Selskabsblomster i rosenbedene

Det historiske rosenbeds selskabsblomster
 
De skønne roser kan måske klare sig alene men det er som om deres skønhed intensiveres når de får følgeskab af selskabsplanter.
Da jeg anlagde det historiske rosenbed var j eg ikke i tvivl om, at der skulle være Geranium  (Storkenæb) i bedet. Varianten, der blev valgt i første omgang blev Rosemoor. Det er en skøn kompakt Geranium med blålilla blomster. Den former fine lyse grønne tuer og i juni dukker de skønne blomster op.


Her er Rosemoor sammen med staudevalmue Prinzessin Victoria Louise, som er en anden skøn selskabsplante i rosenbedet.


Rosemoor er ligeledes vidunderlig sammen med rosen Rhapsody in Blue.


Delphinium (Ridderspore) giver flot farve og højde i bedet.
 


Den er indkøbt som mørkeblå men lysere blomster forekommer, hvilket blot er en charme ekstra.

 
Da bedet blev udvidet med lilla/violette roser fandt en anden Geranie plads ind i rosenbedet, nemlig Geranium oxonianum Rose Clair. Den er lidt mindre end Rosemoor og har den fantastiske egenskab, at den blomstrer hele sommeren.
 
 
Her er Rose Clair smukt flettet ind i frø Salvie Blue Monday. Denne salvie er anbefalelses værdig. Et lille brev med frø bliver let til masser af planter. I sensommeren kan der tages frø til næste sæson
Den er god dom fyld i b.ed og buketter.


En anden der rager godt op i højden er Aconitum (Stormhat) Cloudy. Det er en skøn to farvet Stormhat, der lyser godt op senere på sæsonen (juli/august). Jeg har i år ligeledes plantet den rent mørkeblå "Arendsii" af slagsen.


Pragtkerte er en skøn løs i væksten plante. Det er ikke for bladene med de skønne blomster, der blomstrer igen og igen over hele sommeren. Skal vinterdækkes for at kunne overleve, evt. med halm eller gran.

Når de engangsblomstrende roser (Hvilket er de fleste historiske roser) er færdige med deres flor, kan Lathyrus (Ærteblomster) tage over. De kan med lethed kravle op i roser mm. så der stadig er skønne farver i bedet.
Jeg planter to slags:


Hi Scent, som er en hvid Lathyrus med en lilla kant samt


Anniversary, en hvid blomst med rosa kant. Jeg synes det er så fine i farven til det rosa blå rosenbed. Det bedste er, at der kan tages frø hvert år til brug i næste sæson. Der er både til pynt og buketter for jo flere du plukker jo flere blomster kommer der. I skrivende stund oktober er der stadig masser af blomster.


Andre planter i bedet:

Nepata Nuda (Katteurt):
 "Annes choice"

Aquilegian (Akeleje):
"Nora Barlow"
"William Guinness"

Thalictrum(Akelejefrøstjerne):
Akelejefrøstjerne
Klokkefrøstjerne

Campanula (Smalbladet klokke):
"Telham Beauty"

Astrantia (Stejerneskærm):
"Star of Beauty"
"Moulin Rouge"
samt en hvid ukendt variant

Veronica (Ærenpris):
Blaue Pyramide

Pestemon (Rørblomst):
Esprit

Scabiosa (Skabiose)

(Agastache) Indianermynte

Ingen kommentarer :

Send en kommentar