tirsdag den 3. juni 2014

Kæmp for alt hvad du har kært....

Nu er favorit sæsonen startet for mine historiske roser er startet med at blomstre. Igen skal vi glædes over deres vidunderlige dufte, form og farver. Jeg forundres lige meget hvert år over deres skønhed.
 
I dag er den store kæmper Alba rosen Maidens Blush sprunget ud. Men også Rose de Resht, Jacques Cartier og Vesuve.
 
 
De kæmper bravt igennem vinteren for at eksplodere i denne tid. En anden der har kæmpet er Moster ( min mands moster). Jeg har også nævnt Moster i et tidligere indlæg Klik her .
Hun døde her den 28 maj i år og skal begraves i morgen.
 
 
Moster Lis blev 102 år. Hun var med i modstandskampen og hun var tilstede da Bent Faurskou Hvid alias Flammen, blev hentet af Gestapo. Moster kom med til Vestre fængsel.
 
 
Hun blev sendt i Frøslev lejren og sad der indtil krigen sluttede. Moster var naturligvis med på sidelinjen da filmen om Flammen og Citronen med Thure Lindhart og Mads Mikkelsen blev indspillet.
 
 
Her er hun til premieren hvor hun hilser på Kronprinsessen. Der tror jeg, at Moster var i sit es.
 
 
Jeg er sikker på, at Moster synes hun har haft et dejligt liv. Vi andre kan være taknemmelige over der har været kvinder og mænd som var rede til at ofre hvad der skulle til for at Danmark blev frit.
 
Æret være Elisabeth (Lis) Bomhoffs minde.
 

18 kommentarer :

  1. Sikke smukke roser - er altså misundelig hver gang jeg ser flotte udsprungne roser her på bloggen.... Alle mine er stadig i knop - den første er sprunget ud i dag... Så jeg må ha' noget tilgode.
    Sikke en historie med din moster - hun så ud til at være en frisk dame - og sikke et liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne Tak din er vel begyndt at springe ud nu? Men du kan altid tænke på, at du så har dem lidt længere tid end jeg. Ja Moster var frisk , altid ung af sind.

      Slet
  2. Hej Tina!
    Smukke roser du viser! Hvor er det en dejlig historie med Moster, sikke en brav og smuk kvinde, det må have været spændende at lytte til hende! Og den kiksedåse måtte jeg beundre igen:D
    Ha en god dag hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette tak ja denne tid nydes i høj grad pga roserne. Ja Moster var noget ganske specielt, altid spændende at høre på.

      Slet
  3. Tak for historien om moster, tænk at blive 102 år og have oplevet så meget. En pæn gammel dame var hun.
    Smukke roser har du også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak Lisbeth, ja det var et langt og godt liv hun havde, hun havde stil! Ja roserne er nu ved at se ud af noget.

      Slet
  4. Din mands moster har været en ganske særlig og modig kvinde. Tænk at blive 102 år. Dine roser er vel nok smukke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, ja modig var Moster, hun har sagt at hun ville gøre det hele om hvis hun kunne.

      Slet
  5. Smukke roser - og en fin historie om din moster!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente, har set du også har nogle fine roser!

      Slet
  6. Hvor er dine roser smukke.
    Fint indlæg.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Aase, god aften i lige måde.

      Slet
  7. Smukke, smukke roser og smukke ord om Moster......håber i havde en god dag trods omstændighederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe det var en smuk afsked, mere vemodig end sørgelig ved alderen 102 år ,

      Slet
  8. SÅ smukke billeder og et smukt og rørende eftermæle om moster....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette det er jeg glad for at høre , er sikker på hun ville have sat pris på det.

      Slet