Foruden alle de vidunderlige darlings jeg har i min have udenfor huset, har jeg to meget specielle blomster i mit liv. Det er mine to smukke piger. De hører dog ikke floraen til men i denne vintertid kan alternative blomster gøre sig gældende. Skønt samme produktion er de faldet forskelligt ud på hver deres dejlige måde.
Min yngste på 17 år er opslugt at kunsten. Hendes største drøm er, at bliver kreativ kunstner.
Hun går i gymnasiet p.t. læser klassisk linje, hvilket indbefatter latin og oldgræsk. Her Frk. Zahle som i 1851 åbnede en skole i indre København, men købte grund og oprettede den nuværendes skole ved Nørreport i 1877. Min blomst har gået på Zahles skole siden 7 klasse, går nu i 2 G.
Hun var ikke så glad i folkeskolen, blev moppet meget, da hun måske var lidt mere moden end de andre og dermed blev anset for gammelklog. Hun var også større end de andre. De andre var også ualmindelige små og spinkle.
Men jeg skal love for at det blev der taget revanche for. Sygdom i familien sammenholdt oplevelserne i skolen og måske andre ting vi ikke ved om, gjorde, at en djævel kunne trænge sig ind.
I marts 2014 blev blomsten sygemeldt med en meget alvorlig spiseforstyrrelse . Et liv i helvede begyndte .Jeg tror ingen bortset fra dem, der har prøvet det kan forstille sig hvor led en sådan sygdom er. Jeg har i hvert fald aldrig før haft lyst til at rive mit hjerte ud af kroppen.
Den fortvivlelse man føler når man ser sin blomst næsten visne og dø er udholdelig. Efter mange måneders kamp uden den mindste bedring, er det svært ikke at give op .
Vi var så heldige herhjemme: at når jeg var nede, var min mand oppe og omvendt, så vi haltede os igennem. Vores blomst blev tvunget til at optage væske og mad i starten som en foie de gras gås. Men det er virkelig det eneste, der hjælper.
En sådan sygdom, heler meget langsomt. Det tager tid og komme sig selv efter næring er indtaget. Men min lille blomst har været så tough som en vintergæk, hvis løg er sat under asfalt.
Hun har kæmpet, været ved at gå ned, kæmpet igen og kommet ovenpå og fået et liv blandt alle de andre smukke blomster.
Som moderplanten til den skønne lille blomst har det været noget af det hårdeste i mit liv. Jeg havde ikke klaret det uden hjælp en del steder fra veninder og behandlingssteder. Men i blomsterverdenen har jeg også den mest uventede fantastiske opmuntring.
Uden jer bloggere er jeg ikke sikker på at jeg kunne have klaret det som jeg har. Tak til jer alle!
Hver en hilsen, kommentar selv uden I vidste hvad der var galt har glædet mig så meget.
Men en særskilt tak skal lyde til Tante Grøn, som har været helt utrolig varm og støttende. Du har sgu været med til, at jeg klarede det, du skønne kvinde. Jeg kendte dig ikke inden jeg besøgte din have, for at komme lidt væk fra det hele. Tak skal også lyde til Claus Dalby, der ligeledes uden at kende mig inviterede mig til sin have og sidenhen har kommet med opmuntrende kommentarer til mig. I skal vide at de besøg i jeres haver i maj 2015, har betydet alverden for mig.
Min blomst knejser nu mere flot end nogensinde og jeg beder til at visnesygen aldrig vender tilbage.
Billedet ovenover har min blomst lavet, jeg tror og håber på at hun har "concurred" livet igen. Snart står den på maleriudstilling for hun har en flot produktion.
Gid mopning og how to look på sociale medier vil gå til ad h til..... Tak fordi i læste med på et lidt anderledes haveindlæg.