Den største luksus.....

Som tolvårig i halvfjerdserne var jeg på charterferie med mine forældre og min morfar. Turen gik til Diano Marina ved den italienske riverera. I den gade hvor vores hotel lå var vejtræerne intet mindre end appelsin træer. Store blev mine øjne for jeg havde aldrig set noget så vidunderligt og eksotisk.

Siden den gang har jeg altid drømt om selv at få citrus frugter.

Tante Grøn bedet med citrus potterne i baggrunden

Bag bedet her kan skimtes mine terracotta potter med citrus træer. De er ude på sommerophold. For mit store ønske gik tilsidst i opfyldelse.

På rad og række

 

Jeg har nu 5 citrus træer som jeg har plantet i terracotta krukker. De bor inde i orangeriet efterår, vinter og forår, men om sommeren kommer de ud i den friske luft. 

Citronen

 

Der er et citron træ. Denne citron, som er blevet moden skal bruges til en drink på min fødselsdag lige om lidt. Heldigvis er der flere citroner på vej.

Mandarin træet blomstrer ivrigt

Her mit vidunderlige mandarintræ, som jeg har skrevet indlæg om før. Der er ikke blot snart modne mandariner men også grønne mandariner og en masse blomster, som dufter helt vidunderligt! 

Den første modne mandarin er snart klar

 

Snart plukkeklar mandarin.

Citrus Sinensis, sød appelsin

 

Jeg har 2 appelsintræer af varianten Sinensis, som er sød appelsin. De skal bruges til juice en dag hvor ekstra forkælelse er påkrævet.

 

Citrus myrtifolia

Det sidste træ, som jeg har er en Citrus myrtifolia også kaldet Chinotto. Ved ikke om det er den Zeus bedst kan lide ;-) 

Citrus myrtifolia frugt

Chinotto er en bitter variant, som bruges meget i Italien til at give smag til deres Amari likør og speciel sodavand. Jeg tænker, at jeg vil sylte skallerne og overtrække dem med chokolade. Jeg har tidligere arbejdet på Magasins chokoladefabrik, der overtrak vi orangeskaller og kumquarts. Tænkte jeg ville prøve med denne.

Træerne bliver vandet med regnvand og får citrusgødning. Når de kommer ind i orangeriet bliver potterne viklet med bobleplast og der bliver sat varme på i orangeriet for at holde den værste frost væk.. Så er de forhåbentlig klar til foråret. 

Er den ikke bare sød?

 

Synes lige, at I skulle se en, som er flyttet ind under vores terasse. Ham/ hun er jeg rigtig glad for, da det siges, at de spiser snegle. Jeg har en del snegle, der hvor den bor, så forhåbentlig kan denne tilflytter være med til at reducere bestanden. Hvis det er en hun og der kommer unger er det måske en ide til Høneballehaven på Samsø, hvor jeg ved at Lisbeth og Bent kæmper alt hvad de kan for at blive fri fra disse planteguffende plageånder.

Med ønske om en vidunderlig aften.