onsdag den 15. januar 2014

Franske og kongelige skønheder



Jeg vover nu alligevel pelsen, med at vise mine kongelige porcelænsvaser. Når jeg skriver, som jeg gør, er det fordi, at jeg ved de ikke er så interessante for de fleste. Kongelige porcelænsvaser er noget der stod hos forældre, bedsteforældre og oldeforældre. De er ikke i særlig høj kurs, derfor kan man erhverve dem for ganske få penge, i forhold til hvad de kostede engang. Ydermere bliver de ikke produceret længere. Jeg har efterhånden en lille samling. Jeg køber udelukkende dem med blomstermotiver på. 



Her er to ens vaser med klematis på smukt supporteret af min nyerhvervelse fra Drømmegaven, en nøglevase i den skønneste grå farve. Den er jeg utrolig glad for, det er nok ikke den sidste jeg køber.



Jeg købte idag de skønneste franske anemoner som jeg synes passer fint i vaserne. Den ide jeg havde med vaserne var, at putte de blomster i der er afbildet på vasen. Måske en ide til et nyt blog indlæg....

Rigtig god aften!


14 kommentarer :

  1. Hej Tina,
    Nu skal du endelig ikke komme for godt i gang med at skrive, at din kongelige vaser ikke er attraktive...
    De måtte gerne stå ved mig, og så en hel samling! Jamen dog.
    Skøn idé med at sætte de blomster der er afbildet i. I så fald må du have virkelig mange! Hvor er du heldig.
    Jeg derimod har efterhånden en del nøglehulsvaser, og må ligesom dig indrømme, at jeg er rigtig glad for dem. Så dem passer jeg selvfølgelig godt på, og forskønner dem ofte med friske blomster.
    En kærlig hilsen fra en, hvis hjerte også brænder for de franske anemoner,
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias
      Hvor er jeg glad for at have en forbundsfælles mht vaserne, de er rigtig rimelige i pris mange af dem. Prøv at se i Den Blå Avis. Ja, nøglehuls vaserne er så fine, kunne godt tænke mig en større, mon det fås? kh Tina

      Slet
    2. Hej igen,
      Ja, jeg har et par stykker af de store, og de passer perfekt til en lille håndfuld blomster. På Anne Flohrs hjemmeside findes de i utroligt mange farver.
      Se dem ved at følge linket her: http://anneflohr.dk/shop/noeglehulsvase%20stor
      Kh Mathias

      Slet
  2. Hej Tina.

    Sjovt med dine Kongelige vaser! Jeg er vokset op i et hjem med vaser og figurer fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Jeg tror faktisk at min farmor en overgang var ansat der og bragte rigtig meget 2. sortering med hjem :-) Jeg kan godt forstå at du er faldet for dem.

    Og nøglehulsvasen har du jo købt hos mig ... Den synes jeg også er fin. Jeg er selv helt vild med netop den farve du har valgt! Anne Flohr laver ikke nøglehulsvaserne større end den du har købt. Hun producerer dem i hvert fald ikke i større mængder. Men jeg kan prøve at spørge hende om hun kan lave dem større. Hun laver nogle skønne firkantede vaser som er noget større. Jeg får dem meget snart hjem i nye farver. Har dem i lysegrøn og lavendel nu.

    God aften til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana godt at høre der er tilslutning til de kongelige vaser. :-) Tænk hvis man kunne få en nøglehulsvase i 20- 30 cm det ville da være fantastisk! Du har så ret den grå farve er så fin. Kh Tina

      Slet
    2. Hej Tina.
      Jeg har talt med Anne som er åben overfor at lave en større nøglehulsvase til dig. Jeg ved ikke om du overhovedet er interesseret - og i givet fald om du er interesseret lige nu ...? Jeg afventer lige svar fra Anne angående pris. Så vender jeg tilbage til dig hvis du er interesseret :-)
      Kh Nana

      Slet
    3. Nå, så er jeg her allerede igen ...: En nøglehulsvase på 20 cm koster 500 kr. Hvis du gerne vil have en, kan du bare sende mig en mail: droemmegaven@gmail.com og fortælle hvilken farve den skal være. Så laver Anne den i morgen og sender den sammen med nogle andre varer til mig i morgen aften. Og hvis du gerne vil tænke over det, kan du altid vende tilbage. Så bestiller jeg den bare når/hvis det en dag passer dig :-)

      Slet
    4. Hej Nana Tusinde tak skriver til dig på mailen kh Tina

      Slet
  3. Jeg synes nu også dine kongelige vaser er ganske pæne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth dejligt at have endnu en med på holdet :-) kh Tina

      Slet
  4. Hej Tina.Jeg synes også at det ser godt ud med at blande de kongelige og de mere moderne vaser.Har også lidt arvegods efter min mor..............men ønsker mig også nogle af de nøglehulsvaser.Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette ja blandingen ser fin ud ikke, ja jeg er så glad for den nøgehulsvase den er bare så fin.

      Slet
  5. Dine kongelige vaser er rigtig fine - og også fint at blande dem med en mere moderne vase :-)

    SvarSlet
  6. Tak Bente, ja jeg synes også de ser fine ud sammen :-)

    SvarSlet