søndag den 19. juli 2015

Rosenfest del 3 og lidt terasseblomster

Der er også roser udenfor mine to decideret rosenbede. Op ad vores sydvendte husmur har jeg et bed med pæoner. Når de er færdigblomstret start juli, er det rart med farve.
 
Austin rosen Scepter D'isle
 
 Her har jeg blandt andet sat Austin rosen Scepter D'isle. Det er en skøn rosa rose, navnet stammer fra Shakespeares Richard II.


Buketrosen Schneewittchen
 
En anden rose i pæon bedet er en arvesag. Den stammer fra min fars og mors have. Jeg gravede den op da far gik bort i 2012 . Jeg tror, at det er Schneewittchen, den får lidt rosa kinder i solskinnet. Det er en buketrose,som er forædlet af Kordes i 1958. 

Klatrerosen, Glorie de Dijon

Tredie gang må være lykkes gang, Jeg har tidligere haft rosen  Glorie de Dijon men begge gange er de gået ud inden den kom i blomst. Men nu er det lykkedes. Men den står også beskyttet i Orangeriet. Så jeg tænker virkelig over dens blivende sted. Måske skal den ikke plantes ud, men blive i Orangeriet. Det er anbefalet, at den står et lunt og beskyttet sted indtil den rigtig er groet til. En er forædlet af Jacotot i 1853 i Frankrig. Den er klassificeret som en Noisette rose, men det skulle være den skønne Souvenir de Malmaison ( Bourbon rose) og en ukendt te rose. Den kan blive op til 2 m og remonterer med sine smukke blomster helt indtil december. 


Klatrerosen, The Albrighton rambler

På vest siden af huset har vi en stor tilbygget træterasse. Denne sommer har roserne også vundet indpas her. Jeg har plantet en klatrerose op ad husmuren. 
 
Nærbillede af the Albrighton rambler
 
Da vi har 1 sal på er der ca 5 meter op til taget så den kan bare gå i gang. 
 
The Albrighton rambler

Rosen er en forholdsvis ny rose fra Austin i 2013, som hedder The Albrighton rambler. 


Alchymist i starten af juli
 
Alchymisten, har jeg vist tidligere i år men jeg syntes lige, at jeg ville vise jer hvorfor jeg tror, at den fået sit navn. Det øverste billede er fra starten af juli, hvor blomsterne er lys og mørk abrikos.

Alchymisten 19 juli
 
Her er Alchymisten imorges med mørk rosa blomster. Sikke en forvandling!
 
Lilje
 
På træ terrassen er der mørke blomster som her lilje.

Petunia

Røde petunia

Dahlia, Queen of the night

Og røde Dahlia fra Bilka, denne her hedder Queen of Night. Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg forsøgte mig med Dahlia igen. De fleste er lykkedes og hvor er de vidunderlige! 
 
Buket fra haven

God søndag aften. 

22 kommentarer :

  1. Godaften Tina.Dejligt indlæg om alle dine skønne oser.................du ved bare en masse om dem.
    Har faktisk lige besøgt vores genbo der slet ikke kunne forstå at hendes roser sådan skiftede farve.
    Her er mine liljer også startet....................og alle mine dahlia blomstre også.
    Rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jette, jeg kan slet ikke lade være med at købe rosenbøger og studere på nettet. :-) er det monstro også en Alchymist din genbo har? Det er dejligt, at det nu er lilje og Dahlia tid, så er der lidt det kan tage over efter roserne. Kh Tina

      Slet
  2. Fine rosen navne du har jeg kan se alcymisten hos dig også er det rene trylleri...gør ikke så meget den kun blomstre en gang når den står så lææææænge her hos mig næsten 2mdr....
    God aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Grethe du har fuldstændig ret, vi tilgiver den ikke officielt remonterer, sidste år var den dog ikke klar over det, for her kom en del dumpende et godt stykke tid efter sidste blomstring. Kh Tina

      Slet
  3. Fine rosenbilleder med gode tekster. Det ser godt ud, alchymisten skifter godt nok farve, så det gør noget, også her hos mig. The Albrighton Rambler kendte jeg ikke, det lyder som om, den bliver meget høj den ser fin ud.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lisbeth, dejligt at du kunne lide indlægget. Ja, det er helt forunderligt med den Alchymist. Det er sådanne skatte, der fængsler os i floraverdenen. :-) jeg havde heller ikke set The Albrighton rambler før, men blev helt fortryllet da jeg så dens søde hoveder. Kan ikke vente til, hele husmuren er fyldt med de små nikkende hoveder. Knus Tina

      Slet
  4. En fornøjelse at læse dine indlæg om roser - sikke en viden du har om dem! Det er lidt sort snak for mig, men jeg forsøger at hænge på ;-) Mine dahlia er endnu ikke i blomst, men det varer ikke længe! Det er ret underligt, for det er flere år siden, jeg har haft dahlia i haven pga. snegle, men i år har jeg INGEN snegle, så nu kommer der også dahlia - yes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Frede, når jeg falder for noget, her roser, må jeg bare vide mere om historie og sammenhæng. Hvor godt du har Dahlia igen, håber ikke du får flere snegle. Her har jeg også fundet et par dræbersnegle i Dahlia potterne, uf hvor de kan guffe. Men fik kål på dem og Dahlia står til min store glæde flot her. Kh Tina

      Slet
  5. The Albrighton Rambler ser da lovende ud - meget spændende. Jeg har også nydt at læse din rosenfest del 2 - hvor er du god til at fortælle om forædlingen og historierne bag navnene og hvor har du dog mange smukke roser. Alchymisten er også vidunderlig, sikken forvandling. Jeg har min i blomst for første gang (købte den sidste år) og den var blot lysegul på alle blomster i lang tid, men så lige pludselig er der nu både abrikosfarvede og lyserøde blomster i den. Det varer dog noget før den bliver lige så smuk som din.

    knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Ulla, jeg har også høje forhåbninger til klatrerosen. Den skal nok blive flot op ad muren. Dejligt, at du kunne lide indlæggene, altid dejligt med feedback. Hvor dejligt at høre, du har haft blomst i Alchymisten . Den vokser pænt hurtigt, så inden du får set dig om har den fået lange fang arme som med fordel kan bindes ned. Knus Tina

      Slet
  6. Det er spændende at læse om dine dejlige blomster, Tina! Jeg har desværre ikke forstand på roser, men jeg elsker at se på dem. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Gitte, jeg havde heller ikke forstand på roserne , da jeg købte min første. I starten fik jeg plantet dem helt forkert, men fik dem reddet ved at flytte dem. Så det kan sagtens lykkedes :-) kh Tina

      Slet
  7. Det er nogle virkelig skønne roser du har dig. Jeg er imponeret over din viden om roserne. Jeg har nydt dine indlæg om roserne. Jeg er nu helt sikker på at der skal være roser igen i haven ud over de klatreroser vi har. Vi er i gang med projekt drivhus og i de bede der skal være der, er roser nu et must :-). Tak for inspirationen. Rigtig god dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Mette Jeg elsker også mine roser, de er lidt som mine børn i haven. De har bare så mange kvaliteter, form, farve og duft. Glad for du har fundet indlæggene inspirerende, held og lykke med drivhus projektet og anlæggelse af de nye rosenbede. ( det vil du ikke fortryde) kh Tina

      Slet
  8. Hej Tina!
    Hvor er Alkymist tiltalende, smuk og spændende, har længe gået og tænkt hvor jeg skal plante den: Og det er din skyld jeg nu har petunia, en succes der skal gentages:-) lækre farver på dine, også dahliaerne, Jeg har sagt det mange gange men du er en ørn til farver, de er lidt som at spise mad med smag! Glorie de Dijon, dejligt den lykkedes denne gang, min har overvintret ude op af en mur med max 6 timers sol, 2.blomstring er lige begyndt og den har en anden farve end første gang, faktisk den farve jeg købte den for. Det første løv den får er ikke sundt her, jeg render og klipper gullige blade af, men nu hvor den skyder igen er det fantastisk smukt. sjovt så store forskelle der er på planter i de forskellige haver.
    Ha en rigtig god dag:-)
    Hilsen og kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Anette, stolt af at kunne inspirere. Jeg snuser nu også hos dig, det skal ikke være en hemmelighed ;-). Jeg har nu petunia hvert år. De er så utrolig givende med blomster hele sommeren. I år er den den mørke røde, den sorte og den hvide variant der er i haven. Tak for de smukke ord og pøj pøj med Alchymisten. Kh Tina

      Slet
  9. Hej. Dine roser er da helt fantastiske, især Alchymisten. Det er en frodig rose. Det er den også hos mig. Det dufter så godt i hele haven med alle disse roser, det er nok noget af det, jeg nyder mest lige nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Birgitte, ja de sidste uger har bare været en rus af rosen dufte. Det har været ganske vidunderligt. Dejligt at høre, at I har haft samme oplevelse. Kh Tina

      Slet
  10. Skønne og dejlig roser du viser fra din have.
    Jeg er imponeret så meget viden du har om dine roser. Dejligt læsning.
    God dag til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  11. Tusinde tak Lonni jeg er glad for at du kunne lide indlægget. Jeg synes simpelthen historierne bag er så spændende. Hav en dejlig aften. Kh Tina

    SvarSlet
  12. Beautiful, Tina!!! :) Greetings from Montreal, Canada.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you very much Linda and welcome to my blog. br Tina

      Slet