fredag den 16. oktober 2015

Efterårsfarver

Så viser efteråret sig med de mest pragtfulde rødefarver. Og jeg der sukkede over, at sommeren var slut. Det skal man da ikke være ked af når sensommeren har været så skøn og flotte farver har vundet indpas i haven. 


Se bare denne Japansk Kirsebær Prunus Kojo-no-mai her i forgrunden med de vidunderlige røde brændte farver. Den her jeg har er opstammet. Den står i en potte, men skal ud i bedet omkring søen, som gerne skulle være på vej. 


En anden en, der kan være med ud i de røde farver er Virbunum Opulus "Roseum". Buske, der skifter farve er virkelig værd at gå efter synes jeg. De giver et vidunderligt spil i haven.


Vinen i drivhuset er også en mester ud i forvandlingens kunst.


Lyngen er en anden god efterårsbebuder og de fås i flere vidunderlige farver og til rimelige priser. De er gode til at friske sommerpotterne op.


Denne hosta Kinkaku, er gullig i sig selv, men begynder at gå over i det brune. Hosta er ikke bare vidunderlig om sommeren med alle dens arter indenfor grønne, hvide og gullige blade. De grønne farver forvandler sig til gule farver her i efteråret. Jeg har denne sommer købt 15 forskellige hos enemærkets hostahave. Det kan anbefales, da de har ret mange varianter og de er nydelig opdelt efter størrelse. 
Jeg glæder mig rigtig meget til de vokser til. 


En enkel rose er der kommet fra Cinderella, den er lidt "forkølet" i formen. Men farven er superskøn og løvet er stadig saftig grønt. Rosen er fra Kordes. Indlæg fra dengang rosen ankom kan ses her

Endelig er Johannes Paul II sprunget ud fra knop. Jeg har haft den i den store overskårne whiskey tønde ret mange år og først nu blomstrer den, måske fordi, at jeg har puttet lidt fjer fra en gammel dyne ned omkring rødderne.

Håber I alle får en dejlig weekend, jeg holder lidt pause de kommende dage, da jeg i morgen tidlig kører til Berlin. Jeg skal ned og kigge på lidt loppemarkeder mm. 

25 kommentarer :

  1. God tur til Berlin! Og tak for billeder fra din altid frodige have :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Nana, vi har nydt det indtil videre. Kh Tina

      Slet
  2. Ja det er dejligt med efterårets farver, det er en god idé at købe træer og buske efter det, hvis man er glad for de brændte farver. Det har du også gjort, kan jeg se.
    God tur til Berlin
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lisbeth, jeg kan ikke stå for de gule og mere brændte farver på bladene her i efteråret. Dem er jeg sikker på at skulle have flere af. Alle træer står også i gyldne og brændte farver her i Berlin Kh Tina

      Slet
  3. Har lagt en kommentar/svar til indlægget du havde 5. okt.
    God tur :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Vivi, jeg hopper lige over og læser din kommentar. Kh Tina

      Slet
  4. Hej Tina!
    Hmmm, så forsvandt det jeg lige havde skrevet, så det må blive en ommer.
    Lækre løgkøb du har gjort dig, hvor bliver det spændende at se til foråret, og dine historiske roser er helt igennem fantastiske, sikke et syn, referere til sidste indlæg;-)
    Gik også sådan lidt i en overgang og savnede sommeren, men det er forsvundet som dug for solen nu, for efterårets glødende farver har taget mig med storm, det er utroligt smukt og fascinerende, skønne efterårsfarver du viser. Lyng er rigtig god sammen med petunia.
    Rigtig god tur til Berlin, spændende om du har bilen fuld med nye fund når du kommer hjem igen:-)
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Tusinde tak fordi, at du gider og skrive det igen. Ja, det er skønt at vide, at man har så mange skatte i haven.
      Du har også smukke efterårsfarver, blandt andet din aroniahæk og kastanietræer, som er et vidunderligt syn. Jeg har ikke fundet så meget, manden har fundet mere. Men en flot dørhammer med løvehoved blev det til. Kh Tina

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Kære Tina.

    Jeg blev også lige smidt af, og en lang smøre forsvandt ud i intetheden:o)
    Vi prøver lige een gang til:

    Hvor er det nogle smukke efterårsfarver, der lige nu står og gløder i din dejlige have.
    Jo ældre jeg bliver, jo mere betaget bliver jeg af efterårets særegne skønhed. Indrømmet, jeg er ikke glad for det tiltagende mørke, for det er en energisuger uden lige. Men skønheden er ikke til at komme udenom. Attraktionen findes nu pludselig mest i bladfarver på træer og buske. Og hvilke farver! Nogle af farverne er så ubeskrivelige i deres nuancer, at de næsten forekommer at være helt overjordiske. Det er så intenst og smukt med denne farvestrålende sidste akt her lige før tæppefald.

    Jeg drømmer om flere buske og træer med de glødende høstfarver. Mange mange flere. Efterårsløvets

    skønhed erstatter jo blomsternes. Hvis du vidste, hvor mange havedrømme jeg stadig har, ville du blive totalt
    chokeret:o) De lækre bladfarver er jo som en blomstring i sigselv.

    Det lyder ikke så tosset med en skattejagt i Berlin. Håber du gør nogle rigtig gode fund, som vi andre kan få lov at savle over her oå din blog. Nyd det max.....og nyd det også lidt for mig.

    Kaffeknus og støvregn fra Mors

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte Er du nu også smidt af som Anette, øv. Men tak fordi, at du gider at prøve en gang mere.
      Jeg er så enig med omkring efterårsfarverne, jeg skal helt sikkert have flere. Disse skønne farver afbøder lidt for det tiltagende mørke. Det er godt at have noget inden vi kan gå helt amok med julelys og kæder.
      Det er så dejligt at høre, at du stadig har så mange havedrømme, det er et stort sundhedstegn!
      Jeg har nu ikke fundet så meget på loppemarkederne dog blev det til som jeg skrev til Anette højere oppe et vidunderligt løvehoved med ring som skal bruges som dørhammer. Det vigtigste er, at vi har fået et afbræk samt lidt ferie. Berlinervankuchen knus og kram Tina

      Slet
  7. Hej Tine, "Cindarella" er da så sød, den har jeg også set på og ligeså "Constance Mozart", som du nok kan se så har jeg været inde og kigge dit tidligere indlæg hvor roserne ankom. Super du viser bolleder af hvordan de kom pakket. De er måske nok lidt mere pebrede i prisen, men pyt hvis de er til glæde for både øjet og haven.
    Rigtig dejlig tur til Berlin :o)
    Kh fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda Tusinde tak. Constanze Mozart står med mange knopper, er spændt på om de er sprunget ud når jeg er kommet hjem. De var noget dyre, men deres løv ser stadig så skønt og sundt ud. Tror, at de er alle pengene værd! Kan kun anbefale dem. Tak for ferieønsker. Kh Tina

      Slet
  8. Efteråret bliver aldrig min favorit-årstid, men farverne er en formildende omstændighed - hvor ser det smukt ud hos dig med de fine bladfarver. Ha' en skøn tur til Berlin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede Tusinde tak, sommeren når solen skinner er der intet der slår. Men når jeg ser alle de trænerskifte farve, ja så bliver man lidt blød om hjertet. Tak for gode ferieønsker. Kh Tina

      Slet
  9. Smukke farver og ikke mindst løv som nu tager en hel anden form...det ser godt ud i din have Tina. Du må have en super god tur til Berlin og fund det finder du sikkert....

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe Tusinde tak, ja det er i sandhed som en tryllekunstner har været i gang i haven og når bladene har takket af kan vi sætte gang i julelysene. Tusinde tak for ferieønsker. Kh Tina

      Slet
  10. Kære Tina.Ja !! nu gælder det bare om at nyde alle de smukke edterårsfarver.....................for de varer jo desværre kun kort tid.Spændende med alle dine nye hosta..................dem er jeg også ret vild med.
    Men endnu mere spændende med en loppetur til Berlin.Har været der en del gange i både bus-bil-fly og tog.
    En dejlig by på alle tidspunkter af året.Glæder mig til at se hvad du vender hjem med Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Jeg glæder mig også vildt til at de nye hostas vokser til! De er så skønne. Det Erdogan 4 gang jeg er i Berlin men kun anden gang som turist, så jeg har ikke set så meget, første gang var inden muren blev fjernet. Så det har været og er super spændende. Kh Tina

      Slet
  11. Kæreste Tina
    Håber du fandt en masse skatte skjult i Tyskland :-)
    Sikke en masse smukke sager du stadig har i haven - jeg går hårdt til den med saksen så der er plads til at putte de 1200 løg ned som jeg i ren febervildelse har samlet.
    En "Cinderella" rose - det er jo lige det jeg skal have ;-) Har lige klippet dem ned i min praktik på Aldershvile og sørget for nye pinde de kan hvile dem på. De sidste roser og farvet løv holder humøret oppe på dage hvor natten aldrig rigtig slipper sit tag i dagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Cendie Jeg har ikke fundet så mange skatte, men er sammen med dem der er nogle af de største skatte for mig ;-).
      Det bliver helt vidunderligt med alle de løg du skal sætte, håber du får lidt hjælp til arbejdet, for det er da helt fantastisk mange.
      Du er da helt klart selvskrevet til en Cinderella rose, den har jo bare den fineste rosa farve. Har de Cinderella rosen hos Aldershvile? Så er det bare at få en med hjem.
      Jeg må forbi det sted en dag, lyder som om et skønt sted.
      Nu kan vi snart julelys pynte så hjælper det lidt på mørket og inden vi får set os om går det den anden vej. Kh Tina

      Slet
  12. Kære Tina.
    Tusind tak for alle de dejlige billeder fra din have og orangeri. Da vi så billederne fra Jeres orangeri i et andet indlæg, blev vi klar over, at om et par år, vil vi også have det, så vi kan sidde hele året i vores udestue. Nu sidder vi der kun om sommeren og om vinteren opbevarer vi krukker, planter og dahliaknolde derude. Så forærer vi vores dahlia væk. Selvom vi kun har 22 er det et stort arbejde. Hvor er det dejligt at kunne blive inspireret. For nogen tid siden skrev Jette "mit lille gods" til mig, at det ville være lettere for mig med et højbed i stedet for et drivhus til vinteropbevaring af krukker. Og nu har vi 6 højbede plantet godt til med de gamle stauder og noget smukt nyt og en masse løg. Vi har ikke kræfterne til at flytte de store krukker længere. Faktisk har vi begge to ikke meget overskud for tiden, men Jette har fået mig til at føle glæden ved blogverdenen igen og det varmer.
    Dejligt at I havde en skøn tur til Berlin. Det betyder ikke altid så meget hvad man får købt, bare man har gode minder med hjem. Mange kærlige tanker fra John og Eliane.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane og John Tusinde tak for din besked. Jeg er så glad for at I synes om mine indlæg, det varmer. Vi har i år købt en radiator til orangeriet, men det er mere for planternes skyld men der bliver også varmet op til julemarkedet.
      Det er dejligt at høre, at I har fået højbede. Det er en rigtigt god opfindelse! Jeg har flyttet krukker ind i disse dage, det er lidt af et arbejde så jeg forstår jer så godt.
      Pas godt på jer selv og tag en dag ad gangen.
      Det var dejligt at være lidt væk og Berlin emmer af historie. Det var spændende og rart at være sammen på slap line. Knus Tina

      Slet
  13. Hej Tina
    Jeg har det præcis som dig, bliver lidt "ked af det" når vi går fra sommer til efterår, men du har ret, i år har efteråret da virkelig vist sig fra sin allerbedste side.
    Hvor ser det fint ud med lyng og den sorte petunia.
    God weekend.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita Tusinde tak for din kommentar. Ja efteråret har ikke været det værste, ganske dejligt. Det er helt fantastisk , at petunia står så flot endnu. Håber, at du har haft en fantastisk weekend kh Tina

      Slet