På trods af, at vi har haft den koldeste april i mere end 130 år, så lykkedes det ikke kulden at skræmme de længe ventede forårsløg væk.
Krokus og narcisser gik med en indædt stædighed igang. De er udholdende de små løg vækster. De er et forbillede for enhver, der nogen gange kan synes at modgang er slem, jeg selv inkluderet.
Herover er det BanjaLuka med dens filur farvede hoveder, der byder velkommen i mit Tante Grøn bed.
Der er sand lykke, at se tulipanskønhederne udvikle sig i forskellig farve og former. Her den dobbelte skønhed Foxy Foxtrot,der er ved at udvikle sine skønne farver omgivet af papegøjetulipaner Apricot Parrot.
Her er gule kejserkroner fra min mor og fars have. De blev gravet op da far døde i 2012, men de kunne ikke lide flytteriet. De er først begyndt at blomstre nu. Så dem skal man ikke flytte for meget rundt på. Kejserkronerne får følgeskab af mange forskellige narcisser, gule hyacinter og tulipanerne Sweetheart, og Calgary. Sweetheart er en skøn tidlig hvid og gul tulipan, Calgary er en lidt senere hvid.
Det giver en god ro og balance med de samme planter og farver overfor hinanden. Dette er mit lille gods bed inspiret af Jette som har en blog med samme navn. Sender dig kærlige tanker Jette.
En del af de første tulipaner i Tante Grøn bedet er rødlige, senere kommer de aprikos og sorte.
Apropos Tante Grøn, så er hun sammen med andre skønne havefolk og bloggere om at få en CPHgarden Award 2017.
Jeg vil opfordre alle til at stemme. Klik her
Den bedste tulipan af dem alle er Purissima. Den er som en god trofast ven, den svigter aldrig og bliver bare ved med at give. Den får topkarakter her i haven og så er den vidunderlig sammen med pæonernes røde ben .
Vi skal da også lige have en narciss, en af mine favoritter er Amadeus Mozart.
Nu er der dømt nedtælling til alletiders haveudstilling CPHgarden i Valby parken 21 -25 juni. Så jeg har travlt med forberedelse af min stand og ikon have. Hvis du ikke har købt billet endnu så kan det let gøres via dette link.
Jeg ønsker alle en forsat dejlig weekend.
Jeg havde godt fornemmet at april måtte have en slags kulderekord, men at det har været den koldeste i 130 år, det er alligevel en voldsom rekord. Lad bare maj blive den varmeste i 130 år, tak!
SvarSletDu har mange smukke tulipaner, Tina! Jeg har næsten ingen, men planlægger en tur til Gavnø i den nærmeste fremtid, så jeg kan få mit tulipanbehov dækket :-)
God søndag til dig!
Kh Nana
Tusinde tak Nana, ja tak varme er velkomment. Har i rådyr hvor I bor? De er jo glade for at spise tulipanløg. Tænkte det måske var derfor der ikke var tulipaner hos jer. Det bliver da skønt at se Gavnø, det har jeg også altid drømt om. Mine forældre tog ofte derned og snakkede meget om stedet. Rigtig god tur. Fortsat god weekend. Knus Tina
SletGodmorgen til dig Tina. Sikke en vidunderlig tulipanpragt du har i haven. Det ser så godt ud :-). Jeg har kun tulipaner i krukker, men jeg tror at jeg er nødt til at få nogle tulipaner ud i bedene også. Det er bare lidt ærgerligt at mange af dem ikke er gode til at komme igen. Godt at de gule kejserkroner er ved at komme sig. Jeg har dem i krukker og her har jeg heldigvis ikke oplevet problemer, faktisk tværtimod. Her er de vokset og har produceret nye løg flittigt, så til næste år satser jeg på at kunne få to krukker med dem i stedet for den ene nu. God arbejdslyst med at gøre parat til CPH garden. God søndag til dig. Kh Mette
SvarSletGodmorgen kære Mette Tusinde tak for din kommentar og ros. Tulipaner er også bare så vidunderlige i krukker. Men der findes tulipaner som er gode til at komme igen f.eks den hvid Purissima men de lidt mere forædlet dem skal man være glad for at se flere gange. Det lyder dejligt med Kejserkronerne, måske de er selskabsplanter. Dvs har bedst med naboer ;-). Jeg har nu heller ikke haft problemer med nye løg. God søndag i dether smukke vejr. Knus Tina
SletDe jolies floraisons, surtout les tulipes blanches qui font un si beau massif !
SvarSletQuelle belle serre, vous devez y être bien .
Belle soirée
Merci mille fois Jacqueline, j'aime aussi très tulipes blanches. Vous souhaite une bonne journée. Cordialement Tina
SletNu er vi heldigvis færdige med april. Maj kan KUN blive bedre.
SvarSletTulipanshowet er begyndt og det er en herlig tid, især her i begyndelsen hvor mange narcisser og hyacinter også stadig blomstrer.
Du har mange skønne tulipaner :)
Knus
Kære Ulla Ja det var godt nok en strid april, så maj er så velkommen,hvis det bliver du søde milde. ;-). Men mon ikke der er lunt vejr på vej. Men så har vi glæde lidt længere af forårsblomsterne. Det er ikke noget der er så skidt..... Jeg er blevet lidt tulipan freak må jeg indrømme. For egentlig kan det jo ikke betale sig når mange af dem ikke kommer igen. Men kortvarig luksus skal der være plads til. Håber det går godt også med barnebarnet. Knus Tina
SletKære Tina. Hvor er der smukt i din have. Det er meget skønne tulipaner du viser os. Jeg er især vild med det sidste billede af pavillonen og alle forårsblomsterne.
SvarSletDette er ikke så aktuelt lige nu, men snart skal vi ud og plukke de smukkeste roser. Nogle af mine roser har fået stængelsyge og John der er procesteknolog, siger at jeg bærer smitten fra rose til rose, når jeg bruger den samme saks uden at vaske den i varmt sæbevand eller vand med atamon i. Jeg håber at vi på denne lidt besværlige måde kan bremse smitten.
Jeg glæder mig rigtig meget til vi snart ses.
Kærlige tanker fra Eliane
Kæreste Eliane Hvor dejligt at høre fra dig og tusinde tak for din kommentar. Uha det lyder ikke godt med den stængelsyge. Det har jeg heldigvis ikke prøvet. Jeg døjer derimod med et skjoldlusangreb i citrus planterne. Håber at jeg får bugt med det. Håber helbredet er i top. Hils og knus Tina
SletKære Tina
SvarSletHvor der mange flotte tulipaner jeg har læst en del af de andres blogge og jeg kan se incl dit at der er noget jeg absolut mangler i haven - tulipaner. Jeg har 15 stk og de blev sat sidste efterår, men den øvelse kan jeg godt fortsætte med til efterår. Jeg er nok mest til den gule og den hvide for jeg har så mange narcisser i haven så de gule og hvide vil kunne stå pænt med hinanden. Jeg har ihvertfald noteret mig den hvide som du beskriver som trofast, men har du også en af de gule som du vil beskrive som trofast.
Det bliver spændende med den store havemesse. Jeg kunne godt tænke mig at se alle udstillerne men jeg er pt ikke til så mange mennesker så Kolding den 5 juni er i sig selv en stor bedrift at komme til. Men jeg må jo så nyde jeres andre indslag for der kommer sikkert nogle
Knus
Kirsten
Kære Kirsten Så vidunderligt at høre fra dig. Jeg må indrømme jeg har ikke været så flittig på det sidste med at lægge kommentarer på de forskellige blogge. Jeg savner det men nyt job og opstart af mit firma har taget en del tid. Tulipaner, jeg køber flere og flere hvert år, kan ikke styre mig. Den gule Sweetheart som jeg viser er også rimelig robust. Det er andet år jeg har den og flere steder er der lavet børn. De vil se rigtig flotte ud med dine narcisser. Jeg lover dig, jeg skal nok producere indlæg fra haveudstillingen. Knus Tina
Slet