tirsdag den 11. august 2015

En historisk og en eventyrlig dames ankomst og en klematis succes

 
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er temmelig roseninteresseret. Jeg udforsker med stor glæde de forskellige rosenforædleres hjemmesider for sortiment og nyheder. Forleden kom jeg forbi Kordes, dem med New Dawn og Alchymist.


Man kan bestille et katalog mod et lille gebyr eller downloade katalog som applikation til IPad. Hvor vidunderlig med en rosen app!
Jeg fandt to roser som jeg ikke kunne leve uden.Forleden kom så pakken fra Kordes.
 

 

De var forsvarligt og nydeligt pakket ind. 
 

Servicen var i top. Priserne på disse to var i den dyre ende. De kostede ca. 190 DKK stykket men jeg fik samlerabat på 45 DKK. Fragten løb op i 70 DKK.


Men ser her hvor fine kraftige og sunde de ser ud.
Lad mig præsentere Constance Mozart og Cinderella. 
Constance Mozart er af en forholdsvis ny serie Parfuma Rosen, som dufter intensivt og skulle have en gammeldags rosenform.
Cinderella er fra Marchenrosen serien, som skulle være særdeles sund i bladene. 


Constance Mozart er her ved at springe ud. Den er fra 2012 som var 250 året for Constance Mozarts fødsel. Efter Mozarts død i 1791, giftede hun sig med en dansker Nicolaus Nissen og boede fra 1812-20 i København. Der skulle være en mindeplade ved hjørneejendommen Lavendelstræde- Hestemøllestræde, hvor de boede på 1 sal. 
 
De er begge sat i det historiske rosenbed, hvor de sikrer dejlige blomster og farver.



Jeg kæmper for at få mine klematis til at lykkes. Men, en jeg ikke har problemer med er den Viticella, som er plantet op ad det gamle pære træ.


Her i august går den helt amok i sin blomstring. Træet er nærmest helt lilla. På den anden side vokser rosen New Dawn.
 

Blomsterne når helt op i toppen til den trimmede krone.
Klematis træet er vel nok en 5 meter høj godt og vel. 
 
 

For foden af klematis træet har jeg en midlertidig foranstaltning med krukker og en dejlig slappe af plads. Før havde vi et temmelig stort badebassin der. Men bassinet,  det har vi nedlagt. Det er et stort arbejde at holde det.

Nu går jeg og pusler med en ide om at lave et søområde her, har altid ønsket mig åkander.
Det bliver et spændende nyt projekt. 

18 kommentarer :

  1. Tænk engang at have et klematistræ! Hvor er det imponerende! Og en lille sø med åkander lyder dejligt :-) Ja, og roserne ser bestemt også lovende ud. Dem glæder vi os til at høre mere om ;-)
    Kh Nana (som sender mail én af dagene)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana Tusinde tak, jeg tror også, at de Viticella er temmelig villige, men skønt er det. Jeg glæder mig også til at få vand i haven. Der kommer helt sikkert flere billeder af de skønne damer ;-). Ser frem til at høre fra dig, håber du har haft en fantastisk tur med dine børn.kh Tina

      Slet
  2. Hej. Din klematis er godt nok helt forrygende - det ser supergodt ud. Det er nogle spændende roser, du har købt og en sjov historie. Jeg håber, de trives i din have og at du bliver rigtig glad for dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte Tusinde tak, ja det er skønt når man får en sådan succes med en plante. Jeg vil gøre alt for at forkæle de nye roser ;-). kh Tina

      Slet
  3. Jeg istemmer koret og råber højt AT DET VAR DOG EN FANTASTISK CLEMATIS :) Tillykke med de nye roser, de ser bestemt dejlige ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla Tusinde tak for råbet ;-) og lykønskning, glæder mig til de springer ud de nye roser. Kh Tina

      Slet
  4. Tillykke med dine nye roser, det bliver spændende at se dem i blomst.
    Ja jeg må sige, at den clematis blomstrer overdådigt, hold da op, den kan du ikke klage over :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Tusinde tak, der er mange og store knopper i roserne, så der kommer snart billeder. ;-) Ja hvad jeg døjer med af manglende vækst, visnesyge mm i stort set alle klematis opvejer den mere en til fulde. Den er gået helt grassat, jeg klager ikke :-)) kh Tina

      Slet
  5. Det lyder spændende med et sø projekt, og sikke nogle skønne roser. Håber du deler lidt mere om dem når de engang viser deres smukke blomster, det vil jeg elske at se. Fantastisk klematis du har, den er godt nok imponerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeannett Tusinde tak, ja nye projekter er ikke tossede ;-). Du kan tro, at jeg gerne vil vise billeder af blomsterne der kommer på de to roser. Ja, jeg tror sandelig den klematis kan lide haven her på Amager :-)) kh Tina

      Slet
  6. Tillykke med de usædvanligt flotte roser Tina. De ser dejlige og flotte ud. Jeg må invitere mig selv på besøg hos dig næste år i mangel af, at vi ikke har duftcomputere endnu. Spændende at se hvad de kan blive til.

    Ja, din klematis er noget for sig. Utroligt at pæretræet ikke går ud. Jeg forstår så godt, at du gerne vil have vand i haven. Jeg har selv et lillebitte vandhul, men mine nøkkeroser er ALT for store til det lille hul. De stikker næsten 1 meter op over vandfladen, og der er så mange, at man næsten ikke kan se, at det er et vandhul ;-) Det er jo HELT forkert. Jeg må se at få anskaffet mig en lille nøkkerose, som passer bedre til størrelsen på vandhullet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, kære Nette du er så velkommen når du har lyst. Pæretræet får så meget lys i foråret inden rosen og clematis tager over så den overlevet. Men man ved selvfølgelig ikke hvornår det er slut. Måske du skal have en af disse mininøkkeroser? Men den må jo have det godt hos dig, siden den vokser så godt ;-) god weekend kh Tina

      Slet
  7. Tillykke med de spændende nye roser, Tina! Hvor er det dog fantastisk at se din klematis. Dem har jeg desværre ikke held med, som om jeg har forsøgt at plante dem flere gange. Glæder mig til en dag at se den lille sø med åkander her på din blog :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Gitte, der er sket meget i det historiske rosenbed. Har du prøvet Viticella ? Den er rimelig nem. Jeg skal nok dokumentere sø eventyret ;-) kh Tina

      Slet
  8. Dejligt med nye roser til haven. De ser fine ud.
    Hold da fast hvor er det højt og smukt dit klematis træ.
    Glæder mig til fortsættelsen af dit have projekt, spændende om du en gang får åkander der.
    God aften til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lonni. Det er også en gave at have et sådan højt træ, det tager jo en hel generation. Der kommer åkander :-) da det er min store drøm. God weekend Kh Tina

      Slet
  9. Hej Tina.Smukke roser du har fået hjem................spændende når de blomstre.Kender slet ikke de to. roser.
    Jeg viser mest hortensia og dahlia.men en enkelt rose er der nu også.
    Imponerende klematis der vokser op i dit træ.Jeg købt en klematis til 10 kr. for to år siden.
    Og den er også blevet flere meter høj.................men ved ikke hvad den hedder.
    Spændende med jeres vand projekt.
    Er lige kommet hjem fra dejlige dage i Flensborg
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jette, jeg poster billeder når de springer ud. De ser fantastisk sunde og grønne ud. Det er skønt når planterne gror så frodigt. Spændende med Flensborg, det er en dejlig by, fik du set lidt blomster relateret der? Kh og god weekend Tina

      Slet