torsdag den 26. maj 2016

Svært at lave havearbejde når man ikke kan få armenen ned ;-)

Nu er det da ikke til at få armene ned. Det her vejr er jo ganske fantastisk. Det opvejer jo alle de sure våde og kolde dage. Jeg er konstant i haven, men svært er det når armene hænger oppe i bar begejstring.


Tulipanerne er ved at være slut og roserne holder snart deres indtog. De står på spring, er ved at vise farve. Jeg venter blot på, at det går løs. Jeg tænker en del af jer har fået den første udsprungne rose? Her kan I mit historiske rosen bed, grønt og klar til alle de skønne rosa farver.


Meget af tiden går med at plante og plante. Aldrig er der sat så mange stauder og frøformerede planter. Man føler sig så rig når man kan plante i et væk. Her er det stauder købt på lokalt plantebytte marked. Fine ting til rimelige penge. Der er blandt andet Biskophat til Høneballebedet, alunrod til Tante Grøn bedet og rosa løvehale til det historiske rosenbed. 
 

Her er Mit lille gods bed. Taget i betragtning det lige er anlagt, er det vokset godt til. Jette, der er flere knopper i de lysegule lupiner så de kommer i år. Du kan tro, at jeg glæder mig at se dem. Den gule fine græs jeg fik da, vi var sammen, er også plantet. Det viste sig , at den passede perfekt ind.


Nu vi er ved gaver,  så vokser en plante, som jeg er blevet så glad for, rigtig meget. Det er den mørke kvan som jeg fik to af, af Ulla ( Frk Anemone) og Malcolm da vi mødtes på Samsø hos Fru Høneballe. Dens blade og farve er så vidunderlige. Her smyger den sig op om tulipanen Belle Epoque. Jeg håber, at der kommer blomst i kvanen, så der kan tages frø, da den vist kun er to årig. 


I skal da også lige se mit point du vue for enden af haven . Idag står der en krukke med hornvioler. Den er midlertidig indtil den rigtige pynt er fundet og hjemkommet. Det er den nu. altså funden. Jeg har bestilt den mest vidunderlige buste af Pan, som er bestilt hos det engelske firma Haddonstone sammen med en skål/urne til  min anden piedestal. Klik på firmanavnet så kommer i til deres vidunderlige hjemmeside.


Et kig over den ene halvdel af mit Tante Grøn bed. 

 

En af de skønne tulipaner , der er tilbage. Den skal der bare købes flere af i efteråret. Det er Black Hero. 

I

Jeg har været så heldig, at vinde en Instragram konkurrence om valgfri krukker for et vist beløb hos firmaet: Italienske krukker. Jeg valgte den smukke Københavner krukke. De er så fine i kvaliteten og jeg elsker deres mønster. Disse og mange andre kan fås hos Italienskekrukker.dk
. Det er værd at kigge ind hos dem. 


En anden vinkel på Tante Grøn bedet. 
 
 
Jeg har været lidt fraværende på min egen blog og andres. Det er ikke fordi, at jeg har mistet interessen . Men min officielle job og andet trækker lidt tid og tænder ud pt.
 
Håber jeg snart kan vende stærkt tilbage. Men jeg har dog heldigvis fået lidt tid til en dekoration i min Old English skål. Her med vortemælk, liljekonval og skovmærke. Skovmærke er genial at bruge i dekorationer da de har de skønneste bladrosetter i etager som kan klippes og bruges som flot bund og fyld. 
 
Rigtig god fredag derude.

tirsdag den 10. maj 2016

Der er gået fisk og tulipaner i den


I søndags gik der bogstavelig talt fisk i den. Andedammen fik 18 nye indbyggere i form af israelske guldfisk. Jeg var ikke helt sikker på om der skulle fisk i dammen, men vi lavede den dyb nok for en sikkerheds skyld. Og jo det skulle der.....det er så hyggeligt.


Jeg fangede selv alle sammen i den lokale dyrehandel. det blev til mange med lange flotte haler og en enkel pinto. (plettet model)
 
 


Her er de kommet ud i deres rette element og oppe og nyde lidt velkomst mad. Nu må vi se om fiskehejren holder sig væk.

 
Der er nu blevet plantet en del ved søen selvom, at det ikke ser ud af meget endnu. Der er plantet planter med blomster i bordeaux/bourgogne og hvid. Det bliver et Chanel bed, hvid som deres kendetegn kameliaen og bordeaux som  en af deres vidunderlige spadseredragter.
Jeg har blandt andet af roser sat: Burgundy Ice, Boule de neige, Louis XIV of Leda.
 
 

Redoute rosen fra Austin, står i knop allerede, troede det var den eneste. Men i dag fandt jeg knopper tillige i Glorie de Dijon, Kathleen Harrop samt Louise Odier. Det tyder på en tidlig rosensæson start.


 
 
Jeg har ikke været på bloggen så meget, da de sidste fire dage, hvor jeg har haft fri, er gået med at plante alle de 15 roser, der blev indkøbt på Fyn hos JAS roser


 
 
Der er blevet plantet frølinger ud til den store guldmedalje.  I år har de været så og plantet perfekt. Jeg har haft dejligt store planter at fråse i. Det har været en sand lykke.
 
 
 
 
 
 
 


Her narcis Thalia, den lille fine narcis er så vidunderlig, at jeg allerede nu har besluttet, at den skal der indkøbes lang flere af


  
 



En ny narcis i haven i år er Lemon Beauty, som er fin og sart narcis.
 







En absolut darling er den store tidlige Sweetheart, som gør sig rigtig godt mellem narcisserne og de gule hyacinter i det historiske bed. Det rosa og blå sommer bed er helt hvidt og gult i øjeblikket. Der kommer helt sikkert flere af Sweetheart i indkøbskurven i efteråret
 

 






Denne tulipanYellow pomponette, er bare rigtig dejlig fyldt og vidunderlig gul. Den står i Tante Grøn bedet sammen med skønhederne nedenunder.



 

 





Disse to tulipaner Banjaluka og Orange van Eik, har været og er et festligt syn, nærmest som en samba fest. Tillige et vidunderligt skue op af alunrøddernes mørke og brune farver.



 




Tulip Banjaluka og Orange van Eik

 




Her en nu farve i Tante Grøn bedet : La belle epoque. Den har en skøn pudderfarve som egentlig passer fint ind i bedet som dæmper til samba farverne på første sal. (De orange røde og gule er høje kraftige tulipaner) Mens Denne  La belle epoque er forholdsvis lav.
  



 




Jeg har også købt en mørk tulipan til samme bed. Den hedder Paul Scherer og er vidunderlig mørk nærmest sort. Den danner en dejlig modvægt til de andre farver.
  
 


 


Så er der lige et par billeder fra min datters lille have. Hun er altså også god til det med farver, men hun er jo også kunstmaler.


 

 
 
 

 
 
 
 
 
Hornvioler og stedmoder
 
 
Blik indover Høneballebedet
 
 
 
Cunninghams White er sprunget ud som den første Rhodo i haven.
 




I Rhodobedet står Blue Diamond tulipaner sammen med......
 
 
Sweet impression


Sweet impression tulipanerne, imponeret det bliver man. De er gigantiske, hold da op og sikke en farve. Kan stærkt anbefales. Alle tulipaner er fra Blomsterverden.dk. Det der er så pragtfuldt er, at man kan købe løgene i stykvis. Så man kan få lige præcis det antal man ønsker.

  
 
 
Jeg slutter af med lidt japanske kirsebær. Jeg har Amanogawo , søjle kirsebær i havegangen. Den bagerst har dog i flere år haft det skidt, bladene er visnet før tid og der kom ikke rigtigt blomster på. Den var lille og undselig, men jeg synes at, den skulle have en chance. Men det blev ikke bedre. Så der blev taget en hård beslutning. Den blev fældet og brugt som grene i min lange englænder (Old English gulvvase) til jul. Se indlæg her. Nu er der plantet et nyt lille træ.
 
 
 
 
Her billeder af den skønne rosenmandel, jeg har to opstammede ved havelågen. Men de får desværre ofte sygdom så bladene visner. Men det får lov at stå, da de minder mig så meget om mor og far: Laila og Erik , som har lagt forbogstaver til min blog. De havde også en skøn rosenmandel i haven. Jeg brugte den tit når jeg lavede borddekorationer til min fars fødselsdag 22 maj. Dejlige minder.
 
 

 
 Håber I alle nyder det skønne vejr derude, lad os krydse fingre for det fortsætter.
Fortsat dejlig uge!
 


 

mandag den 2. maj 2016

En vidunderlig tur med Danmarks bedste rejsekammerater

Søndag 1 maj blev en vidunderlig dag på alle tænkelige måder. Jeg havde set, at Sanderumgaard på Fyn holdt forårsmarked. Der ser så skønt ud i deres romantiske have/park og når man så samtidig kan kombinere det med en tur til JAS roser ja så er det om at komme afsted. Jeg fik hurtigt allieret mig med Linda med bloggen Casa Rosen.( Linda har også lavet et udførligt indlæg om vores tur, så tryk på linket Casa Rosen . Jette med bloggen Mit lille gods kom også med. Så vi tre have musketerer drog afsted tidlig søndag morgen,
 
 
Her er de to musketerer, Linda og Jette. Vi startede med frokost, vi fik en dejlig medister, med tryk på med :-).
 
 
Der var masser af boder, men hovedbygningen og den smukke stjernemagolie trak i kameraet.
 
 
Der var planter og pileflet.
 
 
flere planter...
 
 
Jette bliver måske lokket til lidt nyt..
 
 
Her kan man rigtig se den smukke stjernemagnolie foran hovedbygningen.
 
 
Et stemningsbillede fra de n romantiske park. Det var virkelig skønt at gå på stien som var godt belagt med flis, som gjorden den helt vidunderlig at gå på.Det er helt sikkert, at der må jeg tilbage til.
 
 
Der var indrettet en skøn butik i en gammel hestestald. Der kunne købes den dejligste kaffe og lagkage. Den lagkage var værd at bruge kalorier på. :-)
 
 
Så gik turen til JAS roser, her mødte vi Lilian og Villy (som ikke kom med på billedet) fra Facebookgruppen roser. Det er Lilian i midten mellem Linda og Jette.
 
 
Der var skønne magnolier
 
 
Og roser i lange baner....
 
 
JAS hjælper med at køre vores roser ud, Tak for en dejlig tur, mine to skønne have musketerer. Det var var overordentlig skøn dag. En sådan en kan anbefales :-)

Det blev til følgende roser:

Bourbon roser:
Boule Neige
Kathleen Harrop
Mme Pierre Oger
Reine Victoria

Alba roser:
Felicite armentier

Damascener rorse:
Leda

Centifolia:
Cristata
Rose de Meaux

Rosa Chinensis:
Perle d'Or
Louis XIV (Nigrette)

Tehybrid:
Dainty Bess

Slyng rose:
Albertine

Austin:
Morning Mist
Grace
Lady of Sharlott