lørdag den 14. oktober 2017

Orangeriet klar til efteråret

Nu starter det der for mig er højsæson i orangeriet. Alle citrus træer er lige rykket ind nu er det tid til at sidde inde i orangeriet og dufte til citrusblomsternes duft mens blæst rusker udenfor.

Det er toppen af luksus, at nyde en kop the og se farverne på træer og planter, der ændres fra saftig grøn til flammende gult og rødt.

Det er ikke kunne udenfor, at farverne skifter. Indenfor har vinens fået de flotteste røde blade. Stor er planten ikke, men to klaser med de sødeste blå druer blev det til.

Lysekronen i Helios orangeriet tændes og der pyntes udenfor ved indgangspartiet.

Chrysantemum i kurv flankeres af levende lys og et fad fyldt med de mest vidunderlige minigræskar.

Lygter og lanterner tændes.

Så er der klar til den første af mange hyggelige efterårs aftener i Helios orangeriet. Her hygges der og lægges planer for den snarlige juleudsmykning af orangeriet.

 Hvert år holder jeg åben julehave hvor alle der har lyst kommer forbi, køber en juledekoration og drikker julen i ind med glas gløgg. Det er blevet en hyggelig tradition, der skal holdes for 4 gang i år.

Disse aftener er  ligesom de lune sommeraftener, man er næsten ikke til at drive i seng.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar