lørdag den 7. februar 2015

Vase drømme

Mens jeg går og planlægger alle de projekter der skal igang i haven i foråret, kan man heldigvis få sin lyst styret indendørs. 
Der kan pyntes i gamle og nye vaser. Da jeg elsker friske blomster indendørs, er det et must med masser af vaser. Det er desværre min last. Nej, jeg er egentlig ikke så ked af det. Men det kan være en udfordring af finde plads i skabene. Og en gratis glæde er det ej heller.


Men for dælen hvor er det bare skønt når posten kommer med en ny pakke. Forleden kom min Old English vase fra Holmgaard. Jeg må sige, at den lever op til mine forventninger. Det er et super design for formen på vasen gør det bedste for buketter. Man kan mærke, at det har der været tænkt på. Men ikke underligt,  når det er Claus Dalby , der har designet. Den får helt sikkert 5 ud af 5 stjerner. Jeg glæder mig til at fylde den med sommer buketter.


Jeg har været lidt fræk, jeg er kommet til at købe flere vaser. Foruden glasvaser er jeg ret glad for porcelænsvaser. Jeg har en del fra Royal Copenhagen og Bing og Grøndahl, men har altid været fascineret af krakele vaserne fra Royal Copenhagen.


De findes i forskellige farver, blandet andet brun og grøn. Jeg havde aldrig set det i blåt før jeg så dette på auktion. Heldigvis for mig vandt jeg auktionen . Nu pryder disse skønne ting min kogeø.

God weekend!

17 kommentarer :

  1. Ja det er flotte vaser Tina, den last lider jeg ikke af, jeg er mere til planter :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Tak ja, jeg har 2 laster både vaser og planter. Vaser må der til for at få blomsterne indendørs. ;-) kh Tina

      Slet
  2. Jeg ved vist nogenlunde hvordan du har det, Tina ;-) Jeg deler last med dig! Jeg har aldrig før set de vaser fra Royal Copenhagen. De er da ret lækre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana Tak, det er dejligt med en lidelsesfælle ;-). Ja, er de krakele vaser ikke bare fine? kh Tina

      Slet
  3. Hej Tina.Heldige dig der har fået en af de smukke vaser fra Holmegård.
    Men dine nye ting fra Royal Copenhagen er da også skønne.
    Og at fylde dem med smukke blomster får os til at glemme det kedelige vejr udenfor.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Tak, ja jeg er også rigtig glad for mine nyanskaffelser! Jeg synes, at de er rigtig fine. Jeg synes også dine kander du viser er smukke med de lilla tulipaner. Skønt med forår i stuen. Kh Tina

      Slet
  4. Dejlig sund last :-) Den har jeg også, vaser kan man ikke få for mange af. Smukke buketter.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Tak, godt med endnu en lidelsesfælle ;-) vaser og blomster kan bare ikke undværes. Kh Tina

      Slet
  5. Kære Tina.
    Sikken heldig du har været med vaser...skønt til dejlige blomster...tillykke. Apropos vaser...sendte jeg dig en mail...men er du interesseret er min mail..gretheped@stofanet.dk God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe Ja, det var i sandhed en heldig uge med så mange fine vaser! Jeg har ikke set mail fra dig, men skriver til dig på din mail. Hav en god aften . Kh Tina

      Slet
  6. Hej Tina!
    Både vaser og blomster er meget meget smukke og klæder hinanden.
    Ha en dejlig søndag hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Tak ja de har pyntet gevaldigt op i hjemmet de sidste par dage. God aften. Kh Tina

      Slet
  7. Kære Tina, det er dejligt at du vil dele dine laster med os og jeg kan godt betro dig, at du ikke er alene. Mine laster er ikke lige vaser, men krukker og i særdeleshed blomster, tror at der findes mange af os. Dine vaser og buketter ser rigtige fine ud, især kan jeg godt lide frodigheden af ekaptulypyus ( hvordan man så lige staver det ) og enkeltheden af blomster, flot :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit Tak, ja og så dufter eucalyptus helt vidunderligt og holder længe! Længe leve vidunderlige laster ;-) hav en god aften. Kh Tina

      Slet
  8. Det ser vel nok fint ud - alle blomsterne i de smukke vaser - og meget inspirerende, må jeg sige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bente Tak ja jeg syntes også selv det blev en fantastisk overflod af smukke vaser. Det vil være en glæde hver eneste gang, at tage dem i brug. Kh Tina

      Slet
  9. Hej Tina

    Jeg faldt over din blog - glæder mig til at følge den. Vaserne ser flotte ud. Vi er mange der glæder os til foråret bliver sat igang for alvor.

    God søndag

    SvarSlet