søndag den 28. maj 2017

Lykken er at have vand i haven

I marts 2016 fik jeg en ide om, at tiden var inde til en sø i haven. Jeg fandt en med en gravemaskine, der kunne hjælpe med det.
Således så det ud efter lidt tids gravearbejde. 
Og sådan så det ud efter fiberdug, aviser, sten og springvand var installeret. 


 1 år og 3 måneder efter ser det sådan ud. Jeg er ganske tilfreds. 


Der er lækkert spejl i søen.

Jeg elsker at betragte skyggerne og løvet. 

Blomsterne er mørk bordeux, sorte og hvide ved søen. Jeg har haft Black Hero, Paul Scherer,  de er smukke, dramatiske og så blomster de længe og sent. 


Black Hero 

Black Hero og den hvide Vancouver

Mine israelske guldfisk har som fisk i vandet skal have det. De har gudskelov overlevet flere besøg af fiskehejren, som har været så fræk at sætte sig på taget af orangeriet og holde øje. Men foruden fiskene er nu en tudse kommet til og den har fået masser af børn. Der er fyldt med haletudser i bassinet.

En enkelt guldsmed er det også blevet til samt vandkalve. Det er et utroligt liv der lige pludselig opstår med lidt vand i haven.
Den gode gamle Tallerkensmækker,  her i variant Black Velvet er der også blevet plads til. 
Nu glæder jeg mig til at roserne omkring søen går amok med blomsterflor, det bliver et skønt syn, som jeg nok skal vise billeder af.

Håber I nyder pinse, her faldt der vand idag. Det var i høj grad tiltrængt. Fortsat rogtig dejlig pinse! 

lørdag den 20. maj 2017

Gæstebud i orangeriet

   Dette er et sponsoreret indlæg, men alt hvad jeg skriver er fra egen erfaring og oplevelse.  


   Mit vidunderlige orangeri, fra Pavillon Danmark,  har mange funktioner her i haven. Tidligere har   
   jeg skrevet om orangeriet som vinterhotel for citrustræerne og vuggestue for frølinger men
   noget af det som jeg synes er den største luksus, er 
   at pynte op til gæstemiddag.

   Idag var en af de dage hvor jeg hyggede mig med det jeg synes er den allerbedste luksus. At indrette
   orangeriet til gæstebud og middag. 

   Vejret var perfekt til at kreere en lille dekoration. Der skulle naturligvis bruges syrener. Nu er de endelig 
   sprunget ud. De har været savnet. Så det var skønt at beruse sig i deres duft. 

   Borddekorationen blev naturligvis fremstillet i min porcelænsopsats. Foruden de vidunderlige syrener,        
   blev nogle af de sidste tulipaner brugt.

    Blomsternes farver står fantastisk til lysekronens prismer. 

    Hele orangeriet duftede vidunderskønt af friske syrener. 


   Det er uden tvivl den bedste tid på året.

    Der blev dækket op med mine ynglings tallerkner, stellet Flora Laila.


   Det er nemlig malet af min elskede mor, som desværre glæder himlen med sin nærværelse. Jeg  
   synes de fine blomstermotiver passer så fint til orangeriet. 

    De små putier på opsatsen står og glæder sig til gæsterne kommer. 



   Så venter vi bare på at gæsterne indfinder sig i vores vidunderlige grønne spisestue.
   God weekend. 




fredag den 19. maj 2017

Kender i Geum?

Jeg må tilstå, at det var lidt af en tilfældighed, at jeg stødte på Geum eller nellikerod som vi kalder dem på dansk. 
Jeg faldt over dem i Billigblomst i Århus for et par år siden. Der stod en hel bakke med de mest vidunderlige orange hoveder. De lyste så meget op, at man ikke kunne andet end blive glad. Navnet er Cooky. 


Slægten Nellikerod (Geum) er udbredt i Europa, Nordasien og Nord- og Sydamerika. Det er stauder med rosetstillede grundblade. Blomsterne bæres endestillet på bladbærende stængler. Den gør sig rigtig godt med dens form og farver blandt tulipaner og roser. Den starter med at blomstre i maj og fortsætter ganske længe. 

Den her er en skøn dobbelt blomstret. Den hedder Geum Mai Tai og kom til straks efter de orange var købt. Den har en skøn rosa laks farve. 


Den danner en yndig busk med masser af nikkende hoveder. Den er også god som fyld i buketter. 



Geum Rivale eller eng nellikerod er en skøn plante der ikke er sjælden i fugtige områder i Danmark. 



En vidunderlig gul Georgenberg variant. De er bare så fine, små og yndige, at man ikke kan lade være med at holde af dem. 
Jeg slutter lige af med et billede af den skønne Cooky



Der er et par stykker der ikke er sprunget ud endnu, dem må i have tilgode. Jeg ønsker jer en rigtig dejlig weekend med masser af varme. 

fredag den 12. maj 2017

Ny skøn butik Kjaers på Frederiksberg

I dag var jeg til åbning af en ny butik med blomster og vidunderlig kunstartikler. Butikken hedder Kjaers.dk og ligger på Mynstersvej 7A på Frederiksberg.


Mynstersvej er en skøn gade, der løber mellem Frederiksberg Alle' og Gammel Kongevej. I et skønt kælderlokale har Tine Kjær åbnet sin skønne butik. 




Det er en skattehule af ny og ældre brugskunst som potter, krukker, vaser og andet helt vidunderlig pynt man ikke kan undvære. 



Der er keramik, porcelæn og glas varer og ikke mindst udsøgte specielle planter. 



Og så er Tine en af de sødeste og imødekommende butiksindehavere som man kan ønske sig. Kjaers.dk har åbnet idag Store Bededag til kl 17.30. Generelle åbningstider er torsdag, fredag og lørdag fra 12-17.30. Butikken er så smukt indrettet, så et besøg er en oplevelse. 

mandag den 8. maj 2017

Tulipan festen er på sit højeste


Banja Luka Luka, Van Eijk, Apricot Parrot samt den mørke Paul Scherer, der sørger for at festen ikke løber løbsk. Den giver modspil til de kraftige farver. Senere overtager den lidt rollen som den skrappe, da mere douce arvede tulipaner tager over, blandt andet Foxy Foxtrot. Her følger lidt nærbilleder. 


Banja Luka


Orca


Orca, i fuldt udspring 


Apricot Parrot 


Marit


Paul Scherer



Nu begynder de mørke at springe ud, her Paul Scherer, der giver kontrast til de orangerøde Van Eijk, Banja Luka og Apricot Parrot. 




Overfor dette farvestrålende bed står  Apricot Beauty og pynter op ad vægfontænen. 



Daytona overtager i bedet med de mange Purissima tulipaner som er på retur



Tres Chic, følger Daytona. Jeg synes, at de hvide tulipaner er helt forrygende sammen med det mørke pæonløv. 



Shirley, Finola og unavngiven rosa tulipan.


Super Parrot og unavngiven rosa tulipan. 



De står alle i bedet i indhakket ved orangeriet , hvor farverne er holdt i hvidt og rosa. Sådan fortsætter det med roserne og stauder, lutter rosa farver. 



Sweet Impression og 


Blue Diamond står i forhaven hvor det er Rhodendendron. De er to tulipaner, der klæder hinanden godt. Sweet impression er en høj solid tulipan der bare kommer igen og igen . 



Sweetheart præger det historiske rosenbed og 




Det hvide og måneskinsgule bed.




Skovebedet her har en blanding af Tres Chic, Weisse Berliner, Purissima og Calgary . Ind imellem er der sat Narcis Thalia og blå perlehyacinth. 






Håber også I nyder jeres tulipan fest!