fredag den 26. februar 2016

Lidt andedamsopdatering og såning af sol og sommer

I weekenden gik turen til Plantorama i Hillerød hvor vi skulle købe dug til andedammen. Her havde de den EPDM dug som jeg gerne vil have i dammen. Jeg har valgt en 1.0 mm tyk dug da dammen ligger tæt på vores hæk. EPDM er en gummidug, som er relativ stærk. I bunden hvor hvor evt. fisk kan stå putter vi fiberdug i, resten af dammen bliver beklædt med aviser efter Vivis ( fra bloggen: mit grønne univers) anbefaling.

Vognen er fyldt med EPDM, fiberdug, rensepumpe og springvandspumpe. Der bliver ca. 9.000 liter i dammen, så der skal tapes noget vand. De har et rimelig godt udvalg i Plantorama og priserne var rimelige. 
Nu vi var der blev der lige snuset til de andre ting.

Der var masser af flotte stedsegrønne.

Citrusplanter og forårsblomster.

Og potteplanter i lange baner. 

Så nu skal vi finde det rigtige tidspunkt til at få dugen i. I mellemtiden har der været gang i forårs spiringen. Jeg havde købt skønne frø fra Blomsterverdenen men om jeg kunne finde dem!!
Så efter at have ledt her og der måtte jeg købe nye, og så kom det lidt mere i kurven ;-)

Jeg har indledt såsæsonen, der er sået i mini drivhus fra netto til 20 DKK. Der fulgte også klart låg med som nu er sat på.




Jeg har sået gule Cosmos, pink Zinnia, starthuls solsikker, lave mandstro, hvide pæon asters, lilla dobbelte valmuer, sart orange morgenfruer, røde monardia, hvid klokkeranke og hindbærfarvede staude valmuer. Der kom også nye handsker i pink samt beskærer saks med i kurven. Det virker
som  rigtig god kvalitet, jeg glæder mig til at bruge begge dele flittig i den nye sæson, så pyt med det er pink. Det er tilladt i min have ;-) Er i begyndt at så derude? 
 Håber I får alle tiders weekend !




29 kommentarer :

  1. åh hvor bliver det spændende, og jeg glæder mig til at følge mere med når dugen, pumpe og alt grejet skal i. Men jeg bliver lige nød til at spørge ind til avispapir. Jeg har ikke lige set hvad Vivi har skrevet men er avispapir bedre og hvorfor? Der skal godt mange aviser til eller er det måske ikke så galt endda.
    Jeg håber at du tager billeder undervejs.
    Jeg er ikke begyndt end med at så, men jeg regner med indenfor 3 uger så begynder jeg, men jeg har lagt kartofler - hamlet - til forspirring i æggebakker.
    Men jeg har købt en del tagettes, ærter, tallerkensmækker, og forskellige morgenfruer. Når det er så vidt skal der også sættes alm. spiseløg, men det er der fortsat lidt tid til
    Kh.
    Kirsten
    Ps det kan være en fordel med pink da man så kan finde dem når man har forlagt dem :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten Undskyld jeg har været lidt sen med at svare. Der har været lidt ekstraordinært travlt. Aviserne var et godt råd fra Vivi såfremt man ville spare penge til fiberdug. Fiberdugen er den, det bliver lagt under selve gummi dugen. Den beskytter ved evt sten og rødder , der kunne tænkes at gnave igennem gummidugen. Aviser er ikke problem her da vi får en i postkassen hver morgen ;-)
      Ja det er med at finde det rigtige tidspunkt til at så, er man for tidligt ude riskerer man disse tynde langbenede frølinger. Det lyder dejligt med de frø du har købt rigtig landbo blomster vidunderligt!
      Ja den pink er ikke tosset :-). Fortsat god uge. Knus Tina

      Slet
  2. Hej Tina
    Ja I har da handlet igennem, glæder mig til at se resultatet.
    Kram fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Ja det endte med at løbe en del op, men det bliver flot tror jeg. Vi kommer gummidugen i på lørdag så det bliver så spændende. I weekenden har jeg fjernet sten og rødder så klappet kanter af. Knus Tina

      Slet
  3. Jeg har også lige købt pint havehandsker - for at kunne finde dem! Det er altså spændende med den dam, glæder mig til at se mere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede Jeg købte dem fordi jeg syntes de så seje ud ;-). Men de er også skønne at have på og så er det jo et ekstra plus , at de er lette at få øje på. :-). Der kommer mere sø indslag, vandet kommer i på lørdag. Knus Tina

      Slet
  4. Ihh hvor spændende med en dam :-) Du lægger nok nogle flotte billeder ud på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bente Jeg glæder mig også til det færdige resultat, du kan tro, at der kommer billeder. Knus Tina

      Slet
  5. Kære Tina!
    Så dejligt/spændende med alle de forberedelser til dammen. Og sjovt at se jeres plantorama-jeg elsker at komme i vores, har selv været ansat der engang for mange år siden, før det blev en stor kæde, og da der var binderi.
    Jeg forspirer ikke noget, måske det kommer engang:-)
    Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Ja jeg glæder mig stort til åkander og springvand ;-).Jeg har aldrig været i Plantorama før, så mine øjne var godt nok ved at trille ud. Hvor sjovt at du netop har arbejdet der. Sår du så bare på friland?
      Vi ses på lørdag, hvor er det dejligt at skrive det. ;-) knus Tina

      Slet
    2. Kære Tina!
      Ja jeg sår direkte på voksestedet på friland, det plejer at lykkedes ret godt. Men det lyder så hyggeligt med jer der forspire inde allerede nu.
      Og nu måtte jeg ind og kigge mailen, for du mener vel på søndag den 6.? altså er jo også hjemme lørdag:-)
      Ja det er rart at skrive, smiler:-)
      Kram Anette

      Slet
    3. Kære Anette Ja mener søndag, må vidst som i siger i Jylland have drukket af natpotten. ;-) knus Tina

      Slet
  6. Kære Tina.Er så spændt på at se din lille dam når du får det hele på plads.
    Der blev vist handlet igennem i Plantorama.Har ikke besøgt stedet endnu.Men vi får et nyt havcenter om en uges tid.
    Har en del frø.........så jeg skal også se at komme i gang med at forspire.
    Rigtig god weekend Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Ja lige pludselig går det stærkt med dammen :-). Det er spændende med nyt havecenter, hvad hedder det? Ja igang med forårs forberedelserne som såning. Det er bare hyggeligt. knus Tina

      Slet
  7. Hej Tina, ih altså hvor er det spændende med den havedam. Jeg var også i plantorama sidste weekend, i Aalborg :o) jeg fik nu kun købt lidt forårsblomster til Orangeriet.
    Det ser godt ud med alle de frø du har købt, hvor pokker mon de andre er blevet af ?
    Rigtig dejlig weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda Ja det er i høj grad spændende, har ønsket en sådan i mange år. Der har godt nok været gang i Plantorama ;-) Jeg så godt dine dejlige indkøb til orangeriet på dit indlæg. Vidunderlige løgvækster! Ja jeg tænker også på hvor frøene er forsvundet hen, de dukker nok op et helt åndssvagt sted. typisk .Tak vi havde en skøn weekend, kan blot bruge lidt flere varme grader. Knus Tina

      Slet
  8. Kære Tina.
    Det er sørme meget vand, der kan være i det lille hul. Jeg glæder mig meget til at se, hvad du planter rundt om dammen. Skal der sten eller klyner på kanten?
    Jeg har sået lysegule lupiner i potter og fyldte valmuer er drysset ud i et bed med pæoner. Jeg har klippet pelargonierne ned og plantet om og lavet stiklinge. Jeg tror, jeg prøver at så sommerblomster i næste uge, for jeg synes, at lyset er blevet så skarpt i udestuen, at der nu må være lys nok til småplanter. Der er købt rigeligt ind og jeg har fået en del frø fra Jette, hun er altid så gavmild. Planterne skal supplere vores stauder i de 6 højbede, der udgør det meste af vores "have". Der kommer en masse forårsløg op imellem stauderne, så jeg ved såmen snart ikke, hvor jeg skal plante sommerblomsterne. De må skrues ned som hos Claus Dalby:) Lathyrus sår jeg af to omgange i store krukker med 5 cm. så-jord øverst, så skal de ikke prikles.
    Jeg ønsker dig og din familie en god søndag.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane Der kommer sten rundt omkring og klyner i kælderen ;-). Det lyder sørme godt alt det som du skal så . Det bliver helt vidunderligt. Jeg har også frø fra Jette, jeg såede sidste år lysegule lupiner, håber på blomst i år. Jeg kender det godt det med skrueriet ;-) har måtte gøre det sammen med stedmoder planter. Ønsker dig en god uge søde Eliane. Knus Tina

      Slet
  9. Sikke et projekt - og ja der skal man holde sig stramt til indkøbslisten, for ikke at komme til at over-shoppe (bare ikke reptiler!!!!). Spændende med både de små og store projekter - I får vist en travl forsommer:0)

    Kh Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Katinka Ja men det er svært når planterne i Plantorama er oplært til selv at hoppe op i vognen. Heldigvis hoppede ingen reptiler eller karper op i vognen ;-). Ja dejlig travlt med skønne ting og sager. Knus Tina

      Slet
  10. Haha...jeg har forlængst opgivet at holde mig til en indkøbsliste, når jeg begiver mig ind i et plantecenter. Bruger blot indkøbssedlen til at huske de ting jeg SKAL have...og så lader jeg "have-intuitionen" beslutte resten... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Esther God ide man kan ligeså godt tage konsekvensen :-). Jeg synes din indkøbsplan, fornuftig ! Knus Tina

      Slet
  11. Hej igen.Vil bare lige spørge om du har planlagt nogle åben have i år.
    Jeg har nemlig lige lavet et indlæg med en liste over plantemarkeder og åbne haver.
    Og så skal du jo med på min luste.God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Det var så sødt af dig at spørge, jeg havde jo egentlig tænkt at holde en åben have dag. Jeg tænkte på lørdag den 30 juli. Hvad mere har du brug for af info så kan jeg jo lige sende dig en mail. Knus Tina

      Slet
    2. Hej igen.Du kan da bare svare mig på min blog..........så opdatere jeg mit indlæg.Mangler bare tid og sted.
      Knus Jette

      Slet
  12. Kære Tina.

    Hvor I knokler derudaf. Men man får altså uanede kræfter, når man er igang med at realisere en drøm. Vejen mod målet er mindst ligeså skøn, som at komme i mål.

    Min erfaring siger mig, at når een drøm er opfyldt, så opstår der straks en ny feberhed havedrøm. Kender du det? :o) :o) :o)

    Det bliver så flot med jeres nye dam. Spændende at følge med i jeres projekt. Elsker at se drømme gå i opfyldelse. Det er da noget af det allermest livsbekræftende, der findes.

    Knus og kærlige hilsner fra os begge........fra sneøen indhyllet i tåge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak kære søde Jytte Ja jeg hopper næsten rundt let på tå rundt om dammen i bar ekstase over, at jeg endelig fik mit vandhul !!! Nu skal vi blot have gravet en filter pumpe ned så står den snart på beplantning. Det er lige før, at jeg skal holde fest når åkanderne kommer i. Dem har jeg drømt om i mange år. Jeg har købt de fineste små kurvede skal stå i.
      Jeg glæder mig også til at plante Pixie, jeg fortalte John i søndags da vi gik havetur, at nu får den endelig sin helt egen blivende plads ved dammen . Det har både den og jeg set frem til. Hvilken salighed at til sommer kunne sidde på min nye gamle jern bænk og stirre ned i vandet. Knus kram og søde tanker til jer alle i det blå hus.

      Slet
  13. Hvor er det bare fantastisk at det rykker med den andedam :) Må jeg spørge, hvad projektet har kostet nu? Jeg går nemlig selv og overvejer noget lignende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sandie Tusinde tak for kommentar. Ja det er så vidunderligt. Altså selve hullet har vi fået gravet af en maskine. Det kostede med jorden kørt væk 4.000 Kr. Man kan jo grave selv hvis man vil spare. Men her hos os starter leret kun 20 cm nede og det er så hårdt at grave i. Hullet vi har fået lavet er således at det kan indeholde 9.000 liter vand. Vi har så købt EPDM dug til bund i 1 mm tykkelse, da vores hullet er tæt på hæk hvor der er risiko for rødder. Er der ikke den risiko kan man nøjes med en tyndere 0,5 mm eller et billigere materiale. Men her ønskede jeg ikke at gå på kompromis. Vi købte også lidt fiber dug til at putte under gummi dugen hvor der er mest risiko for rødder. Men som en anden blogger har skrevet her kan man bruge et gammelt gulvtæppe og våde aviser, såfremt man ønsker at spare. Vi købte også springvandspumpe og filterpumpe. Det blev omkring 6.000 kr. Så det er bestemt ikke helt billigt. Pumpen bliver også dyrere alt efter hvor meget vand antal liter den skal rense. Så det kan gøres billigere med en mindre dam.Der var da også noget til salg uden blå avis, men ikke med den kapacitet vi havde brug for.
      Held og lykke med dit projekt. Kh Tina

      Slet