torsdag den 17. december 2015

Juleminder

December er elsket og måske også lidt udskældt. Vi skal hygge, men meget skal også nås inden hyggen kan indfinde sig. Der skal bages, laves konfekt, pyntes op, købes mad og julegaver.
Det har jeg naturligvis også været med på, men det har udviklet sig i en lidt anden retning. Da børnene var små bagte vi alt muligt. Jeg synes selv det var det vi skulle. Børn elsker det og jeg husker selv hvor glad jeg var for at lave vanilie kranse med min mor. Jeg sad på køkkenbordet og tog imod vanilie kransene som de kom ud af kødhakkeren.


Men min jul er blevet meget mere afslappet. Vi vælger nu nøje de ting , der skal laves. Det handler meget om blot at være sammen og have det rart. Der har været en del år for mig, hvor julen også var lidt trist. Det at miste familiemedlemmer gør ondt og den får lige en ekstra tand i julen. Dem man allermest har lyst til at fejre jul med, er måske gået bort. Den første jul uden dem er næsten uoverkommelig. Når man mister en forældre, søskende eller ægtefælle er det en grundsorg, der gør så ondt, at man hellere ville knockes out af Mikkel Kessler.
Hvem kender ikke til at have mistet en mor, en far, en onkel eller en elsket søster?  Jeg mistede min mor i år 2000 og jeg savner hende stadig. Hun var det kærligste menneske. Hun er med hvert år . Løberen på billedet har min mor syet og hyacinter var hendes ynglingsblomst. De er her plantet i en dejlig gave jeg fik af svigermor. 

 
Jeg var så heldig at få den store og lille Old English skål fra Holmegaard foræret af svigermor. Her er den lille plantet med hyacinter til ære for min mor.
Skønt jeg savner glædes jeg også hver dag jeg ser løberen og hyacinterne men jeg kan også fælde en tåre.

Her er Jens, ham fik jeg af min far da jeg var omtrent 4 år. Jeg mistede far kort før jul i 2012. Far havde købt Jens i en isenkram tl mig i 1965. Jens har fulgt mig lige siden. Han var Nissen det boede i kælderen da børnene var små. Han fik serveret risengrød i kælderen af børnene. Vi fortalte ikke, at det var katten der spiste risengrøden. Nissen er opkaldt efter min morfar han hed Jens Valdemar, kaldet Valde. Men Nissen kom til at hedde Jens. Så er morfar også stadig med. Jeg havde den glæde af min morfar til jeg var 18 år. Morfar døde i 1980. Mormor døde i 1971 . 
Jeg bliver lidt trist for jeg ville så gerne have haft flere år med dem. Men jeg er så glad og taknemmelig for de har været en del af mit liv. Jeg føler mig faktisk tættere på dem i julen. Det er vel det julen også handler om at mindes de gode stunder og hylde de nye.

Ønsker jer en dejlig juleuge!


32 kommentarer :

  1. Kæreste Tina. Ja det handler om at være sammen med dem som har den største betydning - alt andet har næsten ingen betydning når man ikke er sammen. Tingene er bare ikke det samme.
    Jeg er stadig så heldig at have mine forældre og mine svigerforældre, som også er blevet en slags forældre for mig.
    Bevidstheden om vigtigheden om at være sammen har jeg altid haft, men den er nok fået større værdi efter ungerne er flyttet hjemmefra, men også i forbindelse med en faldulykke som min kære bondemand kom ud for den 3 december 2013. De første døgn vidste vi ikke hvilken vej det gik men heldigvis kom han ud af komaen og fik det godt igen - dog med nogle enkelte meen omkring hjernen. Men den måned har jeg aldrig været så aktiv hvad der angik jul, den fik hele skruen, børnene skulle bare føle at den måned var ganske særlig og at vi skulle tage imod vores kære hvis han kom hjem til jul. Og det gjorde han - og selv under de omstændigheder at han var syg og ikke helt var selv, så mindes vi stadig den jul som noget ganske specielt, at vi fik vores kære hjem og det blev fejret i det stille men helt særligt. Så vi tre - børnene og jeg har det satdig sådan - vi skal samles og det skal være herhjemme og os fire plus Jack.
    Så ja det er det vi fejrer - at være sammen med dem holder af og mindes dem som ikke længere er i blandt os, men stadig i vores hjerte og minder. For dem kan der ikke tages fra os, og minderne lever videre i Nissen Jens og den smukke juleløber fra din mor.
    Kh og et stort julekran herfra.

    Undskyld det blev lidt langt men jeg blev grebet af dine ord

    SvarSlet
    Svar
    1. undskyld du skulle da have et julekram :-)

      Slet
    2. Kære Kirsten Tak for din historie, jeg er taknemmelig over, at du blev inspireret til at fortælle. Hvor var det dejligt, at din mand kom hjem til jul. Håber han har det godt nu. Sådanne hændelser binder bare en mere sammen, hvis det overhovedet er muligt. Men jeg forstår hvad du mener, vi havde det lidt sådan sidste jul da vores yngste datter var næsten kommet igennem sin sygdom anorexi. Julen er nu en dejlig tid ;-) Julekram til dig og familien og Jack. Knus Tina

      Slet
  2. En dejlig historie du fortæller Tina og det sætter da noget igang hos mig også når jeg læser hvad vi kvinder ellers vil kræse for vores kære ikke mindst børnene når de er små, vi ønsker jo at give dem det allerbedste.
    Det værste er jo minderne når vi ser de fine juleting op på træet og sangene vi synger, hver jul ser jeg min far med rundt om træet, han sang altid højt og flot....der får jeg en lille tåre frem men på den gode måde...jo vores jul er fuld af gode minder....men som tiden går må vi ikke glemme at julen handler om nærvær og dansk hygge..god jul Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe Tusinde tak. Det er da et dejligt minde du har om din far ;-) Hyggen og nærvær er nummer et men dejligt er det at have de døde med som søde minder i baggrunden. De har jo vist vejen for hvad julen handler om og det fører vi videre til næste generation. Rigtig glædelig jul Grethe til dig og din familie. Knus Tina

      Slet
  3. Julen ER en rigtig mindetid og det skal man give plads til. Jeg mistede også min mor i 2000 og har hvert år nogle af hende fine kniple-ting fremme på bordet, så mindes jeg også.
    Ja, december kræver sin kvinde med alle de aktiviteter, men man kan heldigvis selv vælge hvor meget man vil gøre ud af det. Bagning og konfekt med børn er nu hyggeligt.
    God fredag til dig :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla Tusinde tak hvor dejligt at kunne mindes din mor med fine kniplinger. Min oldemor kniplede også så jeg ved hvor smukke disse ting er. Ja det er godt at bage med børnene. Min mindste på 17 år er blevet så glad for det, at hun bager tit dejlige ting til os. Rigtig glædelig jul til dig, Malcolm og resten af jeres familie. Knus Tina

      Slet
  4. Kære Tina
    Ja julen er mindernes tid, jeg vil ikke sige, at jeg savner min mor. Jeg er glad for, at hun endelig fik fred i en alder af 92 år, hvor hun var ked af livet. Jo jeg har været heldig i modsætning til flere af I andre. Men det er en sorg at se, at ens mor er ked af livet og ikke kan komme herfra. Hun sagde altid, det kan jeg jo heller ikke finde ud af. Så mine minder går mest på dengang børnene var hjemme, og vi sammen hyggede, for julen er tiden, hvor vi ikke skal andet end nyde hinanden.
    Knus og god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Det må være for nylig at hun er gået bort? Jeg synes da ikke det er så langt tid siden, at du har skrevet om hende. Men det er rigtig nogle når en mæthed og alder så, at få fred er det bedste. Så er det også mere til at forlige sig med. Sådan havde jeg det også med far, da hans krop bare ikke kunne mere. Dejlige minder fra børnene var små er skønne at huske på. Nu starter der jo nok en ny store minder nu I har 2 søde børnebørn. Rigtig glædelig jul til dig, Bent Shippo, Bellis og resten af familen. Juleknus Tina

      Slet
    2. Ja min mor døde i januar i år, hun ville så gerne slippe livet. Til sidst fik hun helvedesild, det slog hende ud efter 4 uger, jeg er glad for at hun slap, men det var ikke lige det jeg havde ønske for hende, med stærke smerter til det sidste.
      Ja jeg glæder mig til minder omkring mine børnebørn.
      Også glædelig jul til dig Hans og resten af familien.
      Juleknus Lisbeth

      Slet
    3. Ja så var det godt, at hun fik fred. Det var bestemt ikke rart det hun var igennem til sidst. Tak for hilsen. Hans hilser. JuleknusTina

      Slet
  5. Julen bringer ligesom noget frem i os, som gør at vi mindes. De der ikke længere er blandt os, men stadig i vore hjerter bor, de har sat deres fodspor og på en måde lever de stadig videre i vore tanker.
    Minder fra egen barndom og videre frem med vores børn får ofte smilet frem. Julen er børnenes tid, og det at se deres glæde og forventning er stor.
    Rigtig glædelig jul til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lonni Det er smukt skrevet og lige spot on. Gudskelov glæder mine piger sig til jul selvom de er 17 og 22 år. I den alder er det nok meget normalt man mest glæder sig til nytår ;-) Rigtig glædelig jul til dig Lonni og din familie.
      knus Tina

      Slet
  6. Kære Tina!
    Det er skønne ting og gode minder du har med dig fra dine forældre- bliver helt varm om hjertet!
    Her kommer også minder frem i tiden, om end det er fra en afdød bedste som havde levet i 92 år- det hun står for er at det hele handler om nærværet, julepynt og andet gik hun kun op i for sjov, og pillede gladeligt det hele ned inden jul-men 1.juledag hos hende var det der talte, at få os alle samlet, kan mærke at jeg kunne skrive uendelig meget mere.....ja lad os mindes det gode og hylde det nye!
    Julekram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Tusinde tak for din skønne fortælling om bedste, hvor er det dejligt at have været del af sådan en familie hvor bedste har samlet alle. Det er storartet og gode minder. Ja, det er en god ide at hylde det nye og skabe andre traditioner. Juleknus Tina

      Slet
  7. Kære Tina. Jeg er så enig med dig. Minderne om dem, der ikke er her mere bliver vakt lide mere til live her i december og kan også give et lille ekstra sug i maven. Jeg savner også min mor, som gik bort for 5 år siden i en alder af 61 år. Hun var altid så god til her i december at gøre mig så glad med en amaryllis, en lækker krans til pynt - det man måske ikke lige selv fik købt. Jeg savner den der omtanke som mødre har. Julestemningen har været langt væk i år. Jeg har simpelthen haft alt for travlt med arbejde, hvor weekenderne de sidste mange uger også er brugt på forberedelse. Men nu er der juleferie og jeg glæder mig og så dukker julestemningen nok også op. Rigtig god jul til dig. Masser af julehilsner herfra. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette Tak for at du deler dine tanker med os. Det var tidligt din mor gik bort, en mor er jo noget helt specielt. Men dejligt, at du har gode minder om hende. De går jo hen og bliver en trøst. Håber julestemningen indfinder sig. Rigtig god juleferie. Juleknus Tina

      Slet
  8. Kære Tina! Det var meget smukt at læse, og jeg er sikker på, at vi er mange, der nikker genkendende til det at savne især her i julen. Jeg mistede min mor i 1999, min far i 2009 og savner dem begge meget.
    Ha' en rigtig dejlig jul! Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Gitte Tusinde tak, det glæder mig, at du kunne lide indlægget. Tak fordi du delte din side med os. Håber også, at der er nye ting som glæder og giver nye juletraditioner og minder for der opstår en tomhed når de nærmeste falder fra. Juleknus Tina

      Slet
  9. Kære Tina.

    Tak for et dejligt indlæg. Julen handler også om andet end hygge, konfekt, småkager, gaver og bugnende frokostborde.

    Jeg har nøjagtig som du Tina, fået et mere afslappet forhold til julens "perfektion", for det perfekte findes ikke længere i mit univers, heller ikke i julen.

    Som barn elskede jeg julen overalt. Jeg kunne finde på, at kravle op ad den smalle trappe til loftet på en 32 gr varm julidag og kigge i mors julekasse. Der sad jeg iført brune ben med skrammer og shorts, mens jeg saligt og nærmest andægtigt tog julekuglerne frem af æsken. Een efter een blev de forsigtigt pakket ud af vattet, som min mor nænsomt havde svøbt det i. Jeg sad og svedte oppe under taget, alt imens jeg drømte om den hvide velsignede juleaften hjemme hos min elskede bedstemor. Julestemningen var ren og fin. En klokkeklar lykkefølelse, som kun et barn kan føle.

    Som ung med egen lejlighed og senere som knapt så ung husejer og nybagt mor, fik den på alle juletangenterne. Når man bliver mor, sker der noget. Man vil bare give sit barn de bedste af de bedste juleminder. Julens glæde opleves bedst igennem et barn. Åh, det er skønt at iagttage den totalt uspolerede juleglæde, de blussende buttede røde kinder og de mange magiske øjeblikke, julemåneden bringer i et barnesind.

    Som moden kvinde på snart 53 er julens glæde nu blevet blandet med andre mere komplekse følelser: Sorg, savn og en vished om, at det eneste vi ejer for evigt, er det tabte. Mit julehjerte er nu flettet sammen af lige dele sorg, savn, glæde og nydelse. Sidste jul manglede vi min mor. Iår må vi holde jul uden min lillesøster. På to år, er vores julegilde blevet temmelig indskrænket, hvad elskede gæster angår.
    Julesorg er en tung sorg. Alle reklamer, dameblade og diverse andre medier pisker en stemning op. Alt kommer til at ligne et idyllisk glansbillede. NU skal vi fandme være lykkelige, for det er JUUUUUL:o)!!!! Men ikke alle føler de kan leve op til alle disse glamourøse idealbilleder, og hvem siger at det er det, vi skal?

    Julestemning er nu et helt andet begreb for mig. Det er noget jeg oplever glimtvis. Det handler om nærvær og næstekærlighed. Julen rummer så mange aspekter. For mig handler julen også meget om minderne om vores elskede, som ikke længere er iblandt os. Glimtvis julemagi kan opstå ved lyden af en smuk julesalme, en julestrofe sunget af min italienske smørtenor Bocelli. Det kan være en uventet buket blomster bragt til døren. Det kan være at komme hjem, og finde en dåse hjemmebagte småkager og en smukt indpakket pose konfekt på trappen,- lagt af en kærlig veninde, der drager omsorg for andre.

    Sidste år til julegudstjenesten i kirken, faldt jeg helt i staver ved at betragte kirkegængerne på bænken foran mig. En socialpædagog fra en lokal døgninstitution var til julegudstjenste med 3 anbragte børn. De havde alle diagnoser og uro i kroppen. Pædagogen fik dem stille og roligt til at falde ned. De fik knus, nussen i håret og masser af omsorg. Jeg hørte slet ikke efter, hvad præsten sagde, for jeg sad og oplevede mit helt eget juleevangelie.

    Der er masser af juleglæde at finde, hvis vi leder efter den. Og især hvis vi selv deler ud af den og af os selv. Julen handler jo også om ensomhed, uhelbredeligt syge, vold, skilsmisser og druk. Vi kan alle gøre en forskel et eller andet sted, og så er det, at man mærker julens sande sjæl og væsen helt helt indeni.

    Undskyld jeg skrev så langt, Tina.

    Ønsker dig, din dejlige familie og alle dine søde læsere en rigtig dejlig førjul.

    Knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Jytte Du skal i hvertfald ikke undskylde. Det er mig der takker stort for, at du vil dele din historie og juletanker med os. Du er altså fænomenal til at sætte ord på. Det alene er god terapi.
      Der er mange af de følelser og stemninger jeg kan nikke genkendende til. Samtidig kan jeg se dig sidde på loftet nysgerrig, forhåbningsfyldt og med lys i øjnene.
      Det er nok alle de stærke minder der både glæder og fylder en med savn, da de man oplevede det sammen med ikke er her længere. Især er det hårdt hvis de kære falder fra alt for tidligt i forhold til alder. Men så er det at som du skriver, at finde nye juleglæder. De er rundt omkring os bare vi kigger godt efter som du gør, kære Jytte. Juleknus fra Amager

      Slet
  10. Hej Tina. Det var et dejligt indlæg og siger meget om, hvad julen også er. Der er mange, der synes julen er så kommerciel og at folk går over gevind med julegaver. Sådan ser jeg det ikke. Den bringer nemlig minder frem med alle de gode følelser af glæde og forventninger man havde som barn og som man også gerne må have som voksen, hvis du spørger mig. Derfor synes jeg julen er en god tid, der gør én glad og positiv og så vil jeg også gerne gøre noget for dem, der har det svært og måske ikke kan give sine børn den kærlige og trygge jul, som mange af os oplevede som børn. Jeg synes, det er så godt med traditionerne til jul, fordi det handler om glæde og kærlighed, som man husker det fra barnsben af. Jeg synes, det er vigtigt at holde i hævd. Jeg blev rigtig glad af at læse dit indlæg, for jeg bliver så skuffet, når folk siger, at julen bare er kommerciel og falsk. Det er nogle vigtige værdier, der betyder meget i vores liv, som du beskriver. Tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte Tusinde tak for din kommentar. Hvor det glæder mig at du synes om det og har det på samme måde. Selvom vi deler gaver med vores børn, er det nu mere de andre ting der er i højsædet og vigtige. Det er at samles, være samme, nyde synet af op pyntningen, duftene og generelt de glade ansigter man møder. Jeg planlægger ikke ting i december men tager det som det kommer og gør de ting jeg har lyst til. God søndag i advent. Juleknus Tina

      Slet
  11. Hej Tina, smuk indlæg du har lavet. Og du har så evigt ret, det er ikke alle der finder julen smuk. For nogen er det den hårdeste tid på året at komme igennem, både følelsesmæssigt og økonomisk. I alle har traditioner og minder om en glad barndoms jul,men mindes en jul med druk og voldelighed.
    Jeg kan få en hel klump i maven når jeg tænker på alle de enlige mødre, der ikke føler de slår til med store gaver og som må stå i kø for at få julehjælp. Eller alle de ældre der sidder alene og den eneste de ser er en forjaget hjemmehjælp der kommer for at varme deres masseproducerede mad.
    Heldigvis for mange af os er det muligt at samles med vores kære i julen og nyde at vi har hinanden og mindes dem der ikke er blandt os længere. For mig er julen nærhed og kærlighed, lige som det er resten af året :o)))
    Varmt Julekram til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oppe ved I alle, slulle der stå IKKE alle har traditioner og minder om en glad barndoms jul.

      Slet
    2. Kære Linda Tusinde tak for at dele dine erindringer med os. Det er i så sandhed trist, at du har skulle opleve vold og druk. Håber, at du med din datter trods alt har haft nogle bedre oplevelser. Jeg har også oplevet at mine forældre mange inviterede folk de kom i forbindelse med som skulle sidde alene juleaften. Min mor kørte som hjemmehjælper. De ældre hun kom hos som skulle sidde alene kom med til juleaften hos os. Min far havde arbejdskollegaer der sad alene, de kom også med. Min mand og jeg har også haft ekstra inviterede af samme årsager. Du har ret i, at det skal være således året rundt. Men jeg fornemmer blot det er mere intenst i december. Julekram til dig og Alma. Tina

      Slet
    3. UPS..en rettelse,jeg må da lige rette lidt, jeg har aldrig oplevet en jul med druk og vold. Det var ikke sådan det skulle læses :o) men jeg kender flere der har haft sådanne oplevelser. I mit hjem har Julen altid været afholdt som det sig hør og bør :o))
      Hvor var en smuk gestus at dine forældre, inviterede de ensomme gamle.
      Kram Linda

      Slet
    4. Køre Linda Undskyld, beklager, at jeg misforstod. Godt vi fik det rettet. Kærlig hilsen Tina

      Slet
  12. Kære Tina.Dejligt indlæg du har lavet.Vi har jo alle vore traditioner som vi holder i hævd.Men Linda beskriver det så rigtig at det ikke altid er de glade minder folk har om julen.
    Her skal vi have besøg af min søster med familie i julen .......og det glæder jeg mig meget til.Her i huset har vi ikke nogle forældre tilbage.Så det gælder om at glædes med den familie man har.
    Stort juleknus til dig og din familie Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jette, nej det er sandt, men heldigvis virker det som Linda sidenhen har oplevet bedre juleaftener. Det der er sket kan desværre ikke laves om. Så det handler om at skabe nye minder man kan glæde sig over, selvom det ikke altid er lige let. Hvor det lyder hyggeligt med besøg af din søster. Jeg læser jo tit, at du besøger din søster. Jule kram til dig og din familie. Kærlig hilsen Tina

      Slet
    2. Jeg har lige lavet en rettelse, jeg håber i ser den ?

      Slet
    3. Ja Linda har set det og jeg har tilføjet en kommentar under din oprindelige kommentar. Kh Tina

      Slet