tirsdag den 4. februar 2014

Forårsfornemmelser....

Idag kommer der lidt sommer billeder fra haven. Der er lidt drøn på herhjemme med installation af nyt køkken, dernæst skift af vinduer samt isætning af en dør som skal føre ned til vores østvendte terasse. Så der bliver desværre ikke så meget tid til bloggeriet. Men jeg vender skarpt tilbage.




Her er en af mine skønne Digitalis. Jeg fik tit planter af min far til at sætte ud. Han såede hvert år. Men i 2012 tog jeg selv frø, for at prøve selv at så. Det er jeg glad for, at jeg gjorde, for november samme år gik far bort. Jeg fik heldigvis mange planter ud af en flamingo bakke. Så der er plantet og plantet. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at se dem alle i blomst her i forsommeren.




Her er mine magnolier, magnolie stellata (stjerne magnolie) og magnolie soulangeana sammen med søjlekirsebær Amanogawo. Jeg har 2 af sidstnævnte langs havegangen. Det er en fryd at se dem blomstre skønt det er en kort fornøjelse. Det er ikke langt tid man har før det skønneste lyserøde snevejr af blomsterblade sætter ind.
På ønskelisten står en magnolie sieboldi eller (åkande magnolie). Jeg håber, at jeg kan finde plads til en  Den er bare så vidunderlig.

Nu er der kun 24 dage til første forårs måned, så nu må man sige, at det er lige om hjørnet.


14 kommentarer :

  1. 24 dage er jo ingenting - og så alligevel! Jeg håber bare, vi fortsætter med sol hver dag, så skal det nok gå!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede Det kommer til at gå hurtigt, det er jeg sikker på. Med lidt solskin føles tiden ikke så lang, det er jeg enig med dig i.

      Slet
  2. Åh hvor er din digitalis skøn, og et dejligt minde om din far. Jeg har selv rigtig mange digitalis i min have, her selvsår de sig i rigelige mængder, de fleste får lov at blive. Det er så smukt når de blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, det er dejligt med den slags minder, jeg har ikke været så heldig, at mine sår sig selv. Men jeg bliver ved med at prøve ved at sætte nye.

      Slet
  3. Fint billede af din digitalis, godt du nu selv har sået dem, så kan du tænke på din far, når du ser dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth , du kan tro han får mange tanker, ham min far :-)

      Slet
  4. Dejlige billeder! Jeg har faktisk bestemt mig til at februar i år skal være den første forårsmåned ;-) Godt at du kan videreføre din fars digitalis! Det er en fin tanke.
    Og så har jeg lige set at du har været inde at anmelde Drømmegaven på Trustpilot. Tusind tak, Tina! Hvor er det bare sødt af dig!!
    Kh fra Nana

    SvarSlet
  5. Tak Nana og velbekommen, det manglede bare med den fine service, jeg får i din butik!

    SvarSlet
  6. Sikke nogle dejlige billeder - det glæder mig, at vi nu kan se en ende på vinteren, selv om den ikke har været hård. Godt at du kan videreføre din fars digitalis! Jeg har taget lidt forår ind i stuen i form en buket dejlige gule forsythia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame Ja jeg har det på samme måde med vinteren, jeg glæder mig også rigtig meget over fars Digitalis, det er så hyggeligt. Forsythia, det emmer altså også bare af forår!

      Slet
  7. Hej Tina.Jeg har også den skønneste magnolie i min have.............og flere kirsebærtræer.Skønt når de blomstre.
    Og den digitalis er da heller ikke til at stå for...........dejligt at du har planter til minde om sin far.
    Min søster Gitte( Majas arv) og jeg har mange planter fra min mors have.
    Du har da også noget at se til med nyt køkken.............håber du viser det.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  8. Hej Jette Kan godt forstå, at du også har magnolie og kirsebær, det er altså bare udsøgt forårsluksus. Jeg er også bare så glad for Digitalisne. Ja det er ikke utænkelig der kommer et billede eller to. :-)

    SvarSlet
  9. Elsker Digitalis, der "kom til" at hænge nogen frø fra Digitalis i min strømpe, da jeg besøgte Great Dixter sidste sommer - moderplanten er lyserød.... og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan mine små planter kommer til at se ud når de blomstrer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi, det var dog en viderunderlig historie, spændende at høre hvad farve de bliver!

      Slet