lørdag den 22. marts 2014

Godt kup

Jeg har længe ønsket mig en stor Provence skål/vase fra Holmegaard. Denne skønne glas skål/vase er formgivet af Per Lutken og fås i de skønneste farver. Jeg var så heldig at få en på Lauritz.com for 350 DKK. Det synes jeg var lidt af et kup. Dog havde jeg ikke lige set, at det var hos Lauritz Helsingør den stod hos. Men med selskab af min yngste datter blev det en hyggelig tur. Vi nåede derefter lige i Netto og fik købt 4 bundter tulipaner, mindre kunne ikke gøre det.



Når jeg ser vasen med alle tulipanerne i på bordet, er jeg glad for, at jeg tog turen til Helsingør. Jeg synes den er rigtig fin. Jeg vil, når de kommer frem i haven, fylde den med kærmindesøster og forglemmigej. Det bliver et skønt skue.


I min have er der rigtige skovanemoner, et helt bed af slagsen. De første spæde blomster er sprunget ud, blandt blå skilla. Senere kommer der hosta op, jeg køber et par stykker hvert år. Så snart bliver hele bedet dækket af de skønne hosta blade.





Det er dejligt med de små forårsbebudere. Det er nemlig ikke alle bede, der ser skønne ud i øjeblikket. Mine tulipan spirer langs havegangen er mast da muren bag ved bedet er ved at blive renoveret. I en del af plænen er der plantet mange vibeæg, men her har det nye redskabsskur ligget inden det for nyligt blev samlet. De er ikke kommet op. Men det bedste er, at de allesammen kommer igen til næste år :-)

God lørdag aften!

18 kommentarer :

  1. Den er flot! Den kan jeg godt forstå du er glad for. Og sikke en skøn skovbund du viser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Nana. Ja jeg er glad for, at vores forgængre har været en tur i skoven og bragt aflægger med hjem, så jeg idag kan nyde et vidunderligt skovbed.

      Slet
  2. Hej Tina.Hvor er det bare en skøn skål...........som du fik rigtig billigt.Og flot med de hvide tulipaner.
    Har den samme skål bare i den gennemsigtige..............har faktisk ikke brugt den et stykke tid.
    Og dejligt med skovanemoner og skilla...............hosta har jeg rigtig mange af.En dejlig plante
    God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jette, er det en klar en du har? I givet fald er det smart med en neutral, der kan du putte alle farver i. Ja hosta er jeg også bare blevet så glade for.

      Slet
  3. Sikke et dejligt kup! Jeg lurer også ofte på Lauritz.com, men har endnu ikke købt noget - men det er sjovt at bladre igennem alverdens skønne og uskønne ting:-) Skønt med anemoner i haven, tror jeg skal forsøge at nå i skoven i morgen for at kigge efter de små skønheder. I haven har jeg sart gule anemoner, men de er endnu ikke sprunget ud - jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg har fået dem af min far engang, derfor er de noget særligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Frede, jeg er desværre kommet til at købe lidt rigeligt hos Lauritz, der har bare været en del ting som jeg bare ikke kunne undvære. Skønt med anemoner, håber de snart blomstrer lystigt! Dejligt med planter med historie.

      Slet
  4. Flot skål. Det er dejligt, når man finder gode ting til en fornuftig pris :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Vivi, ja det er bare skønt at finde de ting man går og drømmer om.

      Slet
  5. Hej Tina, jeg syntes at din blå holmegaards vase er rigtig fin og så er det da klart at mindre end 4 bundter tulipaner kan man da ikke have ;-), med overdådig tulipanhilsen Margit

    SvarSlet
  6. Tusinde tak Margit, ja, det var godt vores lokale Netto havde tulipaner til små penge ellers kan det godt løbe op og fylde en sådan skål.

    SvarSlet
  7. Tillykke med din skønne vase, Tina! Og det er dejligt at se, hvad der sker i din have - her har vi også blandt andet blå skilla lige nu, og som dig holder vi øje med Lauritz.com.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Madame, den blå Skilla er et hit, der vat ikke så mange på billedet, men der er flere :-) har taget ind i vase. Måske vi lige skulle udveksle kundenumre så vi ikke byder hinanden op. :-)

      Slet
  8. Kære Tina.

    Denne søndag morgen kommer jeg altså lige på visitas hos dig, for nu er jeg blevet godt og grundigt nysgerrig. Der er jo noget med et orangeri-projekt:o) Har lige læst dine indlæg vedrørende din store glasdrøm,som nu endelig er ved at gå i opfyldelse. Helios er et smukt valg. Nøøøøøøøøøøøøøøøøøj, hvor bliver det spændende! Og stilen du vil indrette det i, skal nok få os alle til at dåne:o) Jeg ved lige præcis, hvordan du har det:o) Det er bare SÅ spændende og kan kun gå for langsomt.

    Dejlige blå farver, du viser i dette indlæg. Om foråret har jeg sådan en ustyrlig trang til blåt. Mine øjne ligefrem higer efter blå farver i haven.

    Vil ønske dig et kæmpe pøj pøj med drømmeprojektet:o)

    Hav en dejlig søndag på skønne Amager.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Tante Grøn for din søde kommentar. Ja, det Helios er bare smukt, jeg får det forlænget det en tand på indgangssiden, i håb om jeg både kan få plads til sofa og spisebord. Ved godt det er lidt speciel stil, men når nu min mand ikke er til gammel stil, så må jeg udleve Louis Seize stilen uden i haven. Jeg regner med, at jeg skal sidde og drikke rosen the i fine porcelænskopper :-) Jeg tror ikke jeg har glædet mig så meget som jeg gør til dette Orangeri. Men jeg ville så gerne komme til åbent hus hos dig men det ramler nok lige oveni i Orangeri installationen. God søndag.

      Slet
  9. Kære Tina. Tillykke med den flotte provenceskål! - Jeg har selv én i rosa, som jeg er vældig glad for. - Det ser godt ud med alle de hvide tulipaner i :-)

    SvarSlet
  10. Tusinde tak Bente, det lyder ellers flot i rosa, den må du altså vise en dag. God søndag aften.

    SvarSlet
  11. Så smuk din vase med hvide tulipaner. Den vase har også længe stået på min ønskeseddel, men indtil nu er det ikke blevet til mere end et stort askebæger, som ligner lidt, og som står her på bordet med påskeklokkehoveder i forskellige lyserøde og bordeaux kulører. Det ser også ret godt ud, synes jeg.
    Tak for inspirationen til at gå eftr rimelige ønsker på auktion
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jytte, det lyder så sandelig også smukt med påskeklokker i glasset. Ja man kan ind imellem være heldig på auktionen. Fortsat god aften.

      Slet