lørdag den 31. januar 2015

Forårsterapi

,Efter en uge med meget lange arbejdsdage, som har holdt mig væk fra bloggen og en generel forårshunger, er der dømt kreativitet i weekenden. Da havens græsplæne stadig væk kunne få en karriere som rismark, blev det til indendørs sysleri.
 

En tur i plantecenteret, hvilke lykke! Der var løgplanter, tulipaner i lange baner og forårs dekorationer. Derudover har de  Aladdins hule i form af et stort køligt rum, der er fyldt op med bundter af afskårne blomster og grønt. Jeg kom hjem med ridderspore, clematis, gyvel og eucaluptus. 


Jeg forcerede rismarken for at komme til min troldpil. Jeg havde nemlig fået en ide om , at jeg gerne ville lave mig et forårstræ. Troldpilen tænkte jeg kunne bruges til stammer.


Et par potter blev fyldt med ler og troldpilegrenene stukket ned i. Oasis blev skåret i facon og mættet med vand.

 
Blomsterne blev sat i oasis. Det var faktisk ikke tosset med riddersporer, hvis man lader dem sidde på sin tykke stængel. Når de kommer i oasis så er det ligesom, at selve blomsten svæver.
 

 
 Der er nu noget vidunderligt beroligende ved at sidde og se træets krone vokse frem.
 

Her er så der færdige resultat. Et styks forårstræ ind i stuen. Rigtig god weekend!

12 kommentarer :

  1. Ej, hvor er det fint, Tina! Så kreativ du er :-) Jeg har været på planteskolen efter friske, danske tulipaner. Og snart er det forår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Nana, jeg elsker at lave kreative ting, især med blomster. Jeg er også kreativ på arbejde , blot ikke altid det samme når det er tørre kontrakter, det er tale om. Men arbejdet betaler så der er råd til blomster ;-). Glæder mig til at se dine tulipaner, håber de kommer på bloggen. Kh Tina

      Slet
  2. Hvor er det lækkert frisk og duftende, så er tonen slået an for en dejlig weekend!
    Tak også en fortsat rigtig god weekend til dig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Anette, ja der var en skøn fin duft af de små gyvel og eucalyptus :-) forsat god søndag.kh Tina

      Slet
  3. Sikke en god idé at tage i en tur i plantecenteret og få forår i dit hus! Dejlige billeder, Tina. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Gitte. Ja det er skønt at få lidt blomster ind. Selv manden blev glad.:-) kh Tina

      Slet
  4. Hej Tina.Hvor er det flot lille træ du har lavet.................og dejligt at få skønne forårsblomster ind i huset.
    Må vist også en tur i mit plantemarked og lade mig friste.
    Rigtig god søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Jette, jeg bliver også glad når jeg sidder i sofaen og kigger på forårstræet. Men pas på Jette det er farligt i de plante centre, man bliver så fristet :-) kh Tina

      Slet
  5. Wau smukt forårstræ. Sådan en tur i plantecentret kan virkelig få skruet på forårslængslen, godt der er masser af planter at dulme med :-)
    God søndag.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Anette, ja jeg fik dulmet de værste forårsabstinenser. :-) tak i lige måde. Kh Tina

      Slet
  6. Wouw hvor er du genial - hvor ser det godt ud, er du blomsterdekoratør til daglig ?
    Super at fordybe sig i noget smukt.
    God aften.
    Anita

    SvarSlet
  7. Tusinde tak Anita, nej jeg arbejder desværre ikke som blomsterdekoratør, men med noget så tørt som leverandørkontakter ;-) men tak det gør mig stolt, at du synes , at jeg kunne. Ja blomsternes verden er en vidunderlig verden. God uge til dig. Kh Tina

    SvarSlet