vente på at de vokser sig store. Jeg plantede en på hver side af dobbeltdøren.

Som det ses på billedet ovenover, har jeg krukker udenfor karnappen. De er fyldt med narcis- og tulipanløg. Indtil de glæder os med deres smukke blomster, er der fyldt stedmoder og hornvioler i. 
Jeg synes at disse vidunderlige stenkrukker af mærket Haddonstone fra Havens Kunst passer supergodt til orangeriet. 
Indenfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ønskede Louis Seize stil. Jeg har altid været vild med denne elegante stil opkaldt efter den franske konge, der på tragisk vis blev guillotineret i 1793. 
Mange vælger jernmøbler hvilket også er meget smukt og fornuftig, da de sagtens kan holde til varme/kulde skift og fugt i mange år. Kurvemøbler er også super flotte og skønne, men de er sarte ligesom de møbler jeg har valgt. 
Men jeg valgte med følelserne og ikke fornuften. Det er nu skønt at gøre en gang imellem.
Jeg kunne simpelthen ikke stå for dette set med sart grønt silke betræk.
Jeg måtte eje de fire stole og sofaen.  Det var lige hvad jeg havde drømt om. Da orangeri, have og indretning er jo indbegrebet af drømme blev sættet derfor købt. Det stod i Sverige, jeg købte det på auktion gennem Lauritz.com .

Jeg tog møblerne ind i kælderen det første år. Men siden har det stået udenfor med tæpper om sig. Træet har slået sig lidt, men jeg lapper og lever med det.
Til disse møbler skal der naturligvis en lysekrone. Der kan vælges mange forskellige slags: til stearin lys eller strøm. Jeg har valgt at lægge strøm ind, da jeg gerne ville have en elektrisk lysekrone  . Selvom orangeriet benyttes i den lyse tid, har vi dog haft god brug af den. Vi har tit brugt orangeriet når venner er på besøg til middag og vi går ikke ind når det er mørkt.
Jeg kunne ikke stå for denne med de skønne rosa prismer. Der er tit lysekroner til salg på Lauritz.com og i Den Blå Avis.
Det er derfor vigtigt inden man anlægger orangeriet, at man får gravet el kabel ned i jorden.
Jeg har dog også indrettet med masser af levende lys. Det kan ikke undværes i et Orangeri. 
Jeg købte et stort spisebord i lidt gammel stil, så er der rigelig med plads til at sidde seks til bords.
Opsatsen er en gave fra min mand, den har han fundet på en auktion. Jeg er vild med den, da andre ikke er det, fik han den til billige penge.
Sofaen står så i den ene side af den aflange del af orangeriet

og i modsatte ende fandt jeg et lille bord med marmor plade som passer ind i stilen .
Der står så min mormor og morfars gamle kamin ur og en moderne ting CD spiller for jeg nyder at høre opera når jeg er i orangeriet. 

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, bruger jeg også i høj grad orangeriet som opbevaring for citrusplanter og oliven. Til at huse de skønne planter fandt jeg på en tur til Aarhus disse skønne krukker, som dog ikke er frostfrie. Men det gør ikke så meget da de står i orangeriet om vinteren.
Krukkerne er fra Billigblomst i Århus, hvor de har mange forskellige krukker til overkommelige priser. 


I loftet har jeg investeret i gardiner som er et must på varme solskinsdage. Uden dette ville planter simpelthen blive svitset. En god ide er, at såfremt man får orangeriet leveret med loftvinduer, at montere insektnet for. Hvis ikke man gør dette, har man rigtig mange døde insekter liggende i gardinerne. Det er synd for dyrene og det ser ikke så kønt ud. Pavillon Danmark har som standard insektnet til både loftvinduer, lamelvinduer og døre. 
En god ide er tillige at købe hylder til orangeriet så man kan pynte eller bruge dem som plads til forspiring. Pavillon Danmark har ligeledes dette i sit sortiment. 
Selvom hoved sæsonen er i foråret og sommeren, er orangeriet en udsmykning i sig selv på alle årstider, forår, sommer, efterår som vinter.

Se blot her lidt stemningsbilleder. 


En november dag

En januar dag

I februar sol, ja orangeriet er en pryd til hver en tid på året. Her ses de to Regency piedestaler fra Havens Kunst, som på smukkeste vis indrammer indgangen til orangeriet.

Jeg bruger tillige orangeriet i december til mit åben julehave arrangement, hvor jeg sælger jule dekorationer og adventskranse samt hygger med kager og gløgg til alle der har lyst til at kigge forbi. 

Lanterner er et must udenfor orangeriet til at byde velkommen sammen med den royale frø.

Nu venter en ny skøn forårs sæson i orangeriet. Et er sikkert, har man først haft et orangeri kan man ikke undvære det, det er stærkt vanedannende, men på den gode måde.
Held, lykke og god fornøjelse til dig, der måske har bestilt et orangeri eller overvejer det.

Det er den bedste gave du kan give dig selv.



24 kommentarer :

  1. Du har absolut ret - det er den bedste gave til sig selv. Det er en fantastisk historie - måden du har betalt orangeriet på, det giver så meget mening. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar Maria, ja det har givet så megen glæde i en tid , der var lidt svær, som det er at miste sin forælder. Håber du har haft en god weekend. Knus

      Slet
  2. En god fortelling om dit orangeri og et flot oversigts billede af haven. Har du været oppe og stå på taget :o)
    Møblerne er så flotte og de passer bare så smukt ind.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Linda søde rosenfe. Næ jeg måtte heldigvis ikke op på taget. Billedet er taget fra badeværelsesvinduet på 1 sal ;-), hav en fantastisk uge. Knus

      Slet
  3. Sikke en skøn måde at bruge sin arv på! Dine forældre sidder helt bestemt oppe i deres himmel og smiler bredt ; )

    Selv glæder jeg mig til at få den ejendomsskat tilbage, som Staten har ranet fra mig igennem mange år. Håber sandelig, at det bliver till noget, inden jeg dør. Jeg er jo ikke helt ung længere. Mit tag trænger til at blive repareret, lige som det ville være skønt, om der også kunne blive noget til Orangeriet - en ny stor flyder af en sofa fx til afløsning for den, som blev ædt sidste år af, jeg ved ikke hvilken slags insekter!

    Det er et usædvanligt smuk orangeri, du har,
    og jeg er vild med dine damaskbetruknemøbler, som jeg vist ved en tidligere lejlighed har fortalt

    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte Tusinde tak, jeg er næsten også sikker på at mine forældre ville have godkendt orangeriet ;-). Jeg har godt hørt om de ejendomsskatte penge, det er også vildt de summer man betaler. Vi har også høj grundskyld da vi bor tæt på København.
      Jeg håber, at du snart får de penge retur så du kan investere i lidt nyt. Tusind tak for de smukke ord. Hav en fantastisk dag. Knus Tina

      Slet
  4. Så fin en fortælling om orangeriets tilblivelse og brug. Jeg er også sikker på, at dine forældre vil være helt enige i hvad arven er gået til. Jeg er vild med at orangeriet er i brug året rundt og sidder nu og er lidt ærgerlig over rodet og opmagasineringen af krukker i vores drivhus. Jeg tror, at jeg til efteråret vil lave en mere ordnet opmagasinering, så huset kan fremstå pænere og mere brugbart. For der er noget hyggeligt ved at være inde i et glashus :-). God søndag til dig. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette Tusinde tak for kommentar. Er også sikker mor og far samtykker, ærgeligt at jeg ikke lige kan få dem forbi til en kop kaffe. :-).
      Det er svært det med plads til det hele. Jeg flytter også rundt hele tiden, men er ved at nå derhen hvor det meste ikke står i vejen. Jeg har fra starten vedtaget at der ikke skal proppes alt muligt ind i orangeriet. Men det bliver ikke altid helt holdt. Men nok det st det kan bruges året rundt. Det er nemlig skønt! Håber at du kan få om møbleret lidt så du får mulighed for at bruge Drivhuset udenfor sæsonen. Hav en fantastisk uge knus Tina

      Slet
  5. Du har et fantastisk smukt og næsten stateligt orangeri, det var dejligt at se det hele i et samlet indlæg og høre lidt mere om historien bag alle del-investeringerne.
    Et orangeri er en skøn ting og man bliver så glad når man er i det og ser det i haven.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla Tusinde tak, ja det var så dejligt at kunne indrette præcis efter ens hjerte. ;-) så der er ikke sparet på udsmykning. Jeg er glad for at du synes om historien. Ja det giver helt sikkert gode vitaminer, at sidde og suge alt det grønne og lyset til sig. Hav en fantastisk uge knus Tina

      Slet
  6. En investering i det gode liv og livsglæde. Et orangerie eller anden for for glashus, burde være obligatorisk i alle haven.
    Dit orangeri er så dejligt indrettet, at man helt lyst at sætte sig med en kop te.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Tusinde tak, ja det er en daglig glæde, at kunne gå ud i orangeriet, bare duften når man træder ind. Jeg elsker det. Du har så ret alle burde have et glashus, det giver så megen glæde. Du er altid velkommen til the i orangeriet, men du har nok ikke så megen tid til at forlade alle dine gøremål? Knus Tina

      Slet
  7. Kære Tina!
    Jeg har elsket at følge med i tilblivelsen af dit orangeri, og selvom historien om hvordan i har fået det er trist, er det alligevel blevet til en helt enorm glæde-og det er så dejligt at mærke.
    Jeg er vild med din opsats, det har jeg vist sagt før:-))) Den inspirerer mig til at kigge efter andre ting både til hjemmet og butikken. Er i øvrigt også totalt vild med din stil generelt!
    Nyder også det kig hvor man ser haven og orangeriet oppefra.
    Jeg har i øvrigt fået ny blog med eget domæne, www.anettesflora.com, på den har jeg også en link side til jer andre, og der er du selvfølgelig på. Den linkside er lidt anderledes end bloggers, så jeg har været inde på din side, for at finde et billede, og beskrivelsen af din blog, begge dele er kopieret og sat ind. Men hvis du gerne vil have et andet billede, og en anden beskrivelse, så sig endelig til.
    Også vil jeg høre om du vil linke til min nye side med følgende, som du kopiere og sætter ind : www.anettesflora.com/feed/
    Ha den dejligste dag
    Knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. kære Anette Tusinde tak for din dejlige kommentar. Ja, det blev sandelig til en lykkelig slutning på mit liv som datter, men også en ny start. Tak for din ros af min stil, dejligt at høre det ikke kun er mig der kan lide og være rigtig gammeldags :-) Men alt kommer jo på mode igen på et tidspunkt.
      Tak for at flytte min blog med over til din nye. Jeg forsøger at få opdateret din til min. Men den siger at der mangler en feed fra din web adresse. Men jeg prøver at hitte ud af det. Og tillykke med den nye flotte blog, den ser så super ud! Knus Tina

      Slet
    2. Kære Tina
      Velbekomme:-)De møbler og den stil du udtrykker er så helstøbt, tror ikke der findes et orangeri der er indrettet magen til, så lækkert!
      Tak for at ville linke til min nye blog, det gør mig utrolig glad. Jeg ved at følgende link virker: www.anettesflora.com/feed/
      For når man skriver /feed/ efter adressen, så kommer den frem på vanlig vis, og med det nyeste indlæg.
      Tusind tak for ulejligheden
      Knus Anette

      Slet
    3. Kære Anette Tusinde tak for hjælpen, så prøver jeg at taste det . Knus Tina

      Slet
  8. Ja, det var da en glædelig ting oven på en trist oplevelse. Er sikker på dine forældre glæder sig over dit valg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Esther, det blev faktisk til en positiv oplevelse. Det er ikke til at forklare men det føles godt. Knus Tina

      Slet
  9. Jeg tror også at dine forældre ville bifalde dit valg. Dit drivhus er så smukt og ligger perfekt og omgivelserne er smukke. En god ide at udvide karnappen og lave indgang et andet sted så den kan bruges til noget. Det ser superhyggeligt ud inde i drivhuset.
    Sådan et drivhus gør virkelig noget for sjælen, der er så meget glæde i det, tillykke med det:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Tusinde tak, ja mine forældre ville have været vilde med det, det tror jeg bestemt. Tusinde tak for de smukke ord, jeg synes også selv, at det er blevet ganske godt, alt i alt, ønsker dig en rigtig dejlig weekend. Knus Tina

      Slet
  10. Kære Tina.
    Jeg mente bestemt at jeg havde kommenteret dette indlæg, men så får du det bare en gang til.
    Jeg vil sige som Anettes Flora, at jeg er vild med din stil. Dine silkebetrukne møbler er usædvanligt smukke og så i et orangeri!!! Det er så smukt med den karnap, så det er oplagt at udnytte den bedre. Dit orangeri er smukt på alle tider af året.
    Jeg kan fortælle dig, at vores citrontræ er ved at få nye blade. I massevis. Glæder mig til det begynder at blomstre, for det dufter vidunderligt.
    Vores Kamelia´er er netop afblomstret, men nu blomstrer alle pelargonierne og på en fuchsia danser de små balletpiger med sart lyserøde skørter. Så er jeg jo meget tilfreds med vores udestue ;) Om sommeren er blomsterne ude i haven og så kan vi have mange gæster i udestuen. Vores varmepumpe kan også køle, så der er altid til at få en behagelig temperatur.
    Jeg ønsker dig og dine kære en rigtig dejlig uge.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane Tak for den dejlige kommentar.Tusinde tak for dine smukke ord, jeg labber dem alle i mig som når min kat. Hvor er jeg glad for at høre, at der er nye blade på jeres citrontræ, jeg håber så meget, at der også kommer blomster og frugt.
      Jeg synes det lyder som en total succes historie med jeres udestue , hvor er det bare dejligt at høre. Jeg gad godt være en flue på væggen. Knus og hils John. Knus Tina

      Slet
  11. Vi går og overvejer og måler og regner og tæller penge, for vi ville også så gerne have et glashus. Helst ville vi bruge en af de mange bygninger vi i forvejen har på grunden, men det bliver dyrt at bygge om ... Dit orangeri er super sødt, og sådan et er jeg også fristet af. Jeg kan i øvrigt godt lide at det ligger for sig selv, midt på plænen. Det ser så fint ud :-) Tak for inspiration, Tina!
    Knus fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana Selvfølgelig skal du have et glaspalads, jeg kan huske, at du har snakket om det før. Jeg kan se det for mig, et rigtig Nana paradis med smukke vaser, blomster, hunde der hygger og bløde vattæpper :-). Tak jeg er glad for at høre indlægget kunne inspirere. Knus Tina

      Slet