tirsdag den 4. august 2015

Fars pragtfulde skærmliljer fortsættelsen

I 2013 lavede jeg et indlæg om min fars skærmliljer. Det kan ses her. Jeg arvede disse efter min far gik bort. Først boede de i fine hvide nyindkøbte krukker. Men pladsen blev hurtig for trang.


Når skærmliljer først er vokset til så kræver de plads! Men det betyder jo også, at de er blevet behandlet godt. Det glæder mig. 



Nu er de tre kæmper sprunget ud med blomster i en dejlig himmelblå farve. 




De har alle tre fået en stor ny terracotta pottehver at stå i. 
 

Nu står de om sommeren og pryder vores terrasse bagerst i haven, hvor de giver en sydlandsk stemning. 



Vores Mops Zeus er ikke blevet placeret der i billedet, men selv sat sig. Han holder af at hoppe ind og sætte sig i billedet. :-)




14 kommentarer :

  1. Smukke skærmliljer! Og så er det altså sjovt med hunde som de elsker at placere sig i billedet :-) Det må være noget med at de godt kan lide at man ser på dem ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana Tusinde tak. Du har nok ret, det er mærkeligt som Zeus altid får placeret sig i billedet Uden jeg egentlig opdager det før jeg kigger på billedet ;-). Kh Tina

      Slet
  2. Nej hvor er de fine. Jeg synes, at jeg har hørt, at de godt kan lide at stå trangt, så jeg har ikke givet mine større potter med det resultat, at der kun er en blomst, jeg har to potter, så det er da ikke helt godt. Heldigvis har jeg en i haven også, den står med fine blomster.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Tusinde tak, det er rigtigt de skriger hverken eftervand eller plads, men jeg synes de små lidt klemte ud. Giver du dem gødning i vandingsvandet fra august ? Det råd fik jeg af Søren Ryge for at sikre blomstring året efter. Kh Tina

      Slet
  3. Hej Tina.Smukke skærmliljer.......................har selv to blå og en hvid.Men de skal vist også over i større potter.
    De har blomstre alle tre.Men de er ikke så store.Har du Annabelle hortensia ?Ellers synes jeg du skal se en fantastisk en jeg viser i mit indlæg.
    Ja !!! hundene på bloggene vil da gerne med på billederne.Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Tusinde tak. Hvor skønt, at du har en hvid, sådan en mangler jeg ;-) Men jeg har Annabelle hortensia. Den er faktisk med på det sidste billede. Den stårindtast græsset ved siden af buksbomen. Men den er ikke gammel. Jeg købte den sidste år, så der har ikke været blomst endnu. Kh Tina

      Slet
  4. Sikke smukke skærmliljer - og dejligt med sådan et minde, som glæder én år efter år. De bedste planter er dem, hvortil der er knyttet en historie og som betyder noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede Tusinde tak, ja der bliver værnet lidt ekstra om de planter med speciel historie ;-) det er en trøst at have et sådant minde. Kh Tina

      Slet
  5. Hej Tina
    Dejligt livsbekræftende minde om din far med de frodige Agapanthus - hvor er de flotte, dem må du værne om.
    God dag.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anita Tusinde tak - ja de er en trøst som om min far stadig er her - så de bliver passet som små børn. Kh Tina

      Slet
  6. Kære Tina.
    Meget smukke skærmliljer og som andre skriver et fantastisk minde at have efter din far. Tak for det gode råd med at gøde i august. Vi har to blå og en hvid og de har haft hver 7-8 stilke med blomster. Vi har også valgt at give dem store krukker.
    Ang. krukker, så mener jeg at have læst, at du har roser i krukker? Hvad gør du ved dem om vinteren? Vi plejer at tage vores ind i et garage-telt, men de er meget store og tunge, så vi magter det ikke længere. Har tænkt på om de bare kan blive stående??
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane Tusinde tak, det lyder skønt med de blomster i har i. Er det første år? Jeg har roser i potter og jeg slæber dem heller ikke ind. Jeg forer dem med godt med halm og bobleplast. Bobleplasten vikler jeg rundt om potten. Man kan også bruge mos Og gran sammen med plast. Jeg pakker nu mest ind hvor jeg har roser i terracotta potter da de ikke er så resistente for frost. Det er jo ikke sikkert det er nødvendigt kommer an påhviler mange minus grader vi får. Men jeg vil hellere gardere mig. KhTina

      Slet
  7. Hvor er det smukke skærmliljer, Tina! Jeg så netop sådan nogle i slotsparken i går og vare ved at falde i svime. Sikke et dejligt minde du på den måde har om din far! Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Gitte, de er dejlige eksotiske og flotte med den grønne hæk som baggrund. Og skønt med de minder. kh Tina

      Slet