Roserne har her i sensommeren taget revanche. De blomstrer lystigt, især De engelske Austin roser. En af dem er den vidunderlige enkle Morning Mist som er en David Austin rose. Den har de skønneste kronblade og dufter af friske æbler. Jeg købte den hos JAS for et par år siden og den er allerede en 1,40cm .
To nye Austin roser fra juni er Olivia i en yndig babyrosa farve. Rosen er forholdsvis ny fra Austins side, den er fra 2014. Den ser ud til at være som de reklamere usædvanlig sund uden tendens til at blive angrebet af stråleplet. Den har en skøn frugtagtig rosen duft.
Desdemona er cremehvid. Det er også en nyere Austin rose fra 2015. Den er lidt mere opret i vækst end Olivia som ser ud til at blive lidt mere busket. Den har som Olivia ligeledes en kraftig duft og ser ud til at være modstandsdygtig overfor sygdomme.
En elsket klassiker er rosen Grace. Den lancerede Austin i 2001. Den havde længe stået på ønskelisten på grund af dens vidunderlige specielle rosenblade der nærmest er formet som pilespidser hver og en. Den har de mest vidunderlige orange aprikose farver. Den får mange blomster og dufter helt vidunderligt. Den er derudover fantastisk sammen med mørk bordeaux næsten sorte blomster og blade. Den får dog her i haven en del stråleplet. Men det leves der med , se blot på dens blomster.
Lady of Sharlott, en vidunderlig orange/gul rose, som her i haven har vist sig uhyre modstandsdygtig overfor diverse sygdomme. Den blev lanceret i 2009 som en rose, der ikke stiller de store krav. Her i haven står den strunk og bare blomstrer igen og igen.
Klassikeren Golden Celebration har i år godt nok været meget plaget af stråleplet men ligesom Grace, bliver den tilgivet på grund af de utrolige smørblomst gule rosenhoveder. Først på sommeren er de vidunderlig store, her i anden ombæring lidt mindre. Rosen lancerede Austin i 1992.
Pat Austin, rosen som er opkaldt efter David Austins kone. Den har den smukkeste løse form med skønne først lidt mørke, men i udspring lidt lysere orange nuancer. Hovederne hænger meget nedad men efterhånden som busken vokser i højden, får man rigtig meget glæde af dem. Den får noget stråleplet men det er til at overse. Den har en skøn varm duft.
Jubilee Celebration har vist sig vidunderlig sund og kraftig og uden sygdomme. Den kom som en fejl leverance men er blevet en højt påskønnet rose i haven. Den blev lanceret af Austin i forbindelse med Dronning Elisabeths 50 års regeringsjubilærum i 1952. Den har skønne nærmest propfyldte laksrosa blomster med en meget stærk rosen duft. Den har skønt lyst løv, der ikke er synderligt udsat for sygdomsangreb.
Scepter D'Isle rosen fra 1996 er en af mine favorit Austin roser. Den er åben i væksten og de vidunderlige sart rosa blomster, der nærmest dufter af lakrids, vender hovederne skønt opad. Blomsterne er nærmest pompon formet i udspring. Den kan kraftigt anbefales.
Den sidste rose for idag er Queen of Sweden, den er her i haven opstammet. Den ser dog noget sølle ud i grene og vækst. Men roserne når de kommer frem er helt vidunderlige sart laks/ pink med smuk form. Jeg vil prøve at klippe den i bund til foråret og se om en foryngelses kur hjælper.
Håber, at I derude også nyder lidt rosen sensommer glæde derude.