mandag den 14. april 2014

Påske om hjørnet

Ind imellem travlheden med rensning af mursten, blev der her i weekenden lidt tid til påske pyntning.
Jeg nyder disse højtider så man kan give den lidt ekstra gas med dekorationerne indendørs. 


Jeg plejer altid at lave et påsketræ, det har jeg gjort i mange år, selv da jeg var ungkarl. Vasen og pynten har variet fra færdig købte malede træ æg, til pustede selvmalede hønseæg til nu Royal Copenhagen porcelæns æg og Jette Froelich pynt. I år er det første gang jeg har påsketræ i tulipan vasen fra Royal Copenhagen. Det er endnu en jeg har købt på Lauritz auktion. Den var højere end forventet så derfor har jeg ventet til jeg skulle have et par store grene ind. Her er det søjlebøg og japansk søjlekirsebær af sorten Amanogawa. 


Jeg fandt den yndigste selvsåede Stedmoder i mit skærebed. Da den havde den fineste gule farve tænkte jeg, at den kunne være perfekt til en Påskedekoration.


Jeg har plantet den i en lerpotte, lagt mos over samt placeret et par flamingo æg pyntet med fasan og perlehøns fjer. Tilslut er der sat et groft bånd omkring og sat en lille dunet kylling ved siden.

Håber I også får påske hygge pyntet derude i det ganske land.


10 kommentarer :

  1. Hej Tina.Jeg må vist også finde tid til at pynte med lidt grene og påsketing.Er i fuld gang med mit lille pottested efter inspiration fra Fru Friis...........du kan se det i mit nye indlæg..Viser også den yndigste kobjælde.
    Din store vase med tulipaner er bare skøn...........og fine påsketing du pynter med.
    Det er et stort arbejde at rense alle de mursten...........men er sikker på at du ikke vil fortryde det.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette Har set dit indlæg, det bliver da bare godt med sådan et sted og vidunderlig kobjælde du viser. Tak, jeg synes også vasen er fin til påskegrene. Der skal ikke så meget til mon ikke du når at få pyntet lidt? ;-). Tror også vi bliver glade for vores murstens gulv.

      Slet
  2. Kære Tina - sjovt nok har jeg også lige pyntet op til påske med Royal Copenhagen æg. Det ser hyggeligt ud hos dig :-) kh. Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bente Tak, din opstilling er altså også bare så fin!

      Slet
  3. Det ser fint ud :-) Jeg er også rigtig glad for porcelænsæggene fra Royal Copenhagen. De er så klassiske. Man bliver ikke træt af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana, nej godt håndværk bliver man ikke træt af .

      Slet
  4. Hej Tina
    Hvor er det fin påskestemning hos dig. Jeg er helt vild med din tulipanvase.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh Tak , ja vasen viste sig at være helt fin til de store grene.

      Slet
  5. Hvor ser det fint ud, jeg nyder det for havde glædet mig til at få pyntet op til påske men når det så ikke i år alligel

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, kan du ikke nå at få lidt pynt op ind imellem strikkeriet?

      Slet