onsdag den 17. februar 2016

Min lille andedam, del I

I weekenden kom vi lidt videre med projekt andedam. På en søndag formiddag plus lidt af eftermiddagen blev hullet gravet og jorden kørt væk. 


Her er så hullet, måske ikke lige det kønneste at vise på blogindlæg, men jeg er super glad. Der er ca 3,6 meter i diameter og 1 meter dybt på det dybeste.
Der skal være mulighed for åkander og måske lidt fisk. 


Jeg havde mange planer omkring formen og om jeg skulle bygge vandfald op. Men jeg endte med at beslutte mig for en rund sø med en enkel stråle i midten. Der skal jo være lidt bevægelse i vandet så dammen ikke bliver ruge sted for myggelarver. 
Den runde form vil passe fint ind i min resterende stil i haven. 


I går fik vi hentede sten til at holde fiberdug og EPDM dug som skal udgøre bunden af søen. Fiberdug er godt såfremt, at der er risiko for sten og rødder og EPDM dugen skal være lidt tyk 1,5 mm. Jeg har nemlig en del rødder fra hækken og pære træ. Pæretræet bærer ikke frugt længe, det er ret gammelt, sikkert fra huset blev bygget i 1925. Så idag fungerer det som stativ for rosen New Dawn og klematis Viticella. jeg har tidligere omtalt det her på bloggen, da kombi træet blomstrede. Indlægget kan ses her.


Det er ved dammen, at den smukke gamle bænk skal stå. Vi er igang med at behandle den med brun sæbe for at få al den gamle maling af. Spørgsmålet er så om den skal være hvid igen. Kan se en del oprindelig har været  malet grønne, ved ikke helt, måske den også kunne males sort. Hvad synes i?
 

Ellers er jeg så småt begyndt at planlægge beplantningen i og omkring søen. En ting er på plads: det skal være sorte/bordeaux samt hvide blomster,  der skal præge området omkring dammen. 

Her en af de få blomster i øjeblikket, juleroser i Høneballebedet. Rigtig god aften!


22 kommentarer :

  1. åh jeg synes det er spændende og det er et rigtig godt indsalg på en haveblog - for heldivis så bestemmer man selv :-) Det bliver da nærmest en sø end en dam, eller har jeg bare en forestilling om at en dam er en et lille lavt sted, når vi snakker om en have, men måske har jeg bare en forkert forestilling om det. Men det bliver da bare fedt når det er så vidt med vand og spring
    I forhold til bænken er det svært at sige hvad der passer på stedet, men umiddelbart i forhold til farverne af blomsterne som du skriver skal være sorte/bordeaux og hvide blomster, så vil jeg mene at bænken bør være hvid eller sort, og jeg vil endda mest hælde til hvid, da det dermed bliver mere fremhævet, hvilket den sandelig godt må, for den er jo utrolig flot :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten Tusinde tak for din kommentar. Ja det bliver nok en lille sø ;-) imorgen skal vi ud og se på fiber dug og gummidug, så er der ikke langt til at vand kommer i. Tak for farveanbefaling, jeg ender nok med at beholde den i den hvide farve. Rigtig god weekend, søde Kirsten Knus Tina

      Slet
  2. Kære Tina.Så kom i igang med jeres lille sø.Er så spændt på at se den når det hele er på plads.Er også spændt på at se alle blomsterne........flot farvevalg.Og har du set min nye mørkeblå væg i min nye stue? Er næsten færdig med at indrette det sidste.
    Jeg synes ikke en grøn bænk vil passe så godt til den rode væg.Så jeg ville vælge hvid eller sort.
    Har ikke haft nogen tid i haven.........men mine hvide juleroser står også flot.
    Fortsat god arbejdslyst Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette Tusinde tak ja så kom vi igang, før end jeg havde forventet, skønt :-). Der var simpelthen så mange lækre bordeaux blomster og planter jeg kunne tænke mig, så det valg. Jeg er igang med at udvælge, tulipanerne er på plads. Som skrevet til Kirsten, bliver bænken nok hvid igen. Jeg har været inde og se din smukke væg, elsker farven. Rigtig god weekend. Knus Tina

      Slet
  3. Hej Tina
    Det bliver helt sikkert flot, bænken er fin, min første tanke er sort, men hvid er sikkert også fint.
    Det bliver spændende at se den færdig.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Tusinde tak, ja sort kunne også være elegant, nej nu bliver jeg helt i tvivl.....men færdig skal den nok blive. Rigtig god weekend til dig og Bent Knus Tina

      Slet
  4. Jeg hælder til en sort bænk, eller måske en hvid... i øvrigt et spændende projekt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, den hvide farve får godt nok flest stemmer, bliver spændende at se hvad det ender med. Ønsker dig en rigtig god weekend. Knus Tina

      Slet
  5. Kære Tina!
    Hvor er det spændende, og helt vildt godt i valgte den runde form med springvand i midten, det ser ud til at passe perfekt ind, som du også selv siger. Og lækre blomster farver du vælger dybe som en sø og luftigt som ...
    Jeg læser jo nok hvad andre skriver om farvevalget af bænken og er nu sikker på du maler den i rette farve. Mit bud er den gamle grønne farve, pgu af historien og husets alder og farve, for mig ville den også være god sammen med søen. Nåhh ja elsker jo også grøn.
    Det skal dog siges at jeg har en del fokus på både rødt og grønt i tiden, i forhold til gamle bygninger:-)
    Kærlig hilsen og knus fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Tusinde tak ja jeg er også glad for, at det blev den runde form. Det bliver fint tror jeg. En sådan Racing Green er ikke at kimse af. Åh, det er svært. Det er spændende, at du lige er faldet for det røde og grønne. Rigtig god weekend. Knus Tina

      Slet
  6. Wow et godt projekt det bliver så godt og en sagte rislen er super godt. Angående bænken, ja jeg kan sige fra mig selv af da jeg har en runding af sten og der er hvide møbler det skal jeg lave om på selv da jeg syntes Hvidt det skriger....men hos dig kan Hvidt jo se godt ud....jeg er bare til dybde...en god dag og må sige dejligt i kan komme i jorden her er frost i jorden ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe Tusinde tak, du har ret med hensyn til det hvide. Derfor valgte en også en knækket hvid til mine vinduer, terrasse og vindskeder på skur. Det virker meget mere roligt for øjet. Jeg ville bruge samme farve til bænken hvis muligt. Men jeg tænker lige lidt mere over det med farven. Hvilken farve vælger du til din møbler istedet for den hvide? Vi har også lige haft en par frost dage, men idag var jorden blød. Rigtig god weekend. Knus Tina

      Slet
  7. Hej Tina. Det er et spændende projekt, du har gang i. Jeg kan godt lide størrelsen på dammen, og når der bliver plantet omkring den, så bliver det nok som at se en helt naturlig opstået sø. Jeg tror, du bliver rigtig glad for det. Jeg kan godt lide kombinationen med dine blomsterfarver omkring dammen. Det glæder jeg mig til at se. Jeg tror, det bliver elegant. Jeg tænkte lidt på om det kunne være en god idé at male bænken grøn, for så tror jeg, den falder godt ind i omgivelserne. Nogle gange kan meget hvidt på en gang virke for voldsomt, men hvis den har de rigtige omgivelser kan hvidt også være meget sommerligt og romantisk. Vores jord er godt frossen, men jeg håber på, at komme ud i morgen og måske klippe lidt stauder ned. Jeg tror nok, at frostvejret har sluppet sit tag de næste par dage. Jeg skal lige tjekke vejrudsigten om lidt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte Tusinde tak, ja jeg tror også, at det nok skal blive godt. Jeg kan heller ikke vente med at komme igang. Tak for input, så kom der en stemme mere på den grønne. Den farve kan jo også sit. Her er det plus grader, så jeg håber også, at jeg kan komme videre i haven her i weekenden. God have weekend knus Tina

      Slet
  8. Kære Tina.

    Åh, der er ikke noget så godt for sjælen som nye haveprojekter. Jo jo hullet i jorden er skam smukt, for det repræsenterer en drøm...DIN DRØM. Og drømme kan vi ikke leve uden. En klog og sød haveveninde sagde engang til mig "Jytte, du er nødt til at genopleve dine drømme. Ikke at drømme, er det samme som at opgive!" Jeg tog hendes kloge ord til mig. Åh, jeg har så mange havedrømme..men ikke så meget at rutte med, hverken økonomisk eller muskelmæssigt.

    Jeg glæder mig stort til at se det færdige resultat. Jeg synes, at du skal bibeholde den hvide farve på den smukke klassiske bænk. Den hvide farve vil forstærke den romantiske stemning. Måske er jeg en smule inhabil, da jeg er gammeldags og elsker hvide nostalgiske skandinaviske havemøbler.

    Tina, jeg har først lige opdaget dit helt helt fantastiske indlæg om jeres ældste blomst. Jeg har skrevet en lang smøre, da jeg blev så rørt og så berørt af jeres historie. Ved ikke, om du orker så lang en kommentar. Men jeg kunne ikke lade være.

    Mange knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte Jeg er så glad for, at du også kan se skønheden i hullet :-) Jeg synes egentlig også, at det er fantastisk og jeg bliver mere glad for det S.... hul for hver dag. Mine muskler slog heller ikke ti, jeg fik hjælp af den sødeste unge mand og hans gravemaskine. Jeg er også helt ekstatisk når jeg tænker på alle de smukke blomster der skal være. Jeg tror det bliver mit Dalby område for det var hans sunken garden, der sidste år plantede frøen i min hjerne. Det område han har der er bare så vidunderligt, at jeg tror selv ikke paradisets have kan hamle op med.
      Jeg er så stadig tivivl med bænken. Men jeg finder nok ud af det.
      Jeg er så glad og taknemmelig for dine kommentarer til mine indlæg om mine dyrebareste blomster. Det er som at have været tørstig og pludselig få vand. Knus og specielkram til John. Tina

      Slet
  9. Hvor spændende og et stort projekt! Nyd processen og resultatet - og del endelig undervejs - jeg vil elske at følge med! Det er imponerende I har kunnet grave i denne uge, vi har haft dagsfrost, så havearbejdet er, desværre, sat på stand by.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Frede, jeg nyder det i stor stil, er som et lille barn før juleaften. Den dag der blev gravet var jorden blød dagen efter superfrost så vi har været heldige. Håber vejret er lidt bedre hos jer idag, her regner og stormer det. Forår forår kom nu frem..... Håber I får en vidunderlig weekend. Knus Tina

      Slet
  10. Det er utrolig så begejstret man kan være for et hul i jorden, men hvor jeg kender følelsen ;-)
    Det bliver så spændende, at se hvordan det hele kommer til at se ud, når der kommer folie i og planter. Jeg er vild med havebassiner :-) Det er en rigtig god ide med fiberdug i bunden :-)

    Vi har nogen gange brugte gamle gulvtæpper i bunden, når vi har lavet bassiner i vores tidligere haver, og gamle aviser (det var der en gammel anlægsgartner, som fortalte mig man kunne), det fungerede helt fint - bare et lille fif, til dem der har brug for at holde havebudgettet nede.

    SvarSlet
  11. Kære Vivi Tusinde tak og undskyld det sene svar, du har så ret mht hullet! ;-) jeg glæder mig også til at få vandet i. Tusinde tak for tippet, det vil jeg gøre brug af ! Det havde jeg ikke lige selv tænkt på. God weekend knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Fik ikke lige skrevet, at hvis der bruges gamle aviser, så skal de være våde, det vil sige dyppet i en spand vand (ellers kan man vist heller ikke styre dem). Se evt. på min blog under havebassin (II), (findes under 2011 januar - oversigten er i højre side af min blog)

      Slet
    2. Tusinde tak Vivi det vil jeg lige se på . God weekend knus Tina

      Slet