lørdag den 27. september 2014

Efterårs sysler

 E Nu banker efteråret for alvor på. Blade og æbler svæver og dratter ned i haven. Så idag skulle der skiftes ud til lidt efterårsstemning i potterne ved indgangspartiet.
Petunia, Bacoba og Tvillingeblomst har blomstret så flittigt indtil nu. Men idag blev der købt pyntegræskar, hvidlyng, vindhekse og pletter i luften.




Pletter i luften er blevet en yngling efter jeg så den hos Anette med bloggen Fru Pedersens have. De er helt vidunderlige og dekorative.
Pyntegræskarene er fundet i Silvan , hvor de havde et vælg af de smukke forunderlig formede græskar.



Selvom jeg kan være trist over, at sommeren går så stærkt er det nu alligevel noget hyggeligt ved efteråret, især når der kan pyntes op med disse skønne efterårsplanter.



Det er også skønt at nyde og byde efteråret velkommen og nyde det inden juleforberedelserne går igang.
Og så kom der ny potte til min nye pilaster, en der passede lidt bedre end den jeg viste igår.



Fortsat god weekend!

fredag den 26. september 2014

Point du Vue......lidt Royal har man vel lov at være......

 
Forleden da jeg slappede af med at surfe lidt på auktionshuset Lauritz, blev forelsket. Jeg så den mest vidunderlige pilaster af sandsten. Da prisen så ud til at blive rimelig bød jeg på den og vandt auktionen.


Den er mere end 200 år gammel, skulle have været en del af det andet Christianborgs slot, som blev opført mellem 1803 - 1828. Det blev til et slot i nyklassisistisk stil uden tårn. Der var ikke råd til det vilde efter Napoleonskrigene. Da det stod færdigt ønskede Frederik den 6 ikke at flytte ind. Han havde sikkert fundet sig alt for godt til rette på Amalienborg, hvor kongefamilien havde opholdt sig efter det første Christiansborg brændte.


Kun Frederik den 7 boede i perioder på slottet som den eneste royale person. Da demokratiet blev indført i 1849 fik rigsdagen lokaler her. Slottet brændte i 1884 og det tredje Christiansborg blev opført. Det er det vi kender idag.


Og nu står en del af historien i min have, det er da særligt!
Tænk om Frederik den 7 har set min nyerhvervelse, dengang den stod ved slottet? Sikke en tanke!  Jeg tænker hver gang jeg træder ind ad min havelåge og kigger ned på mit nye point de vue: Hvem har mon tidligere gået forbi den, set den eller hugget den ud? Tænk hvis den kunne tale.....sikke historier den kunne fortælle!

God weekend!

søndag den 14. september 2014

Små glæder, stor lykke...

Der er gået lidt tid siden sidste indlæg, den professionelle verden udenfor mit blomsterunivers har krævet lidt mere tid, udlandsrejser mm. Det fik mig til at tænke med endnu større glæde ( hvis det er muligt) på min have og dens indbyggere, de skønne planter.
På en tur rundt i haven, sprang glæden mig i møde, iform af selvsåede græskar fra sidste års Haloween udsmykning.


Måske i år det bliver et hjemme dyrket, som skal være lygtemand?


Dette lille grønne græskar gør bare en så glad. Det er så livsbekræftende, at pludselig er planten bare her efter dens mor sidste år blot stod på samme plads og rådnede. Et frø må have overlevet.

Lykke er også skærebedet. Den har sprudlet og blomstret så det er en lyst. Det kan af hjertet anbefales, at anlægge et sådant bed .


Her har min yngste plukket og sat noget af skærebedets mangfoldige  udvalg i vaser. Har man først startet dette blomsterparadis, kan man fortsætte med at tage frø og så til næste år. Så der er minimale udgifter forbundet med  
projektet. Der flytter dog nok lidt nye planter ind i skærehaven næste år.

Vi er ved at have styr på det grundlæggende i haven efter ombygningen. Så nu kan jeg begynde alt det hyggelige med at pynte den til og give den præg. 


Rosenbedet med Austin roserne er blevet skåret til og luget. Det gamle brændeskur er endelig revet ned og kørt væk så der i forlængelse af Austin roserne kan komme mistbænke fremstillet af husets oprindelige vinduer.
Disse skal blandet andet være nursery for små nye spirer indtil de kan plantes ud i skærebedet.


Dette skønne skærebed leverer også blomster til badeværelset, hvilken lykke med morgenfruer og solhat i Alto vasen....


samt løvemund og ærteblomster i den nye vase fra Royal Copehagen, som forstiller en hortensia. Dejlig fødselsdagsgave at få. Hvor er livet rigt med blomster!

God søndag.

fredag den 29. august 2014

Øst terrassen


 Det er ved at være et par dage siden jeg sidst har skrevet på bloggen. Men der er heller ikke sket så meget i haven, der har desværre ikke været tid. Min datters sygdom tager stadig en stor del af vores tid. Og det vigtigste er , at hun kommer rask ud på den anden side.
Men jeg regner med, at vi kan komme lidt videre med øst terrassen i weekenden. 


Vi har haft så stor glæde af denne nye terrasse hele sommeren. Det er bare så fantastisk, at dels få så meget lys ind ad den nye køkkendør samt muligheden for at kunne gå direkte fra køkkenet og ud i baghaven. Vi skal have revet det sidste af vores gamle brændeskur ned. Det er den rædsel, som ses bagerst. Istedet skal vi have bygget mistbænke af nogle af vores gamle vinduer. Der skal tillige plantes en hvid blåregn og der skal være plads til indeholde en udvidelse af det nye rosenbed.


Det nye rosenbed tager sig godt ud. Austin roserne blomstrer flittigt og det nyslået græs er kommet sig godt efter lidt regn er sat ind. Så godt, at jeg håber at kunne skære kanter her i weekenden.



Endelig kom Jude the Obscure i blomst, jeg vidste ikke, at jeg havde ventet sålænge på den.
 

Da jeg bestilte den fik jeg to rødder. Den første blomstrede temmelig hurtigt, men med en laks farve. Jeg tænkte, at den ikke lige var hvad jeg havde forestillet mig. Men jeg tænkte den måske ser lidt anderledes ud i virkeligheden end på billeder samt måske gør en anderledes jordbund også noget. Men jeg undrede mig, indtil den anden rod begyndte at blomstre. Den var præcis som jeg havde forestillet mig: dejlig sart gul. Jeg skrev da fluks til Rosenposten og Knud Pedersen svarede, at der nok var tale om en Jubilee Celebration der var kommet med i stedet for Jude the Obscure. Så Jubilee Celebration skal nok holde flyttedag.
 

En anden rose , som blomstrer flittigt nu er Crownprincess Margareta. Den har de mest vidunderlige abrikosfarvede blomster. 
 

Mens jeg glæder mig til de næste roser kommer i oktober, vil jeg vise udsigten fra terrassen ned mod baghaven og Orangeriet. Jeg glæder mig allerede nu til at pynte op med julelys. Det bliver nemlig første jul med Orangeriet.

God weekend!







onsdag den 13. august 2014

August haven

Her midtvejs i august er der stadig blomster på trods af mange regntørre uger. Det er skønt, at der er lidt at nyde når man kommer hjem fra arbejde. For nu er ferien slut og jeg er tilbage i den daglige trædemølle.
Jeg var så glad da jeg så de havde clematis Princess Diana. Så den skyndte jeg at få med hjem i min kurv. Stor var min glæde da der kom knopper i. Nu er den sprunget ud, men men jeg synes ikke den lige blomsterne ligner det jeg havde set på billeder og på andre blogge.


Hvad siger I. Har jeg ikke ret i, at det nok ikke er en Princess Diana. Den er meget sød men ikke lige hvad jeg havde forventet.
Gad vide hvad det så er for en?

To andre blomster, som blomstrer flittigt er Passion blomst og Engletrompet. Sidstnævnte dufter simpelthen så skønt i hele haven. Jeg har siddet indendørs med vindue åbent og kunne dufte den skønt den står min. 10 meter fra vinduet.








Ellers er der Austinroser i lange baner. Jeg synes jeg er heldig med dem, taget i betragtning at de blev sat i sommer. Herunder er det Pat Austin og Summersong.



Og her Golden Celebration og godt nok ikke en Austin men den skønne Alchymist, som stadig ikke er klar, at den ikke remonterer. :-)



Jeg glæder mig til at se Crownprincess Margareta, den står i knop. Med ønsket om en skøn aften til jer alle.