fredag den 19. december 2014

Julebord

Vi skal ikke holde jul i år. Jo jo vi fejrer jul men for første gang i 20 år skal vi ikke stå i køkkenet hele dagen. Vi skal på resturarant og spise, kun hunden bliver hjemme. Det glæder jeg mig meget til. Det jeg vil savne er bordækningen og dekorationerne. Derfor kunne jeg forleden ikke dy mig for at dække til kaffebord i julens tegn.


Jeg elsker at dække op med mine arvestykker og selvindkøbte skatte. Her er det mormor og morfars musselmalet halvblonde der er dækket op med. Men istedet for de musselmalet side tallerkner har jeg brugt juleplatter fra Royal Copenhagen. Det giver det et mere julet præg. Disse fås tit på loppemarkeder til næsten ingen penge. Jeg har dog fået de fleste af svigermor.


Der skal naturligvis være skeer til risalamanden, her er brugt Georg Jensen jårsjuleskeer. Eneste nye ting er vasen Hydrangea, den er helt fantastisk, havde ønsket den længe. Jeg gav mig selv den i fødselsdagsgave for et par måneder siden. Her ligner den nærmest en snebold.


Jeg har tidligere vist vasen. Indlægget kan ses her. Men her er den fyldt med hyacinter, thuja og tulipaner. Det var den mest skønne duft, der bredte sig. Jeg kom helt i julestemning.

Rigtig god weekend!

14 kommentarer :

  1. Også rigtig god weekend til dig, Tina! - Og hvor ser det fint ud :-)

    SvarSlet
  2. Ja men dog er der virkelig nogen restauranter, som holder åben juleaften, det vidste jeg ikke, men god fornøjelse med det.
    Da jeg var ung, fik vi juleplatter af mine svigerforældre, de var sikre på, at de blev mange penge værd, det var ikke tilfældet, så nu står de blot og samler støv et eller andet sted, min søn arvede dem efter sin far.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth ja der er restauranter åbne og der er rift om pladserne. Jeg har brugt mit bedste sælgeren for at få plads, men det er også en af Københavns bedste restauranter. Det er mandens og min julegave til hinanden. Ja platterne bliver nok ikke meget værd i fremtiden da der er fremstillet så mange. Men det er skønt, at man kan bruge dem til andet end blot at hænge på væggen. De er jo skønne til jul , dejlige motiver. Håber din søn finder brug for dem.

      Slet
  3. Her i huset bruger vi juleplatterne (arv efter mine svigerforældre), som frokost tallerkner, til julefrokosten vi altid holder for børn, svigerbørn og børnebørn 1. juledag. Det er jo nogle flotte og julede motiver der er på platterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi sikke en vidunderlig tradition, rigtig god ide. God jul og rigtig glædelig første juledag.

      Slet
  4. Det er da et dejligt julet kaffebord. Jeg bruger også nogle af mine nedarvede platter som sildetallerkener til julefrokost mm. Endvidere har jeg 10 årskrus fra B & G, dem bruger jeg som kaffekopper til almindeligt gæstebud, og de vækker undren og glæde hver gang.

    Det er ikke så slemt med de gamle arvegods, hvis blot man tænker dem ind i sin hverdag eller højtid.
    Lyder spændende og anderledes med juleaften på restaurant :)

    God jul til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla tak for det, det er også alletiders ide med at bruge tallerknerne til sild. Også super ide med årskrusene istedet for de bare står på en hylde. Det er nemlig rigtigt, at man skal bruge tingene. Det giver også stor glæde her hos os. Vi glæder os så meget til at spise ude. God jul ;-)

      Slet
  5. Godaften Tina.Smukt bord du har pyntet med arvegods.Jeg tror vi er mange der har noget arvegods............og godt at få det brugt
    .Har selv arvet nogle silde og ostetallerkener som vi tit bruger når vi inviterer til frokost.
    Håber i får en dejlig juleaften ude.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette mange tak. Ja vi er der i livet hvor man har arvet lidt af hvert :-). Det er skønt med disse ting som sikkert kunne fortælle mange historier. Jeg tro det bliver den mest fortryllede juleaften. God jul.

      Slet
  6. Jeg elsker gamle ting som emner af historie og sjæl og dit julebord ser så fin ud. Mon ikke du kan "narre" familien derud en dag i julen til en lille sildemad ;-). Glædelig jul til dig og din familie, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Margit, jeg elsker også de gamle fine ting, og jo familien kan sagtens "narres" derud :-) Rigtigt glædelig jul til dig og din familie!

      Slet
  7. Hvor er det smukt, Tina!
    Vi har også prøvet at holde jul ved at gå ud og spise - det var meget vellykket.
    Rigtig glædelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Gitte, jeg kan tænke det var skønt at være ude og spise. Jeg glæder mig til at prøve det. Rigtig glædelig jul til dig og familien,

      Slet