Så småt begynder efteråret at titte frem

Det har været nogle forholdsvis dejlige dage her på det sidste, da regnen endelig besluttede sig for at stoppe. Men man kan godt mærke, at efteråret snart melder sin ankomst. Farverne i haven er så småt begyndt at skifte.

Så er det tid for nye arrangementer rundt omkring i haven. Her er det indgangspartiet der er blevet klædt på til efteråret.

På dette tidspunkt var der tilbud på de fleste planter i plantecenteret da de er ved at gøre klar til juletingene. Jeg fik flotte hosta her variant Fire alarm og prydpeber.

Når man ser bladene her forstår man godt navnet Fire alarm. De lyser helt vidunderligt op i krukken.

I den skønne Tudor krukke er der desuden plantet opstammet glansmispel. Glansmispel får de skønneste røde skud.

I den firkantede Belton krukke er plantet en Corokia, den er næsten ikke til at se. Den er så let og luftigt og har det mest fantastisk sølvgrå løv.

Den lyse alunrod hedder marmelade og øverst en rødlig lampepudsergræs Rubrum.

En sedum der ligner små roser blev det også til. Den lyser godt op i terracotta krukken. Tilsidst er der garneret med græskar, lygter, beton kogler og den dejligste frugtskål. Fordelen er at  disse frugter rådner aldrig, de bliver kun pænere med årerne.
Så er efteråret budt velkommen!

Solskins roser

Skønt, at der har været megen regn, er det alligevel lykkedes for solen at titte frem. I de små glimt af solskin har jeg fluks været ud og se til roserne. Flere af dem har kæmpet en brav kamp mod regnen.

Når regnen så har holdt inde så har det bare være om at vise sig frem. Her er det Hot Chocolate.

En der specielt har udmærket sig i denne sæson er Lady Emma Hamilton. Hun har haft så mange blomster, at hun nærmest er blevet kåret som dette års rose. Hun er så smuk op af det lidt mørke løv.

Crown Princess Margareta har været sparsom med sine blomster i år, men hun er tilgivet når så de smukke hoveder endelig dukker op.

Glorie de Dijon er også med på genblomstringsholdet. Denne skønne klatrerose fortryller en hver gang med sine sølvfarvede, rosa abrikose vidunderlige skørter.

Og Rhapsody in Blue er også vidunderlig i sollyset. Det var været skønt med lidt solskinstimer, de er værd at forevige mens de sender skinnet igennem roserne.

Orangeriets og drivhuset helbredende virkning

 Dette er et sponsoreret indlæg, men alt hvad jeg skriver er fra egen erfaring og oplevelse.  

Det er ingen hemmelighed, at denne sommer har budt os på et meget blandet vejr. Juni og juli  har mest været med  regn og blæst. Man skulle tro, at efteråret var kommet på visit. Når sådanne somre udspiller sig, er det mest vidunderlige at have et drivhus eller Orangeri.

Det fantastisk at være i ens drivhus eller Orangeri for ofte er duften skøn derinde, hvis man har lidt citrustræer, tomater, krydderurter eller blomster. 

Der er lunt, der er vindstille og ro til at fordybe sig i en bog eller to mens man nyder en kop the eller kaffe. 

Det med at have ro til at fordybe sig er så vigtigt i vores travle hverdag. Her er orangeriet et skønt tilflugtssted. Nogle gange er jeg derude blot for at lukke øjnene og høre opera. Jeg har installeret et lille musikanlæg. 

Men også bare det at sidde og kigge ud på det grønne tapet som havens vægge udgør er ren medicin. Jeg er sikker på, at det har en helbredende kraft.

Læser man om farven grøn står der:

Grøn er farven for natur og sundhed. Den repræsenterer vækst, natur, penge, frugtbarhed og sikkerhed. Farven grøn er en afslappende farve, der er behagelig for øjet og som efter sigende skulle have en helbredende kraft.

Har man mulighed for at spise aftensmad i drivhuset/Orangeriet, er det hver gang en vidunderlig oplevelse. Så hvorfor ikke invitere familie eller venner til et skud farven grøn som:

• Lindrer og giver både mental og fysisk afslapning
• Hjælper mod depression, nervøsitet og angst
• Giver en følelse af fornyelse, frihed, selvkontrol og harmoni

Og så gør det jo intet, at det også er smukt at se på udefra. Mit Orangeri er et Helios fra PavillonDanmark.

Sensommerhavens rosenflor

Roserne har her i sensommeren taget revanche. De blomstrer lystigt, især De engelske Austin roser. En af dem er den vidunderlige enkle Morning Mist som er en David Austin rose. Den har de skønneste kronblade og dufter af friske æbler. Jeg købte den hos JAS for et par år siden og den er allerede en 1,40cm .

To nye Austin roser fra juni er Olivia i en yndig babyrosa farve. Rosen er forholdsvis ny fra Austins side, den er fra 2014. Den ser ud til at være som de reklamere usædvanlig sund uden tendens til at blive angrebet af stråleplet. Den har en skøn frugtagtig rosen duft. 

Desdemona er cremehvid. Det er også en nyere Austin rose fra 2015. Den er lidt mere opret i vækst end Olivia som ser ud til at blive lidt mere busket. Den har som Olivia ligeledes en kraftig duft og ser ud til at være modstandsdygtig overfor sygdomme. 

En elsket klassiker er rosen Grace. Den lancerede Austin i 2001. Den havde længe stået på ønskelisten på grund af dens vidunderlige specielle rosenblade der nærmest er formet som pilespidser hver og en. Den har de mest vidunderlige orange aprikose farver. Den får mange blomster og dufter helt vidunderligt. Den er derudover fantastisk sammen med mørk bordeaux næsten sorte blomster og blade. Den får dog her i haven en del stråleplet. Men det leves der med , se blot på dens blomster. 

Lady of Sharlott, en vidunderlig orange/gul rose, som her i haven har vist sig uhyre modstandsdygtig overfor diverse sygdomme. Den blev lanceret i 2009 som en rose, der ikke stiller de store krav. Her i haven står den strunk og bare blomstrer igen og igen. 

Klassikeren Golden Celebration har i år godt nok været meget plaget af stråleplet men ligesom Grace, bliver den tilgivet på grund af de utrolige smørblomst gule rosenhoveder. Først på sommeren er de vidunderlig store, her i anden ombæring lidt mindre. Rosen lancerede Austin i 1992.

Pat Austin, rosen som er opkaldt efter David Austins kone. Den har den smukkeste løse form med skønne først lidt mørke, men i udspring lidt lysere orange nuancer. Hovederne hænger meget nedad men efterhånden som busken vokser i højden, får man rigtig meget glæde af dem. Den får noget stråleplet men det er til at overse. Den har en skøn varm duft. 

Jubilee Celebration har vist sig vidunderlig sund og kraftig og uden sygdomme. Den kom som en  fejl leverance men er blevet en højt påskønnet rose i haven. Den blev lanceret af Austin i forbindelse med Dronning Elisabeths 50 års regeringsjubilærum i 1952. Den har skønne nærmest propfyldte laksrosa blomster med en meget stærk rosen duft. Den har skønt lyst løv, der ikke er synderligt udsat for sygdomsangreb. 

Scepter D'Isle rosen fra 1996 er en af mine favorit Austin roser. Den er åben i væksten og de vidunderlige sart rosa blomster, der nærmest dufter af lakrids, vender hovederne skønt opad. Blomsterne er nærmest pompon formet i udspring. Den kan kraftigt anbefales. 

Den sidste rose for idag er Queen of Sweden, den er her i haven opstammet. Den ser dog noget sølle ud i grene og vækst. Men roserne når de kommer frem er helt vidunderlige sart laks/ pink med smuk form. Jeg vil prøve at klippe den i bund til foråret og se om en foryngelses kur hjælper. 

Håber, at I derude også nyder lidt rosen sensommer glæde derude.