Viser opslag med etiketten Casa Rosen bed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Casa Rosen bed. Vis alle opslag

søndag den 31. juli 2016

Åben have på regnfuld dag og Dahlia update

 
Igår havde jeg for første gang åben sommerhave. Som de af jer ved, der følger min blog så holder jeg gerne et arrangement til jul med salg af juledekorationer. Men jeg tænkte, at det kunne være sjovt tillige at åbne sommerhaven. 

 
Jeg er selv ret begejstret for at komme ud og se andres haver. Det giver så megen glæde og inspiration til egen have. For nøj: kan det også gøres på den måde og kan man også sætte de planter sammen? Det har været nogle af de impulser jeg selv har fået ved at besøge andre haver.
Jeg havde nok ikke så hurtigt fået tilføjet disse skønne kvan Angelica havde det ikke været for have besøg. Jeg fik dem til et blogtræf på Samsø for et år siden. Det er en af de skønneste gaver som jeg har fået. Der er et mylder af små bier omkring den. Jeg beder blot til, at det er Vicars Mead da denne er en staude og dermed kommer igen hvert år. 

 
Formiddagen lovede ret godt vejrmæssigt, så det var vejr til at gøre haven klar. Jeg var ellers bekymret, da TV2 vejret havde lovet regn med opklaring først efter kl 17. Her ses vores Orangeri med terrassen Oasen i baggrunden og mit Casa Rosen bed opad orangeriet. Linda, hvis du kigger med så kan jeg fortælle dig om en overraskelse. Der er blomst i den Lupin Blossom jeg fik af dig. Det havde jeg ikke forventet allerede samme år, fantastisk. 
 

Alt blev klart, kaffe og the brygget samt kager sat frem. Det er jo altid spændende om der dukker nogen op. Men det gjorde der. Der kom søde folk som jeg følger på Instagram, veninder fra barndommen og Facebook. 



Midt i det hele begyndte det desværre at plaske ned fra oven så kaffe og the måtte flyttes. Det blev så indtaget i orangeriet. 
Men det gjorde ikke så meget for så kunne vi sidde og få en hyggelig havesludder.
Tak til jer alle som kom forbi! 
 

Der var jo heldigvis god plads i orangeriet da alle citrus træer er ude på "græs". Her er det Chinotto som er det italienske navn. Den hedder oprindelig Citrus Myrtifolia eller myrte citron. 
Det er en lidt bitter frugt som er god i drinks. I Italien bliver den brugt til aroma i sodavand. Den står fint mellem rosen Augusta Louise og den hvide sporebaldrian. 



Ellers er det Dahlia, der er i højsædet pt. Her Lesotho, en vidunderlig kaktus Dahlia.


Lesotho


Mr Frants med skøn orange abrikos farve. 
 


Cafe au Lait som bare vokser og vokser i et væk. Der er en grund til, at den er blevet så populær. 



Cafe au Lait i nærbillede. 
 

Wizard of Oz er en skøn sart rosa Dahlia. 


Denne er købt som Worton Blue Streak, men den er knap  så lilla som forventet. Men fin er den.


Preference en skøn kaktus Dahlia. 


Klassikeren Eveline


White Asters og det er ikke en asters men en skøn kugleformet Dahlia. 


Jeg slutter af med Night Queen, der her ved søen lyser flot op med sin knaldrøde farve.

Håber ikke I er helt stået af med alle de billeder . Jeg ønsker jer en rigtig god uge. 

søndag den 5. juni 2016

Vidunderlige sommer

Nu må man da vist sige, at sommeren har holdt sit indtog. Skønt jeg sveder tran på arbejde, ville jeg ikke ønske det anderledes. Tænk at være begunstiget med et sådant vejr. Så snart jeg, i hverdagene, er kommet hjem, er det ud i haven, vande og plante. Jeg planter stadig  frøplanter ud, men er snart ved at være igennem.
De sidste par dage er rosenfesten rigtig gået igang. 


Her en af mine nye roser fra JAS: Bourbonrosen Kathleen Harrop. Den er helt vidunderlig sund at se på med de skønneste rosa blomster og lifligste duft. 


En anden rose  fra JAS: Rose de Meaux, en lille sød kompakt rose med de yndigste mossede knopper Den er klassificeret som en centifolierose, der blomstrer en gang i juni, men blomsterne skulle  holde længe. Den er særdeles velegnet i potter. Derfor har jeg sat den i en stor potte på terassen. Det kan virkelig anbefales. 
 

Golden Celebration den vidunderlige Austin rose er fyldt med blomster og knopper. 
 



. Den elsker varmen når blot den får vand og gødning. 


Pat Austin vil også være med til festen. 


Den første Dahlia: Orange Nugget er sprunget ud. Den er bestemt ikke ked af den dejlige varme. Iøvrigt overlevede alle mine Dahlia fra sidste år super fint i krukkerne som de stod i sidste sommer. De overvintrede i orangeriet med halm og plastik poser omkring sig. 


Endelig en klematis, der ser ud til at lykkedes  Efter jeg har været  plaget af visnesyge på næsten stort set alle klematis, er det skønt endelig at se en frisk. Jeg planter dem nu med lidt fjer fra en dyne iblandet jorden. Det har denne Capitaine Thuilleaux som kvitteret for. Den er fremelsket af en fransk forædler som har opkaldt den efter hans som som han mistede i 1 verdenskrig. 


Klematis ved indgangspartiet John Paul II blomstrer ikke endnu, men synes om at arbejde dog rundt om den flotte krone som jeg købte på besøget på Sanderumgård hvor der var Havemarkeder 1 maj. Indslag derfra kan ses her.


Det lyserøde bed er blevet til mit Casa Rosen bed. De skønne roser minder mig om Lindas skønne blog og kolonihave. Sidste søndag var jeg så heldig at have Linda på besøg i haven. Hun havde den vidunderlige lupin Blossom med til mig. Den er jeg rigtig glad for. Den er blevet sat i bedet. Man kan lige ane lupin bladene i midten af bedet. 


Her Mit lille gods bed. Det vokser godt til. Lupinerne i den skønne sarte gule farve vandt jeg i en Give away for 2 år siden hos Jette,  som har bloggen Mit lille gods. Det er fantastisk , at se de tørre frø kan blive til de skønne blomster. 

Jeg håber, at  alle har haft en vidunderlig søndag i haver og måske til blogtræf i Kolding. Her i haven er der blevet plantet i lange baner. Jeg var på besøg i en stor sommerhus have, der var tilplantet med de skønneste planter i lange baner. Jeg fik en hel trillebør fuld med hjem.
Have mennesker er vidunderlig gavmilde. 
 
Hav en dejlig uge derude.