torsdag den 22. januar 2015

Forventningens glæde.....

Så er vi nået over en time længere med dagslys. Er det ikke bare vidunderligt at vide? Nu er der kun tilbage at glæde sig til alt det, der er i vente. 

 
Vintergækkerne er på vej og vil snart stå med deres yndige  nikkende hoveder. 
 

Stjernemagnolien vil blomstre og udsende den mest liflige duft.


Rhodendendron her variant. Yakusimanum vil sætte liv i min japanske del af haven.


Pæonerne vil først vise deres røde adelsmærke og derefter at beruse os med deres skønhed og duft.

 

Det historiske rosenbed vil folde sig ud, måske endnu flottere end sidste år. I år skal jeg forsøge med Ernst Jensens gødning og vejledning til at undgå angreb. Jeg fik nemlig hans rosenbog i fødselsdagsgave. Ikke fordi jeg har været gevaldigt plaget. Det har mest været rosen Louise Odier, som lider gevaldigt af stråleplet.
Jeg har også sat en del nye roser, især fra David Austin som jeg glæder mig til at se folde sig fuldt ud. Ja forventningens glæde den er ikke tosset. ;-)



Tilslut vil jeg minde om Drømmegavens give away. Drømmegaven er en vidunderlig web shop, hvor man kan få de skønneste ting til have og hjem. Betjeningen er i top, Nana yder en særdeles god og uhøjtidelig service. Nana har også en blog med samme navn. Det er skønt når en internet butik også kan blive personlig, man ved hvem man handler med.
I dagens anledning er indendørs buketten arrangeret i en myntekande fra Nana's butik. De er vidunderlige både som vase og limonadekande. Det er sådanne kander,der er Nana's give away. Så skynd jer ind og kigge på Nana's blog og hjemmeside. Klik her
 
God dag til alle derude.



18 kommentarer :

  1. Hej Tina!
    Sikke et fantastisk sprudlende indlæg om/med forventningens glæde, og det er fantastisk at dagen nu er tiltaget med en time, det kan mærkes, og spreder sådan en liflig glæde af at foråret er på vej, men det er jo næsten det du også siger:-)
    Har dog aldrig handlet med Nana, ville heller ikke betænke mig ved det, men jeg nyder hendes blog og alle de lækre ting hun viser.
    Ha en rigtig god dag
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette Tusinde tak, jeg det slog mig lige idag, alt det vidunderlige vi har i vente. Jeg tror sagtens,at du kan deltage i give away selvom du ikke har handlet der endnu. Kh Tina

      Slet
  2. Ej, Tina, hvor er du sød at nævne - og linke til - mig! Tusind tak for det! Og hvor har du ret i at der er så meget at glæde sig til. Og i dag gik jeg tur mellem 16. og 16.30, og det var LYST :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen Nana det er altid en stor fornøjelse at handle hos dig. Dejligt du havde en skøn tur med dejligt sollys. Kh Tina

      Slet
  3. Hej Tina.Dejligt indlæg om forventningens glæde.
    Er helt vild med den smukke række af pæoner.
    Du kan tro at jeg også kan mærke at dagen er tiltaget med en time.............skønt.
    Og jeg læser med på Nanas blog hver dag,og nyder altid de fine ting hun sælger.
    Også en rigtig god dag til dig Knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Jette dejlig, at du kunne lige indlægget. Jeg er glad for at du har nydt godt at det ekstra dagslys. Kh Tina

    SvarSlet
  5. Jo det er så skønt, at dagen nu er over en time længere! Og sikke nogle dejlige billeder - vi har nemlig meget at glæde os til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte ja jeg syntes vi trængte til nogle farvestrålende billeder. Kh Tina

      Slet
  6. Der er meget at glæde sig til :) Vi mærker især den ekstra time sidst på eftermiddagen nu, det er så dejligt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth ja det ekstra lys kan vi bruge! Kan godt forstå at du glæder dig, din have er bare for skøn! Kh Tina

      Slet
  7. Hej Tina

    Ja, der er bare så meget at se frem til - Jeg forsøger mig jo også selv med roser i år:)
    Lige en advarsel om rådene i Ernst Jensens bog, netop disse råd er også rosenselskabet nu ved at lægge bag sig - og det er forståeligt, de insektmidler han anbefaler (bla Calypso) går ind i pollen og honning i roserne, og udover at dræbe skadeinsekter er de også effektive bidræbere - og hvem vil det? Så hellere undvære et par sarte rosenarter:)

    Held og lykke og en dejlig aften herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten Tak for opdatering så må jeg hellere holde mig til min sædvanlige procedure med hestepærer og brun sæbe som eneste midler. Det bliver spændende at følge dit roseneventyr. Kh Tina

      Slet
  8. Dejlige forventningsfulde billeder, som man kun kan svømme hen i af bare nydelse. Jeg har selv lige fået en stjernemagnolie og venter spændt på blomstringen, kh Margit

    SvarSlet
  9. Hej Margit mange tak ja alle de dejlige farver sætter humøret op. Tillykke med stjerne magnolien , den bliver du glad for. Kh Tina

    SvarSlet
  10. Dejligt at foråret nærmer sig og at lyset er vendt tilbage. Vi glæder os vist alle rigtig meget til foråret :-)

    SvarSlet
  11. Hej Bente Tak , ja det er dejligt, man kan næsten ikke vente længere. God weekend.

    SvarSlet
  12. Hej Tina
    Forventningens glæde er lige nu stor hos mange af os, og vi visualiserer vore haver og bede, og håber på at vort arbejde og planlægningen af næste havesæson bliver bare nogenlunde som vi forventer. Hvor er det dejligt at kunne tage billeder frem fra tidligere og se hvor smukt det hele stod - og din FLOTTE række af pæoner er da bare helt vidunderlig.
    God søndag.
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita ja planlægningen er over halvdelen af glæden. Men størst er det når man endelig skal igen og så se det skrider frem. Tak jeg er også lykkelig når pæonerne blomstrer :-) kh Tina

      Slet