tirsdag den 26. november 2013

Rosen saft og is




Roserne er ikke kun til pynt. Man kan lave den mest delikate rosensaft. Jeg har lavet den igennem flere år af mine historiske roser. Den kan bruges som limonade en varm sommerdag eller bruges til at lave den mest fantastiske rosenis.Den smager som roserne dufter, himmelsk. Fremgangsmåde: Jeg fylder et 1 Liter mål med rosenblade let sammenpresset. Jeg undersøger bladene nøje inden jeg putter dem i en gryde med 1,5 liter vand og ca 70 gram Stevia. Almindelig sukker kan bruges. Er man til meget sød limonade skal man tilsætte mere sukker /sødemiddel.Jeg kan bedst lide når det ikke er alt for sødt. Gryden bringes i kog og koger i 5 minutter.Blandningen sættes på køl natten over. Dagen efter filtreres blade fra saften. Jeg bruger et viskestykke byltet sammen med en elastik som jeg fastgør på et køkkenovenskab. Væsken hældes i og der hænger den og drypper den fine saft ned i en skål. Farven på saften ser kedelig ud, men ved at tilsætte et par teske fulde citronsyre, sker der et lille mirakel, saften får den mest fine røde farve.Saften hældes derefter på Atamon skyllede glas. Jeg bruger saften ufortyndet i en grundopskrift til flødeis, som tilsættes lidt rød frugtfarve for at få en tilpas lyserød farve.Når isen serveres pynter jeg den med rosenblade vendt i æggehvide og sukker, og bagt i ovnen på 70 grader indtil bladene er stivnet, (mellem 30-60 min).

2 kommentarer :

  1. Hej Tina
    Så fandt jeg dig.
    Spændende med din opskrift på rosensaft, jeg tror dog jeg vil have svært ved at plukke mine roser til rosensaft (jeg har ikke roser i store mængder).
    Jeg skynder mig at melde mig til som fast læser her hos dig, og glæder mig til at følge med her i 2014.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  2. Hej Anita Velkommen til :-) Jeg kan godt forstå, du ikke vil rive hovederne af dine roser, når der ikke er så mange. Nogle af mine har en del år på bagen, så der er så mange blomster, at man ikke kan se jeg har plukket til rosensaften. Når jeg tager fra dem, der kun blomstrer een gang, føler jeg, at jeg forlænger deres levetid. Resten af sommeren er der dejlig rosensaft til limonade og is.
    mvh Tina

    SvarSlet