lørdag den 13. februar 2016

Kong vinter på spil igen........

Bedst som man troede, at foråret var på vej, vågnede vi op til en sneklædt have. Så det var ud og skovle sne. Men da vi kun har 13 februar, så det er vel ikke så mærkværdigt. Men når man lige har været ude og grave "forårshave", så hænger skuffen lidt ved synet af snevejr, igen.


Jeg tror aldrig, at jeg på samme tid, har været så utålmodig og spændt på foråret og den nye havesæson. Det hænger nok sammen med, at jeg de sidste 2 år har rykket helt vildt mht indretningen af haven.
 

Så jeg glæder mig jo helt vanvittigt til at se alt det man har sat i jorden vokse og udvikle sig. I år er det for eksempel tredje år med mit Tante Grøn bed, ved min nye østvendte terasse. Jeg har plantet af livets lyst både af stauder og løg, så jeg er så spændt på at det folde sig ud i år. 
Jeg har også et Høneballe bed og et Mit lille gods bed. Det er for mig naturligt at give bedene navne efter min inspiration. Det samme gjorde min mor og far.


Her er nogen, der ikke lader sig kue af sneen, de smukke erantis lyser og med sine skønne gule hoveder. 
 

Inden sneen kom nåede jeg, at få nogle af de skønne gule forårsbebudere i min Old English skål. Den er altså smart i formen til alle små forårsløg. Det er skønt, at få de dejlige forårsbebudere indendørs. De duftede helt skønt i flere dage. Efter endt blomstring er det bare med at få dem gravet ud i haven igen. Så kan man sætte dem,  hvor man synes der mangler disse smukke gule hoveder. Når de afblomstrer og frøstandene viser sig, er det bare med at komme ud og nippe frøene. De spredes ud der hvor man ønsker gule tæpper. Der går dog et par år før de små nye planter blomstrer.


En anden grund til, at jeg glædede mig over det milde vejr var, at jeg så kunne komme igang med min sø. Dem der følger bloggen ved måske, at jeg skulle have anlagt den sidste år. Men projektet med at få gravet dræne og faskine trak ud, da der skulle ansøges hos kommunen mm. Men nu skal det være. Skønt sne, er jorden ikke frossen så i morgen tidlig starter gravearbejdet. Det bliver en cirkulær sø som følger halmballerne i form på billedet. Omkring søen skal der være bordeaux og hvide blomster, bænken jeg erhvervet mig på Lauritz skal stå midt for så jeg kan sidde og nyde udsigten. 
 

Forrige billede af søen var ikke specielt smukt at se på, det skal nok blive bedre. Jeg lover I skal komme til at følge søen. Jeg er jo også på Instagram og der har jeg vist det fine påskeæg fra Royal Copenhagen med min først indkøbte stedmoder.v
Der er link til min Instragram profil i højre side af bloggen.

En tak skal lyde til alle jer, der har skrevet kommentarer om mine to smukkeste blomster, de har betydet mere end i aner. Begge piger har været så glade for jeres opmuntrende kommentarer. Tak allesammen, pas godt på jer selv og hav en vidunderlig søndag. 

20 kommentarer :

  1. Det er nu flot med lidt sne. Vi havde bare minus 6 grader i går morges og selv om solen kom frem fristede det ikke rigtig at komme ud. Glæder mig til jeg får formeret mine Erantis så meget at jeg kan tage en hel skålfuld ind. Spændende med den kommende sø. Vi nedlagde vores igen men det var fordi vi ikke kunne holde den fri for de store blade ovre fra skoven.
    God søndag til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita Sneen er smuk, fejler intet men jeg vil nu gerne noget forår,. Du skal bare ud og drysse frø omkring dig , jeg kan stadig se mig mor drysse frø omkring sig. Det virkede virkelig , erantis blev til et helt tæppe.vi har også træer i nærheden så vi må se hvor slemt det bliver med blad. Knus Tina

      Slet
  2. Hej Tina
    Ja det bliver spændende at se de nye bede, jeg kan godt forstå, at du glæder dig.
    Søen bliver uden tvivl flot, det får vi at se.
    Smart idé med erantis, så skal du ikke gå og bukke dig efter frøene.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth Jeg bliver mere og mere spændt for hver dag mht de nye planter. Imorgen skal Hans og jeg ud og hente sten til bassinet. I weekenden skal vi snakke vandfirma omkring dug tilsendte. Så det skrider frem. Nej det var lidt smart med erantis :-) god aften knus Tina

      Slet
  3. Hvor bliver det altså spændende med den nye sø. Jeg kan godt følge dig i det med at man næsten ikke kan vente. Jeg har det fuldstændig på samme måde. Det er spændende at se alt det nye man plantede sidste år komme op. Jeg fik ikke lagt nogen løg, men plantet en del roser.
    Den er meget yndig den lille skål med Erantis :o)
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Linda, ja man kan ikke vente er næsten ligesom det er første gang at det er forår. Kan godt forstå dig du har jo st så mange nye skønne roser. Tak de Old English skåle har nu en perfekt form :-) Hav en fantastisk uge Knus Tina

      Slet
  4. Kære Tina.Ja !!! der sket utrolit i din have de sidste par år.........nyder at følge med i alle dine projekter.
    Og en lille sø bliver da helt fantastisk.Skal der sten rundt om ?
    Jeg synes det er så sjovt at vi har bede med navne.Nyder meget mit Høneballebed......og er da rigtig glad for at du har et mit lille gods bed.Hvis der er andre blomster du mangler til det så sig bare til.
    Rigtig god søndag til dig og din familie Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jette , der er sket meget men det skyldes også al den inspiration som jeg har fået af alle jer bloggere. Der skal lidt sten omkring , jeg skal til Greve imorgen og hente. Det r så super med navne på bedene, det er jeg vokset op med. Mit lille gods bed bliver udvidet i areal og med søjle, så det bliver din fine have værdig ;-). Tusinde tak for dit tilbud om blomster. Knus Tina

      Slet
  5. Spændende med søen - det glæder jeg mig til at følge. Det med sne får sikkert snart ende, og så kan du også komme i haven - her har vi frost, så dagen i dag bliver ikke tilbragt i haven. Til gengæld er jeg ved at lave mormormad - jeg er ikke vild med at lave mad, men fik lyst til benløse fugle, så nu har jeg gang i dem - det er længe siden, vi har fået sådan nogen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede Tak , jeg er også så spændt , man har en ide og ved jo ikke helt hvordan det ender. Pt trodser jeg det hele og går i haven. Fik lagt lidt flisegang om som trængte. Men frøs om fingrene. Mormormad er dejligt når det er koldt , så forstår din lyst. Knus Tina

      Slet
  6. en sø hvor spændende, det glæder jeg mig til at følge med i.
    Ja det er lidt forunderligt, for jeg synes jo t danmark er et meget lille land, men vejrmæssigt er der åbenbart stor forskel.
    Hernede i det sønderjyske havde vi en rigtig god dag med masse af sol, det var lidt koldt ca. 2 grader og det blæste da også en smule, men bare det at solen stod højt og skinnede så dejligt, så kan jeg bare sige pyt til kulde og blæst.
    Men for søren d, lad os nu snart få det forår... vi trænger sådan det til sol og mildt vejr, og dermed ikke regn..
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten ja det har godt nok været meget forskelligt mht vejret selvom vi ikke er så langt fra hinanden. Åh, jeg glæder mig også så meget til søen er færdig, har sådan glædet mig til åkander og guldsmede. Og ja jeg er enig forår kom nu, vi er klar..... Knus Tina

      Slet
  7. Tænk at i har fået sne igen. Hvor bliver det spændende med den nye sø, et større projekt, så det er dejligt at komme i gang i god tid.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette Ja, det var ikke lige hvad vi forventede, den sne, jeg gloede godt nok længe ud af soveværelsvinduet. Men forårsfornemmelser får vi af søprojektet så dejligt. Knus Tina

      Slet
  8. Jeg hænger også lidt med mulen. Tidligere på ugen var jeg i haven flere dage i træk, men så kom frosten og satte en stopper for det........ hmm......men det er jo stadig vinter også på kalenderen ;-)
    Det bliver spændende med den sø. Jeg glæder mig til at følge projektet :-)
    Vi skal også have vand i haven på et tidspunkt, men det bliver ikke i år, vi når det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Vivi Det har ikke rigtigt været det bedste vejr for jer arbejdsmæssigt. Det bliver. Skønt med lidt smålunt forårsvejr. Tak , det bliver da også spændende at følge jeres vidunderlige sø. Der bliver godt nok tænkt nogle tanker. Knus Tina

      Slet
  9. Kære Tina!
    Det er hyggeligt du giver dine bede navne. Jeg har mere områder der får navne her, men slet ikke så personlige.
    Det bliver utrolig spændende med din/jeres sø, det projekt glæder jeg mig også til at følge med i.
    Sidste år snakkede vi også om en sø, manden foreslog det, men den er slettet fra tegnebrættet igen indtil videre...
    Ha en skøn dag
    Kram fra Anette

    SvarSlet
  10. Kære Anette Det er skønt med navne på den ene eller anden måde, personlige eller ej . Er spændt på om søen bliver som jeg har forestillet det. Men uanset det er skønt med et sådant projekt. Håber I får gang i jeres, vand kan ikke undværes . Knus Tina

    SvarSlet
  11. Kære Tina.

    Skidt pyt med en gang "Vibesne". Det tager vi ikke alvorligt. Foråret er på vej, det er jeg sikker på. Så kan vi få styret vores graveabstinenser. Jeg føler mig da meget beæret over, at have fået et bed opkaldt efter mig. Det er jeg sikker på, at Hønneballehaven og Jetes lille gods også må være.

    Hav en rigtig dejlig weekend søde.

    Knus og kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jytte, ja sneen forsvandt, kom igen og er nu forsvundet. I dag stormer og regner det. Tror jeg bliver inde og planlægger mit nye Dalby bed. ;-) så skal jeg så nye darlings til mit Tante Grøn bed. Det skal bare stråle og sprudle som den det er opkaldt efter ;-) . Jeg tror også de andre synes det er lidt morsomt, at de kan inspirere. Dejlig weekend til jer i det skønne nord. Knus Tina

      Slet