torsdag den 21. maj 2015

En dejlig gave

Jeg har altid beundret disse hersens mistbænke man ser i større køkkenhaver. Sådan rigtig i træ. Men jeg har ikke lige kunne se hvor man kunne købe dem. 
Nu var det således, at vi havde gemt nogle af vores gamle forsatsvinduer da vi skiftede til nye termovinduer sidste år.


Se det var jo ikke tosset for min mand tænkte, at disse vinduer kunne bruges til en sådan mistbænk. Hvorfor ikke? Pladsen var der, ved den nye terasse lige ved siden af stolpen, hvor jeg fornylig har plantet en hvidregn.

 
Forleden opstod dagen hvor arbejdet med mistbænken gik igang.
 

Arbejdet skred hurtigt frem og inden længe var bænken klar til maling.


Den blev ikke helt hvid som de fleste jeg har set, men fik lidt Sveriges rødt på sig så den passer til vores trappe og skur. Den er lidt høj så planterne har mulighed for at strække sig opad.
Det var en dejlig gave! Jeg har plantet basilikum, koriander og jordbær i. Der skal desuden sættes 3 forskellige salater i. Jeg glæder mig til at høste ;-).


Men der skal også vises en lille blomst. I øjeblikket blomstrer tulipanen Green River i mit engelske rosenbed. Jeg synes, det er en fantastisk blomst med fantastiske farver.


Bladene er også ret specielle, rynkede med skarp gul kant.


Det nye skyggebed begynder så småt at vokse til. De fleste af planterne er foreslået af nanldt andet Lisbeth med bloggen Høneballehaven. Det er nogle dejlige planter. Selve tilblivelsen af bedet og planteland kan ses her

18 kommentarer :

  1. Ja, sikke en skøn gave - og så passer den jo perfekt til stedet! De nye bed skal nok blive rigtigt fint, det er altid spændende med sådan noget, som lige skal vokse til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Frede ja jeg glæder mig virkelig over at tage mistbænken i brug. Det med bedene der er det svært ikke at propfylde det med det samme fordi man bare ønsker det gror til. Hav en dejlig pinse Kh Tina

      Slet
  2. Tillykke med den dejlige mistbænk, Tina - hvor er den blevet flot! Og din tulipan Green River tulipan er bare så sød. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Gitte, det bliver manden glad for at høre., Ja Green River er virkelig fin. Hav en fantastisk pinse. Kh Tina

      Slet
  3. Skøn misbænk og flot lavet tillykke med den, og spændende at høste derfra:-P Virkelig lækker tulipan, vil næsten sige krydret i farverne. Det ser rigtig hyggeligt ud ved jeres terrasse, og spændende med det nye bed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Anette, jeg er også blevet så glad for den og det bliver dejligt at se hvad jeg kan få ud af planteriet derinde. Ja Green river er ikke så tosset, den set faktisk fint ud til rosenløvet fra de engelske roser. Vi elsker også vores nye terasse og jeg er bare så glad for at jeg anlagde det nye bed. Hvad blogger inspiration ikke kan gøre ;-)

      Slet
  4. Hej Tina.Hold da helt op en flot misbænk du har fået..................den skal du nok blive glad for.
    Er det manden der er så fingernem?
    Og dit skyggebed ser også rigtig dejligt ud.Spændende tulipan med de bølgende blade.
    Rigtig god pinse til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jette, ja det er manden, der har kreeret den. Han har allerede nyt i tankerne, det bliver spændende. Et smalt vertikalt drivhus til agurk og tomat.
      Skyggebedet ser bare så rigtigt ud der hvor det ligger. Du har helt ret, spændende det er lige hvad Green River er. Rigtig god pinse. Kh Tina

      Slet
  5. Ja det var da en skøn gave, du fik der.
    Kh og god pinsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lisbeth, ja det var rigtig sødt af manden, at han skønt travlhed fandt tid til at lave en mistbænk til mig. Rigtig god pinse. Kh Tina

      Slet
  6. Sikke en dejlig gave :-)

    og din have er som altid rigtig flot, der er arbejdet ret intens i min den sidste måneds tid - måske jeg også skulle få taget nogle billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, har aldrig fået dit navn. Det ville være hyggeligt med billeder fra din have ;-) rigtig god pinse. Kh Tina

      Slet
  7. Meget flot mistbænk som du helt sikkert får glæde af. Jeg har selv fået lavet en i foråret hvor der blev lagt friske hestepærer i bunden og nu har vi glæde af forskellige grønsager; rucola, bladbede og spinat spiser vi dagligt.
    Spændt på at se det nye bed når det også blomstrer :)
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rose Tusinde tak, det var en god ide med hestemøget. Jeg glæder mig også til at høste friske varer. Kh Tina

      Slet
  8. Kære Tina.

    Stort tillykke med mandens fine og betænksomme gave. Sikke en dejlig mistbænk. Den får I utvivlsomt rigtig meget glæde af. Jeg drømmer også om en mistbænk. Har aldrig plads nok til alle planterne.

    Sommetider siger jeg til migselv, at jeg skal stille mig tilfreds og ikke hele tiden drømme om nye have projekter. But then again....hvad er livet uden drømme? Uden nye målsætninger?

    Håber I nyder en dejlig weekend. Er spændt på gemalens nye projekt til fruen:o)

    Knus fra Mors

    SvarSlet
  9. Glemte helt at kommentere tulipanen. Den er VIDUNDERLIG.
    Flere knus

    SvarSlet
  10. Tak allersødeste Tante Grøn, der er allerede plantet salat og blandt andet koriander som vi holder meget af. Sidstenævnte er som fisk i vandet i den mistbænk. Bare super. Åh Pixie er så skønt, dufter vidunderligt og Primrose er bare mums som du sagde. Jeg har lavet en copycat på dig idag. Mere om det senere i mit indlæg. Hils John mange gange. Knus fra Amager

    SvarSlet
  11. Hey keep posting such good and meaningful articles.

    SvarSlet