søndag den 19. januar 2014

Pragtfulde Petuniaer

En af mange ting jeg glæder mig til i sommeren er de pragtfulde Petunia. Jeg bruger dem meget på mine terasser. Her står de hele sommeren i krukker og potter. Det der er så vidunderligt er, at de blomstrer så flittigt hele sommeren igennem og mange gange til langt ind i efteråret.



På terrassen i baghaven har jeg som regel hvide blomster i krukkerne, startende med Stedmoderblomster. Når de er afblomstret tager de pragtfulde Petunia over og blomstrer sammen med tulipaner, liljer, hosta og hortensia.


På trappen op til hoveddøren er der også dømt Petunia hele sommeren. Her er det de blå og violette farver der dominerer. Der er både enkelte og dobbelte blomster, store og små, fælles de dufter skønt og blomstrer flittigt. Jeg glæder mig til at byde dem indenfor i min have igen til sommer.

God søndag.

10 kommentarer :

  1. Petunia er skønne blomster, men bedst i krukker, dem har jeg ikke så meget af. Jeg har haft dem i bedene også, det var rigtig godt, for de selvsåede sig rundt om, men til sidst kom der ikke flere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Lisbeth de er rigtig gode i krukker, men det er selvfølgelig lidt af et arbejde i tørre somre. De skal vandes og vandes....men de kvitterer så med et væld af blomster. :-)

      Slet
  2. Jeg er også glad for petunia. Blandt andet fordi de er så nemme at holde. De skal ikke klippes og nippes i ét væk som fx margeritter (som jeg ellers også godt kan lide).
    Tak! Og god søndag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana ja bortset fra vandingen er de rimelig nøjsomme.

      Slet
  3. Vi har ikke haft petunia de sidste mange år, men måske skulle man give dem en chance igen. Nu skriver Nana godt nok, at de ikke skal nippes, men skal de nu faktisk ikke det for at opretholde en pæn blomstring?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fjerner afblomstrede blomster, når der er nogen. Men strengt taget behøver men ikke, men det ser pænere ud og jeg elsker at nusse om dem. :-)

      Slet
  4. Hej Tina.Hvor er de skønne dine petunia.Der er kommet så mange nye.........og især de små er jeg vild med.
    Kan næsten heller ikke vente til vi skal nye alle vores sommerplanter.
    Har også krukker med hosta i.........de giver dejlig ro blandt alle blomsterne.Og så passer de sig selv.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
  5. Tak Jette, ja de små er så bedårende, jeg er også glad for at have hosta i krukker på terassen.

    SvarSlet
  6. Petunier er også en blomst jeg for alvor har fået øjnene op for og er helt vild med. Tidlige brød jeg mig ikke om den, underligt som man kan skifte smag :-) Men der er også kommet mange nye sorter, både dobbelte og småblomstrede.

    SvarSlet
  7. Hej Anette jeg har det på samme måde som dig, jeg har heller ikke altid været vild med dem. Men jeg blev så glad efter at have haft dem en sommer, hvor de bare blomstrende, blomstrende og blomstrende i et væk.

    SvarSlet