onsdag den 26. februar 2014

Så skal der plantes Stedmoderblomster....

Skønt jeg har haft fri i dag, har den stået på arbejde fra tidlig morgen og til nu. Der har været travlt med at pakke køkkengrej ud og sætte på plads. Det er altid spændende at se om der er plads til det alt sammen og hvor opbevarer man det bedst i forhold til vask, kogeplade etc. 





Midt på dagen kom vores nye døre og vinduer. De skulle ind på plads og så skulle der ryddes ved vinduerne, så tømrer kan komme til at tage de gamle ud og sætte nye i. Vi har ellers forsøgt igennem 19 år at bibeholde de oprindelige vinduer fra 1925. Det var jo godt hærdet træ, som man brugte dengang huset blev bygget. Men skønt forsatsvinduet har det været svært at få dem tætte. For ikke at tale om malearbejdet, der er nemlig 21 vinduer og 5 døre. Så nu er håndklædet smidt i ringen, imorgen begynder arbejdet med nye isætning af nye vinduer. Jeg tror nu vores gamle hus bliver glad for det.





Skønt travlt i dag, fik jeg da også købt Stedmoderblomster, nu vi alligevel skulle ud og købe små opbevaringskasser til køkkenet. Jeg købte et par søde lilla som I ser her i nogle vidunderlige glas skåle jeg lige har fået af svigermor. Den ene er der slebet de fineste guldsmede i glasset den anden striber. De har så fået selskab af Hebé træet ( tak til Lisbeth fra Høneballehaven som fik navngivet busken, hvorfra grenene kommer.)







Til mine potter ved indgangen til huset har jeg købt hvide Stedmoderblomster. Jeg plejer tillige at have blå der, men forandring fryder og jeg blev lidt solgt, da jeg så Annette fra Fru Pedersens have, vise hvide Stedmoderblomster. Tak for inspiration! Nu håber jeg blot der bliver tid til at plante imorgen.



8 kommentarer :

  1. Dejlige billeder, Tina! Du må have god plantning :-) Jeg er slet ikke nået til stedmoder endnu ... men jeg må altså snart rykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana, ja det er altid en fornøjelse, at plante de første Stedmoderblomster :-). Ja det er om at købe når de er der, jeg har misset et år og det kom ikke flere i butikkerne. Men det er stadig tidligt på sæsonen , så du kan sagtens nå det. Hav en fantastisk dag.

      Slet
  2. Dejligt med stedmoderblomster. Jeg forstår godt, at I har bevaret vinduerne så længe som muligt, men malearbejde er nu også besværligt, og hvis det trækker ind, er man nødt til at tage en beslutning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det Lisbeth, jeg glæder mig ihvertfald til at bruge tiden i haven på planterne istedet for at male vinduer :-). Jeg tror egentlig også det gamle hus sætter pris på vinduerne. Vi har købeT en tro kopi af de originale. Det går man nok ikke fejl af.

      Slet
  3. Hej Tina.Du har godt nok noget at se til.Det bliver helt sikkert godt med alle jeres nye vinduer.
    Det er lidt af et arbejd at male alle dem..............det ve jeg af erfaring.
    Men dejligt at du også fik købt lidt stedmoder...........de er ikke til at undvære.
    En rigtig god til dig knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Jette, ja der er gang i den herhjemme og det bliver så skønt at slippe for maleri de næste par år. Ja Stedmoderblomster skal der til selvom hele haven roder med affald og stilladser

    SvarSlet
  5. Det bliver lækkert for jer med de nye vinduer. Jeg er ikke nået til stedmoderblomster endnu, men med det lune vejr, vi har, tror jeg, jeg vil forsøge. De giver jo den dejligste forårsstemning.

    SvarSlet
  6. Tak Madame, ja det er så skønt og nu er der kommet ekstra terassedør i. Så kan vi komme ned til den østvendte terasse og Orangeriet. Ja stedermoderblomster er et must :-)

    SvarSlet