Roser

Denne side er tilegnet mine roser. Havens dronning har helt fortryllet mig. Så meget at jeg ikke kan stoppe med at købe flere og flere....
Det historiske rosenbed.
Roserne er fortrinsvis historiske, det vil sige fra før 1867. Jeg har mit store rosenbed i baghaven, hvor de får sol det meste af dagen. Bedet vokser med ca. et par roser om året.
Som partner har roserne blandt andet fået selskab af blå storkenæb ( Geranium ) Rosemoor og Rose Clair, valmue (Papaver )Prinzessin Viktoria Louise, ridderspore ( Delphinium ) og fingerbøl ( Digitalis ). Sidstnævnte er frø jeg fik fra min fars have, han plejede, at lave små planter til mig. Men efter han gik bort i november 2012, er jeg selv gået i gang men såning. Så jeg glæder mig til at se dem i blomst hver sommer.
Siden sommer 2015, er listen af selskabsplanter i det historiske bed vokset gevaldigt. Jeg har derfor besluttet at oprette en ny side blot til omtale af disse planter, da det tit er af stor interesse for dem, der skal etablere nye bede.
Ombre Parfaite

Ombree Parfaite, skønt de fleste optegnelser tilskriver denne rose Gallica oprindelse, holder jeg mig (ligesom rosen eksperten Torben Thim) til at det er en Centifolia rose. Den er forædlet af Vibert (Frankrig) i 1823. Den har en helt anden struktur end Gallica rosen, meget finere og spinkel i både grene, blade og blomster end Gallica rosen. Den er meget hårdfør og jeg har aldrig oplevet sygdom i denne rose.

Vesuve eller Hermosa?

Vesuve eller Hermosa? Herover ses en rose, som stod i haven da vi købte huset. Det ligner en Vesuve eller Hermosa, men er ikke sikker. Det er denne min datter har tegnet som mit varemærke for bloggen. Skøn rose, remonterer flittigt indtil frosten sætter ind.

Rosa Mundi

Rosa Mundi fuld busk størrelse
Rosa Mundi. Den skønne Rosa mundi, en gallica rose fra 1583, den ældste rose i min have. Den er af min lidt af min kæledægger. Jeg kan ikke stå for dens glade blomster. Den skulle efter sagnet være opkaldt efter Rosamund Clifford , som var elskerinde til Henry den II af England, Hun dødede som 26 årig formodet forgiftet af Henrys Dronning Eleanor. Denne rose blev plantet på hendes grav.
Jacques Cartier

Jacques Cartier, en Portlands rose. Den er utrolig populær både i bede og krukker. Forædlet af Moreau-Robert i 1868. Den blomstrer meget flittigt hele sommeren igennem og til langt ud på efteråret.


New Dawn
New Dawn
 New Dawn, en slyngrose, nyere rose fra 1930. Denne rose husker jeg fra min barndom, mine forældre havde denne i haven. Jeg husker den flittige blomstring og dejlige syrlige fine duft af blandt andet æbler. Den bringer masser af barndomsminder med sig.  Den er forædlet ad Dreer (USA) i 1930.
Claire Austin

Claire Austin
Claire Austin ( Austin ). Dette var den første Austin rose jeg fik i haven og jeg har ikke fortrudt. Den blomstrer flittigt hele sommeren og efteråret med de smukkeste blomsterforme og en lidt citrusagtig stærk duft. Den blev introduceret i 2007 og er opkaldt efter David Austins datter.
.
Maidens Blush

Maidens Blush, en Alba rose. Min første Alba rose, den må man eje. Den vokser ret kraftigt og har desværre hos mig kraftig tendens til vildskud. Men jeg holder det i ave så godt jeg kan. Den er dog ganske god i buketter. Den har en skøn gammeldags rosenduft. Den kan sandsynligvis spores helt tilbage til det 1400 århundrede.



Rosa Muscosa Alba

Rosa muscosa Alba, en mos rose. Det er en lidt spinkel og sart rose. Jeg købte den mest for de mossede knopper, men blomsten er også rigtig fin.





Odyssey
Odyssey får lysrosa til lys syrenlilla blomster med de smukkeste mørke støvdragere.
Den har mellemstore, åbne blomster med duft. Den blomstrer fra slut juni til hen på efteråret.
 Rosen bliver 50-60 cm i bredden og ca. 100 cm i højden. Løvet er flot, blankt nærmest glinsende med fine savtakkede blade. Den har moderat duft. Helt igennem vidunderlig floribunda rose som er fremelsket af Frank Cowlishaw i 2001.
Louise Odier

Louise Odier
Louise Odier. Den smukke bourbon rose Louise Odier er fremavlet af Margottin i 1851. Det er en skøn rose, vistnok opkaldt efter en balletdanser. Den har skønne lilla rosa blomster hele sommeren igennem. I min have lider den noget af stråleplet, men det holdes nogenlunde i skak ved at fjerne angrebne blade.

Honorine de Brabrant

Honorine de Brabrant, Bourbon familien har også en stribet variant. Oprindelsen er ukendt. Den har ligesom Rosamundi de yndigste pink striber på sart rosa baggrund. Men blomster er her godt fyldt hvor Rosamundi er mere åben . Den er ung endnu her hos mig så ikke fuldt udvokset. Men sød er den.




Constanze Mozart
Constanze Mozart, er en af de nyeste roser i bedet. Den er fra den tyske rosenforædler Kordes. Den er fra 2012 og navngivet efter Mozarts hustru som det år var født 250 år tidligere. Den har særdeles sundt grønt løv og dejlig duft i de sart rosa blomster.


Cinderella
Cinderella,  er også ny i bedet. Den kom samtidig med Constanze Mozart fra Kordes. Den ser ikke ud af så meget endnu, men den tegner godt med et flot grønt, nærmest læderagtigt løv. Den skulle gerne kunne kravle godt i vejret og vise smukke lys rosa blomster i stil med gammeldags roser.



Empress Josephine.
Empress Josephine, en Gallica rose. Hyldest til Kejserinde Josephine som fik plantet mange rosensorter ved sit slot/landsted Malmaison. Hun fik maleren Redoutè til at male roserne i haven. Billederne er nu kendte som yndet motiver til stort set alt i hjemmet. Jeg er rigtig glad for denne rose. Den får stort set ikke sygdomme, har det skønneste grønne løv samt de mest vidunderlige balletskørt blomster.


Rose de Resht



Rose de Resht


Rose de Resht som fritstående busk
Rose de Resht, en Damascena rose. Denne karmosinrøde rose får de smukkeste små pompom agtige blomsterform. Den vokser villigt og remonterer til sent ud på efteråret. Den kan nærmest klippes og bruges som en hæk. Den har sandsynlig 1000 år på bagen, stammende fra det gamle Persien. Men blev introduceret engang i 1930erne.
Souvenir de la Malmaison
Souvenir de la Malmaison, er en helt vidunderlig Bourbon rose som er opkaldt efter Kejserinde Josephine af Frankrigs landsted Malmaison. På Malmaison have Josephine den skønne rosen samling som blandt andet maleren Redouté har foreviget. Denne historiske buskrose er remonterende - oprindeligt kendt som "Queen of Beauty and Fragrance"og fik sit nuværende navn da Storhertugen af Rusland fik en stikling fra haverne ved Malmaison til sine egne haver i Sankt Petersborg omkring 1843.
Den får de skønneste rosenhoveder med en skøn parfumeret duft. Den er dog ligt sart overfør kuld og for meget nedbør. Skal vinterdækkes. Men man lever med det da når den først blomstrer glemmer man alt om dens besværligheder. Den bliver ca. 70 x 80cm.









Dronningen ad Danmark
 Dronningen af Danmark.Der findes en skøn frøplante af Maidens Blush, den så dagens lys i 1816 hos James Booth. Det har det klassiske grågrønne løv samt vidunderlige pink blomster som fader ud i svag rosa i kanterne. Den er lidt mere spinkel end Maidens Blush men næsten ligeså høj. Den er opkaldt efter Dronning Marie Sophie Frederikke, som var Kong Frederik den Sjettes hustru.



Reine Victoria
Reine Victoria,  en skøn rosa Bourbon rose forældet af Schwartz i 1872. Den har en skøn kraftig rosenduft. Den bliver 150cm x 70cm.
St. Swithun

St.Swithun er en Austin rose som ligeledes har fået plads i det historiske bed. Som det ses har den en sart baby rosa farve. Den har en speciel duft. En anden blogger har beskrevet det som pudder duft. Den er ikke så stor endnu men det tager den sig ikke af, den blomstrer flittigt.


Rhapsody in Blue




Rhapsody in Blue.

Rhapsody in Blue,  en af de nyere roser i det historiske rosenbed. Opkaldt efter Gershwins skønne musik. Den er forædlet af Frank Cowlishaw i 1999. Den vandt titlen årets rose i England i 2003.
Blue Moon
Blue Moon, er en skøn violet citrus duftende rose. Den er fra rosenforædleren Tantau. Det siges, at den er sart og vanskelig. Men der i haven er den allerede første sommer vokset godt og blomstret flittigt.






Blue Perfum




Blue Perfum, en floribunda hybrid tea rose fra Tantau 1978. Den er ny i haven, er så spændt på dens vækst og blomstring.


Tuscany superb

Tuscany superb er en af de mørkeste Gallica roser, til tider nærmest med sorte tendenser. Det er ´formentlig en sport af Tuscany. Den er kendt fra omkring 1837. Den bliver ikke gevaldig stor ca 1,2 m høj og 0,9 m bred. Dejligt skøn frisk duft.






Madame Pierre Oger





Madame Pierre Oger er en vidunderlig Bourbon rose . Den har mellemstore, tætfyldte, skålformede blomster i flødehvid med rosa med sart rosa nærmest sølvagtige kronblade og dejlig duft. Remonterende - blomstrer fra slutningen af juni til november, Den er en sport af Reine Victoria.
Den bliver ca 1,5m x 1,2m.






Dainty Bess
Dainty Bess, er den yndigste rose med de fineste kronblade, der ligner de fineste sommerfugle. Den har de skønneste røde støvdragere. Den er forædlet af Archer i 1925. Den trives bedst i fuld sol.













Historisk rosenbed.
Ovenover et kig ud over det historiske rosenbed.




Rosenbedet omkring den østvendte terrasse.
Omkring den østvendte terasse, der blev anlagt i forbindelse med Orangeriet, anlagde vi et rosenbed . Det skulle bestå af orange, gule og abrikos farvede roser og blomster garneret med mørkløvet planter.
Det var så heldigt, at lige der hvor vi anlagde bedet stod i forvejen den skønne rose Alchymist.
Alchymist

Alchymist, en klatrerose af nyere dato fra 1956. Avlet af Kordes i Tyskland. Den er helt vidunderlig og fantastisk. Det eneste minus er , at den ikke remonterer. Og dog i sommer (2014) har den gjort det hos mig med enkelte blomster. Måske kommer der flere til næste år :-)
Jeg købte den efter jeg for en del år siden havde købt og læst Claus Dalbys: Den levende have. Han har den op af sin husmur og jeg blev forelsket i den med det samme. Siden har den her hos os glædet os sommer efter sommer med sine mangfoldige formet og farvet blomster.
Alchymist

En af Alchymists mange former.

Alchymist med sine vidunderlige naboer Horn violer og Stedmoder

Alchymist er også flot nabo til Orangeriet


Golden Celebration
Golden Celebration

Golden Celebration  (Austin).  
 Golden Celebration er en af de bedste gule Austin roser. David Austin der har hjemme i England har igennem 50 år forældet nye roser. Han har på fineste måde formået at kombinere den skønne duft fra de historiske roser sammen med even til at remontere fra de nyere busk roser.
Golden Celebration vandt pris i Rose awards day 2000 som den mest duftende rose.


Crown Princess Margareta

Crown Princess Margareta
Crown Princess Margaretha (Austin). En anden Austin rose jeg har plantet i det østvendte bed, er  Crown Princess Margaretha som er opkaldt efter Dronning Margrethe IIs mormor, der var engelsk prisesse og kronprinsesse af  Sverige. Jeg er spændt på hvor meget den vokser jeg har ladet mig fortælle, at den godt kan finde på at klatre.



Jude the Obscure

Jude the Obscure




 Jude the Obscure
Jude the Obscure (Austin) forventer jeg mig meget af. Den har de skønneste blomster i sart gul/creme farve. Opkaldt efter den engelske roman af samme navn skrevet af Thomas Hardy.

Lady Emma Hamilton



Lady Emma Hamilton
Lady Emma Hamilton ( opkaldt efter Søhelten Lord Nelsons elskerinde. Navngivet ved 200 året for slaget ved Trafalgar)  har de fineste silkeagtige kronblade i skøn abrikos som går over i rosa ved afblomstring. Den har lange løse grene  og blade som er rødlige. Skøn duft.

Summer Song

Summer Song

Summer Song denne Austin rose nærmest sprang op i kurven da jeg en dag var i plantecenteret på jagt efter alt andet end roser. Men dens brændte orange farve og dens duft af chrysantemum, modne bananer og the (duft beskrivelsen er Austins egen) gjorde, at jeg lod den hoppe op i kurven  :-) .

Pat Austin





 Pat Austin
Pat Austin (Austin) har de mest fantastiske orange abrikos blomster. Denne smukke rose er opkaldt efter David Austins kone. Den er fra 1995. Den har en noget løshængende vækst og hovederne nikker nedad, men den er så skøn i løv og farve.




Lichfield Angel i knop
Lichfield Angel

Lichfield Angel


Lichfield Angel
Lichfield Angel har en fantastisk lys ferskenrosa farve, som jeg synes står helt vidunderligt til de mørke blade fra Sølvlys (Cimicifuga ramosa) variant Brunette, der er sat ved siden af. Rosen har et smukt grønt løv.
Selve rosen er fra 2006 og opkaldt efter en sandsten fra 800 tallet, som for nylig blev opdaget i Lichfield katedralen, ikke langt fra der Austin holder til. 




The Pilgrim

The Pilgrim

The Pilgrim
Den skønne Pilgrim. Den blomstrer simpelthen så flittigt med de mest vidunderlige sart gule blomster, skøn duft samt lyse grønne blade. Virkelig værd at anskaffe til rosen haven.







Glorie de Dijon

Glorie de Dijon

Modsat bedene op ad husmuren ved min vandkunst er der lidt jord så her er Glorie de Dijon blevet plantet. Det er anbefalet, at den står et lunt og beskyttet sted indtil den rigtig er groet til. En er forædlet af Jacotot i 1853 i Frankrig. Den er klassificeret som en Noisette rose, men det skulle være den skønne Souvenir de Malmaison ( Bourbon rose) og en ukendt te rose, der er mor og far til denne skønhed. Den kan blive op til 2 m og remonterer med sine smukke blomster helt indtil december.






Augusta Louise


Augusta Louise



Augusta Louise, en vidunderlig rose forædlet af Tantau i 1999 opkaldt efter comtesse Augusta-Louise zu Stolberg-Stolberg (1753-1835) som var kulturel veninde med Goethe. Den står i tæt ved Glorié de Dijon op ad murværk med det skønneste jern espalier, som den skal vokse op ad.





Perle D'Or

Perle D`Or

















Perle D`Or  rosen blev fremelsket af Joseph Rambaux in 1875 og  introduceret af Francis Dubreuil i France i 1883. Den bliver ofte klassificeret som en Kina rosen men ligeså ofte som en Polyantha rose. Duften er sød og frugtagtig. Den har en vidunderlig lys abrikos farve.







Grace er en Austin rose med en skøn abrikos farve, dens kronblade spidser til på en sådan måde, at den får et helt specielt yndigt udtryk. Den har en stærk og varm duft.


Morten Korch






Morten Korch (Chandos rose), er en helt og aldeles vidunderlig rose som er fremædlet i Englang i 2005. Den har store vidunderlige marcipanagtige svagt rosa abrikose blomster, der dufter fantastisk skønt af kløver og hindbær. Den blomstrer til langt ud på efteråret. Den har det skønneste mørke kraftige løv. Bliver ca .100 cm. 
Hot Chocolate




Hot Chocolate, en vidunderlig Floribunda rose, fra Tom Carruth (USA) en af verdens mest innvovative rosenforædlere. Farven er helt unique rustrød til varm brunrød (hvis der er noget, der hedder sådan) Den bliver omkring 75cm og har den duft af gammeldags roser.
Morning Mist




Morning Mist, er en skøn enkel bladet rose fra David Austin (Engelsk rose) fra 1996. Den har en skøn laksefarvet blomst dog uden nævneværdig duft.

Lady of Sharlott













Lady of Sharlott, en skøn abrikos farvet Austin rose, som er sædeles hårdfør overfor sygdomme.




Bedet ved redskabskuret

Ved vores redskabs skur har jeg lige sat to klatreroser, som gerne skulle vokse op  og slynge sig og dække væggene med smukke blomster.

Arvensis Splendens

Arvensis Splendens, er den første rose jeg har valgt , oprindelsen er ukendt men er kendt fra før 1836. Den har skønne hvide blomster ed rosa chatteringer. Den kan blive op til en 3-4 meter.(Billede lånt fra nettet)








Mme Alfred Carriere



Mme Alfred Carriere

Mme Alfred Carriere en noisette rose fra 1879, skøn den minder en del om Bourbon rosens blomst. Den kan blive op til 6 meter og er delvis skyggetålende. (Billedet er lånt fra nettet).





















Candyfloss bedet

Redouté
Dette bed er blot en lille trekant som jeg har anlagt i det sydvendte indhak af Orangeriet. Jeg har kaldt det Candyfloss da det udelukkende har rosa blomster. Jeg drømte om en lille lyserød sky af blomster. Derfor flyttede to roser ind: Comte de Chambord og Redouté.
Redouté





Redouté, en fin sart rosa Austin rose opkaldt efter Pierre-Joseph Redouté (1759 – 1840), var en hollandsk maler og botaniker berømt for sin akvareller af roser. Han malede blandt andet Kejserinde Josephine af Frankrigs roser som var i haven ved hendes slot Malmaison.
Comte de Chambord

Comte de Chambord, er en historisk rose fra 1843. Det er en Portlandsrose, som jeg så for første gang hos Claus Dalby. Blomsten taler helt for sig selv med dens kraftige fyldte form og blårosa farve. Den er opkaldt efter Kong Karl X af Frankrigs barnebarn. Kong Karl X var bror til Ludvig d 16, der som bekendt blev guillotineret under den franske revolution. Henri, som Comten hed nåede at være konge i 7 dage før Louis Phillippe ( Borgerkongen) tog over. 
Rosen, der står hos mig i en krukke, har en fin vækstform, kraftig med smukt løv. Den skal senere have plads i mit historiske rosenbed. Den skønne ved den er, at den remonterer i modsætning til de fleste andre roser. Den går også under navnet Madame Boll. 






Roser i havegangen, det sydvendte bed.

Jubilee Celebration


Jubilee Celebration
Jubilee Celebration (Austin) kom med ved en fejl, den er smuk men er flyttet til indgangs bedet. Den er navngivet i forbindelse med Elisabeths den andens regerings jubilæum.



Sneewittchen



Sneewittchen, er en dejlig hvid rose fra rosenforædleren Kordes.Det er en skøn floribunda rose fra 1958. Den blomstrer stort set hele sommeren. Løvet er smukt græsgrønt og blankt. Blomsterne er flot dobbelte men går over i en mere åben løs form og mod slutblomstring bliver kanten af blomsten svagt rosa.
Scepter d´Ìsle

Scepter`d isle, en  Austin rose i smuk rosa farve. Et lidt specielt navn til en rose, men jeg fandt ud af, at det er fra Shakespeares Richard d. II, hvor England omtales som en scepter`d Isle. En ø med scepter, altså kongedømme. Selve rosen vokser  hurtigt med lange sunde skud. En rose jeg venter mig meget af.
Queen of Sweden
Queen of Sweden, endnu en af  Austins skønne rosa roser. Denne er købt opstammet for at få lidt roser i højden.






Royal Copenhagen
Royal Copenhagen, er en Poulsen tehybrid rose. Jeg kunne ikke stå for dens fine farve som nærmest er helt lys pudderfarvet. Denne er også ny så derfor har jeg lånt et billede på nettet.
 

Gertrude Jekyll






Gertrude Jekyll. Den klassiske engelske rose fra Austin Gertrude Jekyll er en skøn mørk pink rose. Gertrude Jekyll var en af Englands store have guruer, inden hun døde i 1932 nåede hun at tegne over 400 haver og skrive over 1000 artikler. Blomsten har en skøn stærk duft.


Mme Ernest Calvat

Roser på den vestvendte terrasse



Albertine
 Albertine, en wichuraiana klatrerose med kraftig vækst og store, fyldte blomster med stærk duft.
Blomsterfarven er laksrosa med islæt af kobber. Den er fra omkring 1921. Jeg har sat to af disse i hver sin store potte her i 2016. Håber det bliver en succes.





The Albrighton rambler



The Albrighton rambler

The Albrighton rambler, blev den første rose der blev købt til denne terrasse. Den er forædlet af David Austin. Jeg havde brug for noget der kunne klatre op ad husmuren. Jeg faldt for denne rose, da den har de yndigste små dobbelte hoveder.
 Nu skal den blot vokse sig stor.









Sweet Pretty

Sweet Pretty







Sweet Pretty, en sød lille enkel rose i svag rosa fra Meilland 2005.Den er ny hos mig, så ny, at billedet er lånt fra nettet. Men jeg glæder mig til at se dens smukke blomster og støvdragere.


Rose de Meaux


Rose de Meaux




Rose de Meaux, er en Centifolia pomponia, der er velegnet til krukker. Den har svag duft, men de yndigste små pompon formet hoveder. Den menes at stamme så langt tilbage som til 1637, hvor den har stået i Biskoppens af Meauxs have. Kan blive op til 140cm.

Roser ved søen






Constance Spry
 Constance Spry, en vidunderlig klatrerose fra David Austin. Den remonterer ikke men den tid blomsterne er der, er det hele værd. Jeg har sat den op ad min sommerfugle træ. Ja, jeg kalder det træ da det er blevet ret tyk stammet. Da det først blomstrer sent på sæsonen er det skønt med vidunderlige roser til at beklæde det inden.





Burgundy Ice



Burgundy Ice




Burgundy Ice, en rose med en helt vidunderlig mørk bordeaux/violet farve. Det siges, at den er fundet i en have på Tasmanien, Australien. Håber at den vil falde ind i bedet ved søen med de hvide og bordeaux farver.



Louis XIV






Louis XIV, er en af de mest mørke fløjlsagtige roser, jeg har set. Den skulle gerne kunne blive næsten helt sort. Men så mørk har den ikke være i haven endnu.  Det er en Kina rose, som blev introduceret i 1859


Leda


Boule de Neige




Munstead Wood






Austin rosen Munstead Wood har også fundet vej til bedene omkring søen. Den har en stærk duft og bliver omkring 80-100cm. Den er forædlet og lanceret af Austin i 2007. Jeg er spændt på hvorledes, at den udvikler sig.




Wedding piano, en skøn rose fra Tantau, som er cremehvid med grønligt skær. Den har middel duftende blomster og kan blive op til 140cm.

 .



Roser i "Mit lille gods" bed

 Mit lille gods bed består udelukkende af blomster og buske i måneskinsgule og hvide  farver. Ideen kom da jeg vandt en pakke lysegule lupin frø hos Jette med bloggen Mit lille gods. Derudover er der kommet Løvehale, Snebollebusk, Iris, daglilje, skabiosa, buksbom samt lidt pivfrækt vortemælk.
Claus Dalby
 Claus Dalby, i dette bed er alle blomster sart gule og hvide. Denne rose fra Poulsen har jeg valgt da den har en rigtig fin cremet hvid farve, som passer fint ind med de sart gule farver. (Billedet er lånt fra nettet)

Kronprinsesse Mary
 Kronprisesse Mary, en anden Poulsen rose, som er valgt både for dens blomsterform og farve. Jeg er så spændt på at se hvorledes de udvikler sig sammen med de andre planter i bedet.(Billedet er lånt fra nettet).







































6 kommentarer :

  1. Dejlig rosen galleri du har her Tina, god ide til at få kortlagt sine roser på..Kh. Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Grethe, ja det er ikke så tosset at få det noteret , nu skal det snart opdateres da det er sneget et par ekstra roser ind. Kh Tina

      Slet
  2. Ja men det er jo en fin samling, du har her. Jeg kan godt lide, at du har sat dig ind i roserne og deres navne, det her jeg ikke selv gjort med mine, men det er interessant at læse historien bag rosen. Jeg undrer mig over, at du ikke nævner rosens duft, det er noget, jeg går meget højt op i. Sweet Pretty havde jeg bestilt i Polen, desværre var den ikke med i pakken.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Kære Lisbeth Tak for din kommentar. Det med duften har du da fuldstændig ret i! Det må jeg få opdateret jeg skal alligevel have opdateret medde nye roser. Øv med sweet pretty, men den så begik Bilka, men du skal vel også langt for at komme til en? Knus Tina

    SvarSlet
  4. Sikke en fin blog du har om dit haveliv. Hvor har du købt The Albrighton Rambler? Er det her i Danmark?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lene, The Albrigthton rambler har jeg købt i det lokale plantecenter her på Amager.
      knus Tina

      Slet