torsdag den 26. maj 2016

Svært at lave havearbejde når man ikke kan få armenen ned ;-)

Nu er det da ikke til at få armene ned. Det her vejr er jo ganske fantastisk. Det opvejer jo alle de sure våde og kolde dage. Jeg er konstant i haven, men svært er det når armene hænger oppe i bar begejstring.


Tulipanerne er ved at være slut og roserne holder snart deres indtog. De står på spring, er ved at vise farve. Jeg venter blot på, at det går løs. Jeg tænker en del af jer har fået den første udsprungne rose? Her kan I mit historiske rosen bed, grønt og klar til alle de skønne rosa farver.


Meget af tiden går med at plante og plante. Aldrig er der sat så mange stauder og frøformerede planter. Man føler sig så rig når man kan plante i et væk. Her er det stauder købt på lokalt plantebytte marked. Fine ting til rimelige penge. Der er blandt andet Biskophat til Høneballebedet, alunrod til Tante Grøn bedet og rosa løvehale til det historiske rosenbed. 
 

Her er Mit lille gods bed. Taget i betragtning det lige er anlagt, er det vokset godt til. Jette, der er flere knopper i de lysegule lupiner så de kommer i år. Du kan tro, at jeg glæder mig at se dem. Den gule fine græs jeg fik da, vi var sammen, er også plantet. Det viste sig , at den passede perfekt ind.


Nu vi er ved gaver,  så vokser en plante, som jeg er blevet så glad for, rigtig meget. Det er den mørke kvan som jeg fik to af, af Ulla ( Frk Anemone) og Malcolm da vi mødtes på Samsø hos Fru Høneballe. Dens blade og farve er så vidunderlige. Her smyger den sig op om tulipanen Belle Epoque. Jeg håber, at der kommer blomst i kvanen, så der kan tages frø, da den vist kun er to årig. 


I skal da også lige se mit point du vue for enden af haven . Idag står der en krukke med hornvioler. Den er midlertidig indtil den rigtige pynt er fundet og hjemkommet. Det er den nu. altså funden. Jeg har bestilt den mest vidunderlige buste af Pan, som er bestilt hos det engelske firma Haddonstone sammen med en skål/urne til  min anden piedestal. Klik på firmanavnet så kommer i til deres vidunderlige hjemmeside.


Et kig over den ene halvdel af mit Tante Grøn bed. 

 

En af de skønne tulipaner , der er tilbage. Den skal der bare købes flere af i efteråret. Det er Black Hero. 

I

Jeg har været så heldig, at vinde en Instragram konkurrence om valgfri krukker for et vist beløb hos firmaet: Italienske krukker. Jeg valgte den smukke Københavner krukke. De er så fine i kvaliteten og jeg elsker deres mønster. Disse og mange andre kan fås hos Italienskekrukker.dk
. Det er værd at kigge ind hos dem. 


En anden vinkel på Tante Grøn bedet. 
 
 
Jeg har været lidt fraværende på min egen blog og andres. Det er ikke fordi, at jeg har mistet interessen . Men min officielle job og andet trækker lidt tid og tænder ud pt.
 
Håber jeg snart kan vende stærkt tilbage. Men jeg har dog heldigvis fået lidt tid til en dekoration i min Old English skål. Her med vortemælk, liljekonval og skovmærke. Skovmærke er genial at bruge i dekorationer da de har de skønneste bladrosetter i etager som kan klippes og bruges som flot bund og fyld. 
 
Rigtig god fredag derude.

26 kommentarer :

  1. Hej Tina
    Ja men godt du kommer med et pip en gang i mellem. Denne gang var det et begejstringspip, jeg kan godt forstå, du er glad, det ser smukt ud det hele, og det går stærkt, når det er så varmt som hos jer. Her har vi først set solen ved 15 tiden, men pyt det er jo dejlige dage alligevel.
    Biskophat til Høneballebedet, det passer godt, jeg er ved at drukne i dem, de sår sig rigtig meget hos mig.
    Hvordan er planerne d. 2. juli, Paris eller Høneballehaven?
    Knus og god aften
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Et pip skal der være tid til ;-). Ja klager ikke med det vejr men lidt regn ville gære underværker. Vi har endnu ikke besluttet om vi tager til Paris eller ej. Jeg kunne godt tænke mig en tur over til jer. Jeg håber vi snart får det afklaret.
      Tænkte at Biskophatten var så fin med sine spir som også kunne
      bruges i buketter. Må lige holde øje med det frøformering. Knus og dejlig weekend til jer. Tina

      Slet
  2. Hej Tina.Dejligt at høre lidt fra dig igen.Savner dig jo her på bloggen.Har lige siddet og lavet et indlæg om besøg til Tante grøn.
    Ved godt at du ikke har tid og oveskud til turen.
    Utroligt frodig rosenbed.Hvor har du sat alle dine nye roser?
    Og fine bede fra os bloggere.Glæder mig hvis du får smukke lysegule lupiner.Og fint at den lille græs passer ind.har du også sat de hvide liljer i bedet?
    Har en enkelt Københavnerkrukke.........de er bare så smukke.
    Fint med alle de små planter fra plantemarked.Har stadig 4 stående af dem vi købte sammen på Fyn.........kan ikke lige huske hvad det er jeg har købt.Må snart lære at skrive hvad jeg køber.
    Smuk skål du har pyntet.
    Og dejlig aften til dig her i det smukke vejr Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Tusinde tak jeg savner også bloggen og tiden til det. Pt er jeg også ramt ind i noget sommer infektion i halsen kører på piller for at komme på arbejde.
      Så derfor bliver jeg lige hjemme fra de lange ture.
      Glæder mig til at se lupinerne. Nej liljerne blev sat ved søen . :-)
      Har fået plantet alle 15 roser fra JAS. f
      Flere er der knopper i. Har du set der er artikel i Rosenbladet om ham genne gang?
      Københavnerkrukken er så fin flot håndværk!
      Tak den Old English skål er bare så skøn at dekorere, kan næsten ikke gå galt. Rigtig dejlig weekend søde. Knus Tina

      Slet
  3. Kære Tina. Hvor er det bare en dejlig have du har. Jeg glæder mig til at se billeder af dine engelske indkøb. Klikkede straks på linket men iPad'en ville ikke vise de enkelte dele. De der vue er ret vigtige :-). Og sikke en lækker gave at vinde. De krukker er jo ret fantastiske. Kan du næsten lade være med at supplere antallet på et senere tidspunkt? Uha jeg er ked af at høre at du har travlt både arbejde og med andre ting. Jeg håber, at det snart bliver bedre. Jeg har også mere travlt på arbejde end godt er, men hvor nyder jeg at stresse af i haven. Jeg kan slet ikke undvære den, måtte lige en tur rundt i morges inden jeg gik til toget (DSB's timedrift er ikke særlig sjov). Jeg sætter stor pris på din blog - det skal du bare vide og derfor blev jeg rigtig glad for dit indlæg i dag. Pas godt på selv. Knus Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette Tusinde tak, ja jeg synes også selv, at den er ved at blive som jeg gerne vil have den. Det har også taget noget tid. Men det er al tiden værd. Jeg havde også problemer med hjemmesiden og IPad så jeg bestilte deres katalog. De har et flot stort katalog, men ellers kan man måske prøve på en pc.
      Ja vue er superb glæder mig til at mine ting kommer.
      Ja sådan en Københavner krukke skulle man unde sig selv. Flot kvalitet. Der kommer helt sikkert flere. ;-)
      Dejligt at høre haven også hjælper dig, den er s.. kommet for at blive.
      Tak for din tilkendegivelse. Det gør mig rigtig glad. Tak i lige måde søde Mette . God weekend knus Tina

      Slet
  4. Hej Tina - dejligt at høre at du trods alt når en del i haven selvom jobbet tager tid - det samme her hos mig, ikke meget tid til hverken det ene eller andet, når man arbejder 40 timer om ugen.
    Hvor er det fint med dine blog-venner-bede, det er da en rigtig cadeaux til de forskellige og et levende bevis på at vi inspirerer hinanden. Jeg er glad for at kvanen trives hos dig. Hos mig sprang de over året efter at jeg havde haft dem første gang, men siden har jeg haft dem hvert år uden at jeg gør noget særligt. De sår sig åbenbart og kommer igen, og de pryder meget med deres fine løv.
    Smuk krukke, dit heldige asen :)
    Det bliver skønt med roser, mine er også på spring og i drivhuset har jeg i 14 dage haft Blue Moon i blomst. Alligevel synes jeg at tiden flyver afsted, mærkeligt at det allerede er juni om få dage.
    Knus, Ulla

    PS. vi har slet ikke haft godt vejr i denne uge, det har været skyet og køligt og blæsende. Men her i eftermiddag kom solen og en dejlig aften til os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla Godt det stadig er lyst om aftenen :-) så vi kan fortsætte i haven efter arbejde. Ja det er hyggeligt med blog bede så sender jeg jer alle tanker med tak for inspiration. Jeg er i gang med et Frk Anemone bed ;-) men mere om det senere, skal lige plante lidt mere før det bliver præsenteret. Jeg skal helt sikkert have flere kvan. Tak føler mig også så heldig at jeg vandt de krukker. De er vidunderlige. Åh Blue Moon er så skøn, den nyder I vel rigtig når I sidder og hygger med en kop kaffe. Jeg håber også at få blomst i min i år . Tiden går så stærkt når vejret er så skønt . Godt I også har fået dejligt vejr. Fortsat god weekend. Knus Tina

      Slet
  5. Hej Tina
    Hvor er det spændende med alt det der sker i din have. Der er da så meget gang i både det ene og det andet bed.
    De krukker der, de er bare så smukke dem kunne jeg altså også godt ønske mig nogen af, jeg har været inde og tjekke deres hjemmeside ud og der er da rigtigt mange smukke krukker.
    Knus fra Rosen feen fra Slagelse :o)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rosen fe Ja der sker lidt her og der, men der knokles også igennem. Ja krukkerne er vidunderlige, særlig fin kvalitet. Jeg glæder mig til at se dig imorgen. Knus Tina

      Slet
  6. Ja Tina der er ikke tid nok lige nu...smukt som altid hos dig. Jeg får heller ikke tid til at skrive nyt på bloggen da jeg må koncentrer mig om at lave bede...og meget andet...så jeg kender godt det med tid...krukker får man aldrig nok af...kh Grethe fra HAVELIV

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe Tusinde tak, der bliver også lagt mange timer i haven pt. Men det er så skønt. Er spændt på at se hvilke bede du er ved at finde på. Hvad mon du skal have i ? Rigtig fortsat god weekend. Knus Tina

      Slet
  7. Dejligt at høre fra dig igen og nøj hvor du går til den med nye bede mm. Det er bare en skøn tid og der er alt for lidt tid til at nyde det hele.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita Tusinde tak, det var sødt af dig. Jeg håber du har det nogenlunde ovenpå dit tab. Godt du har dine hundebørn. De er gode at have, det mærker jeg hver dag med vores Zeus. Jeg har nemlig aldrig haft hun før. Ja denne tid går alt for stærkt. Fortsat god weekend. Knus Tina

      Slet
  8. Kære Tina.
    Ja det er herligt kunne plante løs af en masse forskellige planter, som man derefter kan se at de viser deres flotte pragt i form af blomster eller flotte blade.
    krukkerne er søde og jeg kan godt forstå at du valgte disse.
    Er spændt på ham pan du har bestilt og hvordan det kommer til at se ud når den er kommet på plads
    Kh
    kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten Ja det er skønt at sidde og høste frugterne af planteriet , så er det de ømme knæ værd. ;-) Ham Pan er rigtig fræk og spændende at se på. Glæder mig også til at få ham op og vise ham frem ;-) Fortsat god weekend. Knus Tina

      Slet
  9. Kære Tina.
    Hvor det blomstrer smukt i din have. Ja, roserne står på spring, men vi har haft en uge med koldt og fugtigt vejr, så I er nok foran, hvad roserne angår.
    Det er meget smukke krukker du har vundet, tillykke med dem.
    Når jeg ser din have, kan jeg virkelig se fordelen ved at kunne bestille tulipanløg enkeltvis. Vi har for mange af én slags i et bed. Nu vil jeg tage dem op af højbedene, så de kan visne ned et andet sted og næste år kommer der ikke så mange i bedene.
    Mange kærlige hilsner fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane Tusinde tak , nu er der sprunget roser ud, det er en dejlig rosentid vi går i møde. Håber I får lidt mere varme og sol, ikke kun til roserne men også til kinderne. Tak, er rigtig glad for krukkerne. Det er bare smart med at kunne købe tulipan løg enkeltvis. Så kan man præcis få det antal man ønsker. Men du kan jo fordele løgene mere næste år i nogle krukker? Hils John mange gange og rigtig god weekend. Knus Tina

      Slet
  10. Hvor ser det skønt ud hos dig. Der er nok at gøre i haven lige for tiden, men det render heller ingen vegne 😄 Det var en fantastisk krukke du vandt. Tillykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maria Tusinde tak, ja der er en del dejligt forberende arbejde og så har jeg også noget grundlæggende indretning som lige mangler det sidste. Men snart har jeg været hele haven rundt. Rigtig dejlig søndag knus Tina

      Slet
  11. Hej Tina. Det ser rigtig skønt ud hos dig, dit point og wiev er bare flot. Det ser godt ud. Det er flotte krukker, du har vundet. Det er sjovt, at du opkalder dine bede efter andre. Det er godt fundet på og det tager sig også fornemt ud! Ja, der er nok at gøre, sådan er det også her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte Tusinde tak , ja jeg er blevet lidt vild med Point de Vues. Det giver nogle gode holdepunkter. Jeg synes også, at det er så hyggeligt at kunne tænke på jer bloggere når jeg går rundt i haven. Jeg tænker, at dine pelargonier er godt på vej med farver og dejlig duft. Hav en skøn søndag. Knus Tina

      Slet
  12. Kære Tina!
    Kender også til det der fravær på egen og andres blogge, men det er dejligt at der kommer lidt i ny og næ. Herlig og beskrivende overskrift:-))))
    Flot krukke gevinst, og lækkert point of wiev, det giver så god mening der.
    Åh ja det er en vidunderlig måde at være rig på, hvor ser det skønt og meget forventningsfuldt ud i din have.
    Ha en skøn dag i Kastrup
    Knus fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Ja man er ked, af at ikke kunne være på hver dag, men der sker jo også meget i haven pt. Ja jeg er helt oppe og køre over det her vejr. Det er bare så vidunderligt! Jeg glæder mig til at se om det point de vue bliver bedre med Pan statuen . Det bliver spændende. Københavner krukken kan stærkt anbefales ;-) skøn dag til dig i Langå knus og kram Tina

      Slet
  13. Hej Tina

    En sød idé at opkalde bedene efter andre bloggere. Der ser ud til at være stor aktivitet i din have på trods af arbejde og sygdom. Underligt for jeg troede, at du var hjemmeløbende. Når jeg fortæller folk, at jeg glæder mig som en vanvittig til at blive pensionist, ser de forundret på mig og spørger, hvad jeg dog vil få tiden til at gå med. JAMEN. Jeg vil leve i min lille have, og den vil ikke halte bagud, som den gør lige nu. Jeg har været hårdt arbejdsramt i lang tid og været syg et par gange. Dvs. at jeg hverken har tid eller kræfter til at alt det, jeg så gerne ville udrette. Nå, men en dag SÅ ........

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette Hyggeligt at høre fra dig, Jeg kan næsten ikke lade være med at knokle i haven når jeg kommer hjem . Det er så vidunderligt afstressende efter en lang arbejdsdag. Jeg var hjemme sidste sommer i forbindelse med min yngste datters alvorlige sygdom. Jeg forstå dig helt igennem, jeg er heller ikke bange for at starte mit otium . Knus Tina

      Slet